Det blev ikke arbejderne på Kvæsthusbroen, der vækkede os. Næh, det blev kokken, eller var det en kokkedreng, der var mødt på arbejde klokken 4. Han skulle ind i containeren, som vist er et stort fryse- eller kølehus for at hente noget til vores morgenmad. Han hamrede lidt med et eller andet, der er nok en hængelås på, og han kunne ikke gætte sig til at hans små bankelyde – på en stille morgen – ville lyde så højt, at vi blev vækket oppe på 4. sal.
Steen fik også taget et billede ud over vandet her lidt over 4. Rasmus Klumps båd “Navigator” lå der stadig og vi kan se stævnen af sejlskibet “Lilla Dan” – ellers ingen både i sigte, men smukt kan jeg se det var. Kokkedrengen fik hvad han skulle have og der faldt igen ro over det hele og vi fik os et par timers søvn mere…
Efter morgenmaden begav vi os på vej op til Østerport station og kom forbi disse glade fyre. De bringer vel altid et smil på folks læber, vil jeg tro, og fra hotellet kigger vi jo også ned på hvad vi kalder Rasmus Klumps skib…
På den anden side er denne plakat, hvor der står “til de legesyge”. Jeg ville have troet “til dem med skrivekløe i form af egne autografer”, men det er nok til begge dele og måske har det slet ikke været beregnet til at skrive på, men kun til at lege med…
Vi skulle med toget til Hillerød.
Toget kom og Steen lavede en groufie af os og toget sammen – hvilket mindebillede at have!
Hillerød, eller skulle jeg skrive Frederiksborg Slot, ligger foran os. Det er længe siden, vi sidst har været på besøg her. Vi gik fra stationen herned og mange minder kom frem under gåturen, navne og steder, hvor der var oplevelser fra tidligere tider.
Det er første gang vi har fået senior-billetter, men hvad der er mere forundrende er, at vi ikke skulle vise legitimation. Vil det sige at vi ser ud til at være over 60, eller har vi bare en meget ærlig fremtoning?
Jeg var lige et smut inde på slottets dametoilet og jeg må sige, at jeg undres over at folk ikke ved, at de ikke skal smide papir og brugte hygiejnebind på gulvet i et WC-rum.
Vi var taget til Hillerød for at se denne udstilling. Det var planlagt før vi tog til København i denne omgang, og pudsigt nok var Steen i går blevet anbefalet at se den og det var uden at vedkommende vidste at vi havde besøget i vores egen planlægning 
Det er lidt svært at vælge hvilke af kunstværkerne af prins Henrik der skal tages med for at fortælle lidt om hvad vi så; men dette er det nyeste og gengiver jo på en måde hans liv med den nu 80-årige Henrik forrest. En farverig franskmand kom til Danmark, for der havde hans kone et job, og det er ikke altid lige let at flytte til et andet land!
Dette maleri er malet 26 år tidligere af samme maler, Niels Strøbek. Der er meget symbolik i det og baggrunden kan minde lidt om Margrethes collager eller decoupager.
Den sidste som jeg vil fremhæve er dette dobbelt-portræt, som er dobbelt på flere måder, for vi er også med, men der er en stille ro over det. Dejligt anderledes billede.
En god udstilling, der for mig gav tid til det at tænke over det at følge en ægtefælle, der arbejder, til det land, man nu skal bo i for at ægtefællen kan det – en reflektion over at man er expat og jævnfør danskernes syn på Henrik, er jeg også en ildeset person i de lande jeg har boet i. Det synes jeg er forkert, det er ikke nemt, men måske skal man have boet udenfor Danmark for at tænke på den måde og forstå Henri, som ovenikøbet har måttet skifte navn, nationalitet og sprog. Sprog er noget meget svært – igen skal man have prøvet det, for at forstå at det faktisk er umuligt, hvis de, man taler med, ikke kender ens opvækst i et andet land og hvordan den var.
Nå ja, her er vi da også. Der stod et spejl og jeg aner ikke hvorfor det stod der, men her er vi altså på Frederiksborg Slot.
Vi var også lige et smut inde i slotskirken. Vi mener, men husker det ikke helt sikkert og jeg gider ikke slå op lige nu og se efter, at Steens mor og søskende er konfirmeret der.
Det hele gav måske åndelig sult for at forstå forskelle, men måske trængte vi også til en lille bid og besluttede os for noget meget dansk. Noget dansk, som vi som expats aldrig får, nemlig en gammel ost med rødløg og sky og nu er man blevet avanceret i Danmark for nu om dage skal der hældes brun rom over det – skål i dansk vand!
Vi sad under parasollen på “Leonora’s” terrasse og sluttede det lille måltid af med en kop kaffe. Den var der ikke noget at skrive om…
Vi gik videre. Barokhaven var vi også blevet anbefalet. Ja, så meget af vedkommende der mente at Versailles nu var i anden række. Jeg kan her i bagspejlets lys se at der er Café, måske skulle vi have taget vores kaffe der….
Vi havde lidt besvær med at finde ind i haven, men den var flot. Her ser vi lidt af en af de 4 monogramhaver.
Frederiksborg Slot blev fuldendt ved at anlægge haver omkring det store bygningskompleks. Christian 4. havde sin egen have, men i 1720 blev J. Krieger bedt om at anlægge en ny slotshave. Man rev lystslottet Sparepenge ned og anlagde en smuk barokhave, der typisk for tiden skulle være symmetrisk opbygget og have snorlige hække.
Barokhaven forfaldt fra slutningen af 1700-tallet og blev først genskabt i 1990erne. I 1996 stod den klar til at blive genåbnet. De laveste plateauer i haven indeholder dronningens monogram udformet i tætklippede hække omgivet af kegleformede buksbom.
Vandkaskaden og ude til venstre en plæneklipper-styrmand, som styrer en orange robotplæneklipper på det skrå stykke. Haven er flot, den er absolut et besøg værd.
Vi forlod haven. Vi havde et ærinde mere i Hillerød. Vi skulle lige en tur ind i mindernes rige. Det var som om skyerne og himlen varslede ændringer.
Der var også ændringer! Der var stilladser, containere og flere forskellige “arbejdsbiler”.
Noget var nyt. Noget var som da vi sidste gang forlod stedet efter ejerens begravelse, der blev efterfulgt af en sammenkomst her. En flink mand fortalte os om de ændringer, der nu var ved at ske. Vores følelser om stedet, hvor Steen er kommet i 50 år er, at livet går videre og det er godt, at huset lever videre ligesom livet..
Vi gik ned til stationen og tog toget til Østerport, gik ned til Løgismose og købte en stor Hansen is – den største på programmet – mens vi reflekterede over, at tiden hele tiden er i bevægelse…
Efter at have hvilt benene en kort tid på hotellet gik vi op i byen og købte det sidste og derefter til Løgismose for at købe mad til en picnic på hotelværelset.
Et lille hvil her, så tilbage til hotellet med lidt til at vederkvæge os med, stadig filosoferende om det at bo i udlandet og ikke at være som dem, man bor iblandt.
Vi havde valgt Tapas for to og også den anbefalede vin dertil, plus en baguette. Et dejligt varieret måltid.
Sidste sommer fik en trifli fra Løgismose, som bare smagte så godt! Nu var det rabarber tid og så var det selvfølgelig rabarbertrifli – og deres trifli er stadig fantastisk!
Endnu en begivenhedsrig dag var til ende….