03:37 var morgengryet så smukt. Det lovede endnu en godt-vejrs dag i København.
Steen fik pakket kufferterne og vi skulle lige op i byen og hente det sidste. Vi vidste ikke hvem der havde overnattet på d’Angleterre i nat, men det var der åbenbart en masse andre der vidste, så vi spurgte en venlig politibetjent der stod ved siden af sin motorcykel. Han vidste, at det var et boy band, som alle de små piger nok ville skrige af henrykkelse over, når de kom ud og han kunne fortælle at bandet hed “One Direction”. Det svar grinede alle de midaldrende kvinder af, for der var nok flere af dem end helt unge piger….
Vi havde også One Direction og det var efter maltmel, som de ikke havde hos Meyer i Magasin, hvor de henviste til Meyers bageri i Store Kongensgade. Men de havde heller ikke maltmel, så vi måtte nøjes med et Ølandshvedebrød og et solsikkerugbrød, så vi ikke helt skulle sulte når vi kom hjem.
I loungen ude i lufthavnen var der ikke mange danske aviser. I toget, forleden dag, lå der aviser overalt, næsten på hvert sæde. Det var den der gratis avis, der vist hedder “Metro”. I lufthavnens enlige avis kunne vi se at et par danskere håber på topposter i udlandet….
I loungen blev det da tid til lidt frokost og lidt avislæsning.
De 10 minutters forsinkelse blev til 20 minutter pga. flyets forsinkede ankomst til København. Så vi stod og ventede det længere på at kunne gå ombord…
Steens finger, Panama’en og jeg kom allesammen med på billedet. Jeg er allerede i gang med at læse om Harry Hole’s eventyr i Brasillien. Det er der andre spiller fodbold i øjeblikket.
Vi kom på vingerne og kunne sige “Farvel København, farvel Danmark” for denne gang.
Oppe over skyerne med udsigt til Falster, Østersøen og Tyskland. Deroppe er man i en slags ingen-mands-land.
Ned kom vi også og denne gang ventede vi ikke på at komme ombord på flyet, men i stedet på at kufferterne skulle komme til syne på rullebåndet, og dermed være beroliget over at vores rugbrød og ølandsbrød ikke var gået tabt undervejs og at vi ikke skulle gå sultne i seng.