En morgen hvor solen hele tiden prøvede at skubbe skyerne væk, men det lykkedes den ikke helt. Toget venter på at nogle passagere skal stige ombord og køres et sted hen, lastbilmanden er kørt hen til hvor han nu skal arbejde i dag, der er stadig en stilhed på stedet klokken 06:30. Det der forstyrrer stilheden er togets dieselbrummen….
Jeg havde aftalt et formiddagsmøde med en person som jeg ikke havde mødt før, men jeg var klar over at hun ikke var en af de ungdommelige personer der trådte ud af toget – en ung pige med gulerodsfarvet hår i en lidt spøjs klipning og en ung mand med næsten sort hår.
Næh, hende jeg skulle mødes med var en jævnaldrende og hun havde samme indstilling som jeg, at hårfarven, den lader vi stå i naturlige toner. Vi tilbragte en hyggelig formiddag sammen over en kop formiddagskaffe på hotellet. Tiden gik desværre alt for hurtigt, og inden vi så os om var vi på Åbakken – 5 minutter forsinket. Vi nåede ikke at få sagt ordentligt farvel til hinanden, da der var forskelligt at diskutere med personalet, både om min mor og om hendes moster. Vi er travle kvinder i 60’erne…
Steen gik ned i bibliotekets kælder for at se aviser og desværre var årgang 1964 kun på microfilm og det er noget værre l… at fotografere, svært at få læseligt, men vi kan da læse overskrifter og se billeder.
Næh, de gode gamle papiraviser er bedre at kigge i og fotografere, her er Steen igang med årgang 1914, 1. verdenskrigs begyndelse for 100 år siden, her kunne han læse hvad avisen dengang mente at thyboeren skulle vide om den krig…
Om eftermiddagen var vi i Boddum og se lidt til en grav, som i lang tid ikke havde fået kærlig pleje….
Vi blev mætte af en dejlig fiskesalat og togene kørte både den ene og den anden vej, medens mørket faldt på.
Vi fik noteret de sidste informationer, de guldkorn som min far har i erindringen, vel vidende at får vi dem ikke registreret, så vil de gå i glemmebogen, og det er egentlig synd for fremtiden, hvis det sker.