Kort før klokken 6 kunne Steen se at der ingen tåge var, at det ville blive en wunderschön morgen, men han satte sig ikke ud på altanen og nød den, næh han gik i seng igen…
Nattens baggrundslyd var vand, vand der styrter ned fra bjergene, ned til en brusende flod. Jeg fatter ikke hvor alt det vand kommer fra, når kokken i går aftes sagde at det havde været en tør, varm sommer og der kun lige var kommet regn et par dage.
Sommeren er altså forbi i de schweiziske bjerge.
Lige inden vi gik ned til morgenmaden tog Steen dette panorama.
Morgenmadens “forpligtende” ostetallerken. Ostene var gode, jeg må have glædet mig så meget til at smage på dem så jeg ikke kunne holde telefonen stille til at tage billedet…..
Hotellerne har julepynten oppe hele året, og det er jo også altid snart jul!
Steen sidder nu mæt efter morgenmaden og tænker over hvordan temperaturen er, hvor vi nu skal hen i dag og kort tid efter ringer han til hotellet og får at vide at der netop nu er 7 grader i skyggen, men der er blå himmel….
Steen ønskede at fotografere sig selv foran en ostebutik – nej, spøg til side. Til morgenmaden havde vi set en ostekniv der var fantastisk til at skære hårde oste med (f.eks. gruyère), og da vi forhørte os hos serveringsdamen, fortalte hun at det da var en normal kniv man kunne købe alle steder. Sådan en måtte vi absolut have med fra Kandersteg.
Vi kom til at køre bag en dansker i en Alfa Romeo, han havde så meget fyldt i bilen at der knap nok var 10 cm op til kofangeren og baghjulene var skæve udad. Vi kunne underholde os med at han nok havde været i Italien og havde købt fliser med hjem til badeværelset eller granitfigurer til haven.
Vi kørte ind i Interlaken og sad ved et rundt bord og Steen fik en kop kaffe og jeg en vand, Dorthea havde nemlig i 1960 også siddet foran det grønne område ligesom vi gjorde og der var det hvide bjerg langt ude, som James Bond også er filmet foran. Hvad vi ikke vidste var, at vi skulle se meget mere til det bjerg.
Da vi var nået tilbage til bilen, så vi at der var matratzenflieger overalt. Det må være et meget populært sted for denne form for flyvning, og vi havde da også set mange på det grønne område foran hotellet hvor vi drak kaffe. “Matratzenflieger” kalder nogle af vores tyske venner dem, da det ligner luftmadrasser, som folk flyder rundt på ved svømmepøler…..
Vi kom til Wilderswil og der skulle vi købe togbilleter.
Vi skulle nemlig til Schynige Platte, og som skiltet siger – en rejse til fortiden.
Vi skulle op og overnatte som på bedstemors tid. Vi ved at Dorthea var deroppe, men om hun har overnattet der, ved vi ikke.
“På bedstemors tid” fik mig til at tænke over hvad de mente med det – om det var min bedstemors tid, eller om det er en 20 årigs bedstemors tid? Det er trods alt en forskel på 40 år!
Toget kom og vi fik plads, der var mange med toget og vi skulle stige 1,4 km på cirka en time, og det kan jo kun ske hvis man er med et tandhjulstog og det var vi.
Det gik opad og opad i stille og roligt tempo.
Pludselig, efter at have kørt igennem en tunnel lød der et “Åhhhhh” gennem hele toget og nu genså vi bjerget.
Vi stod af toget på Schynige Platte. Det kørte ikke længere og der havde vi bjerget omgivet af sin smukke natur. Bjerget hedder Jungfrau.
Turen vi havde tilbagelagt indtil nu…
Nu kom Steens første overraskelse!! Der var ikke bad en suite, men i stedet en servante….
Værelset så ud som vi forventede det, men overraskelse nummer 2 var, at de havde lovet wifi, men det var der ingen udover personalet der kunne få det til at fungere. Ja, så det var som at bo på bedstemors tid, mere end forventet.
Vi tog vandretøj, støvler og stokke frem og ville lige styrke os med en kop kaffe og en apfelstrudel med vaniljecreme til.
Og vi forevigede lige os selv, så I allesammen kan se hvor smukt vi sidder.
Vi gik først lige en kort tur gennem deres Alpengarten, der havde Dorthea nemlig gået, men den gik vi hurtigt fra. Det var som om tiden var løbet fra den, og der var jo blomster overalt hvor vi gik….
Vi gik fra haven og besluttede os for en sti, der var relativt vanskelig, så det var godt vi havde stokke med, det havde langt de fleste også.
Da vi kom op blev vi mødt med denne udsigt. Dernede er byen Interlaken. Ja, her ses hvor byen har sin navn “imellem to søer” (lidt frit oversat) fra.
Hurra – et billede hvor vi begge er med!
Videre gik det opad, men her er stien helt dejlig at gå på…
Der kom en tåge rullende ind, måden den kom ind på mindede om havgus.
Vi valgte panoramaruten ned og det var en meget flot rute, men ikke altid nem at gå på.
Da vi kunne se vores hotel, satte vi os og slappede af – gåturen havde været flot, meget, meget flot!
Vandreturen på toppen af Schynige Platte (sløjfen over den røde markør) førte os helt ud på kanten af meget stejle afgrunde. Ret dramatisk somme tider.
I alt var vi kommet op i 2042 meters højde.
Det var kort efter at vi kom tilbage til hotellet at vi opdagede at wifien ikke duede. Lidt mærkeligt at sidde på en platte (det sidste tog er kørt ned) og ikke have forbindelse med omverdenen – jeg vil ikke nødvendigvis sige at det er en sund oplevelse.
18:30 præcis skulle vi spise, ingen slingeri her…
Vi skulle heller ikke selv bestemme hvad vi skulle spise, men det vidste vi godt.
Det var hvad vi fik at spise – ja det er vel et menukort de kan bruge hver aften, for der står egentlig ikke hvad vi skulle have 
Min udsigt og bag skyerne er Jungfrau.
Her har I os igen og det er kanton Berns flag – landets flag – der vejrer udenfor.
Da vi var færdige med at spise – hotellet var fuldt af bla. et asiatisk rejseselskab og nogle andre som os – men pludselig var der en løben ud af dem længst væk fra for at se og fotografere sig selv foran det scenario her. Os, vi behøvede ikke selv at komme med på dette billede. Vi var trætte, vi var i knap 2000 meters højde, så vi gik i seng.