Blev vækket sidst på natten af et værre trommeri og det var ikke de brasilianske trommer, det var regnen der trommede på metalbordene ude på “vores private balkon” som Dorthea ville have skrevet. Det var ingen blid regn, det lød snarere som hagl.
05:51 så det hele sådan ud og man kan tydeligt se lyset oppe på Pilatus. For tiden er det meget moderne at sætte grovkorn på ens fotografier, så skal vi ikke bare lege at jeg har gjort det og ikke fortælle at sandheden bare er, at billedet er taget i meget mørke med en telefon…
Men det er da nogle dramatiske skyer, der er på himlen!
06:16 så det sådan ud. Pilatus begynder at markere sig over byens tage.
Og man kan se, at en morgenfærge er ved at sejle ud.
Der havde været en skramlen med metalstænger fra omkring klokken 6 og vi kunne se at der skulle være marked ovre på den anden side ved jesuitterkirken.
Nu kommer der ikke flere billeder fra Luzern, for vi skal videre på vores færd, vi skal nemlig til den højst beliggende by i Alperne – altså by, ikke landsby, og jeg ved ikke hvordan det vurderes om en by er det ene eller andet….
Vi kørte til at begynde med i meget blandet vejr. Det småregnede af og til, skyerne flyttede meget rundt. Et øjeblik kunne man se høje bjerge, sekunder senere var der lette skyer foran og få øjeblikke efter, så var det helt væk.
I en by som hed Andermatt skulle Steen have benzin på – der var én stander! Bemærk vejret – solen er ved at komme frem!
Steen havde grebet fat i pumpen og stod og kiggede på standeren, så åbnede døren sig og en mand strøg ud. Han spurgte Steen om han ville betale kontant eller med kort, og hvis med kort, hvilket kort? Så førte han Steen om på den anden side af benzinstanderen hvor der viste sig en betalingsautomat. Benzinmanden tog kortet og ordnede alt med at stikke det ind og tage det ud – Steen trykkede bare på 4 tangenter for at give pin-koden – og han fyldte på for Steen!!!! Den service, at nogen pumper benzin for en, findes altså stadig et sted i verden – hvilken luksus!
Byens navn var på en eller anden måde kendt for os, og vi spurgte os selv om vi ikke havde været der den 7. marts 2010 med Glacier Expressen, og hvorfor kan jeg huske den dato, det er fordi det var den dag Steen blev 60 år og Roland var med på den tur 
Vejret blev bedre og bedre, naturen var dejlig og jernbanen som vi kørte på i 2010 løb i lange perioder langs vejen. Det hele var ved at blive vores egen retro-tur…
Vi kørte op over Oberalppass. Det er en yndet strækning for motorcykler og små hurtige biler…
Vi parkerede ved siden af et 3-hjulets køretøj, som jeg ikke ved noget om – og heller ikke om det er nyt eller gammelt eller hvor mange hestekræfter det havde. Men jeg var glad for at det ikke var det jeg skulle køre i. Mærkeligt nok tiltrak det alle mænds opmærksomhed….
Når man er kørt op ad et bjerg, ja, så skal man køre nedad igen – Der var meget grønt, luften var klar og ren, vejret var blevet perfekt.
Vi kom ind i det italiensk-sprogede område af Schweiz og trængte til et eller andet. Fra menukortet bestilte vi en iskaffe i byen Thusis – den var lille og stærk! Jo, jo, Italien var skam ikke langt væk….
Vi sad der ikke alene. Bla. sad der et ældre ægtepar, som havde delt en flaske rødvin til lunchen. Der var også en præst tilstede….
Men vi skulle jo videre…..
Vi kørte ind i en masse tunneller…
og ud af lige så mange.
Vi kom til Davos Platz og fandt vores hotel. Byen, har vi ladet os fortælle, skulle være den højest beliggende købstad i Europa, læste jeg lige
For at komme hertil havde vi tilbagelagt strækningen tegnet med rødt på kortet ovenfor.
…og de højder vi var kravlet op og ned ad ses her.
Dorthea havde også været i Davos i 1960 men boede på et andet hotel som ikke er mere.
Det vi bor på er et gammelt skovsanatorium der blev lavet til hotel i 1957.
Steen blev budt velkommen!
Vi har balkon.
og udsigten fra den.
Steen ville gerne ned og have en fornemmelse af byen, så vi gik ad Hohe Panoramaweg. Jo jo vi kom ned i en forfærdelig bilos og byens hovedgade var den vi kørte ind på, så fik Steen da set den – igen.
Der var mange bænke og ved hver af dem en skraldespand. Hvad der er værd at bemærke men lidt svært at se på dette foto er at der var tag over alle skraldespandende, det er nok for at de ikke skal blive fyldt med sne…
Som i England var der på mange af bænkene sat en mindeplade til minde om personer, det kan jeg godt lide og jeg kan ikke lade være med at gå og læse dem, men her var en anderledes plade.
“Wer rastet, der rostet” er en kendt tysk vending og vi kan alle forstå at “den der hviler han ruster”, men her er nicht sat på og det må så få en anden betydning: at man også skal finde tid til at hvile sjælen og sindet. Nå, måske er jeg helt på afveje…..
På værelset er der en flaske vand. Det kan vi godt lide. På den står der noget lignende som “Brug tiden, for den rinder ligesom vand ud i evighedens hav” Den engelske version på bagsiden “Vær altid ligesom vand, flyd i tiderne med smerte eller dans som bølger med vinden som rører dens overflade”
Der var stillet et par kager til os på værelset, så vi tog vores kaffe ude på balkonen. Ja, når vi nu har “Vores private balkon”, som Dorthea ville have skrevet
Nå, tiden løber fra os og vi skulle i baren. Der var en gratis drink til os og vi valgte en tør hvidvin fra regionen, denne kom cirka 30 km fra Davos.
Vi følte os velkomne.
Vi har halvpension og nu må vi se hvordan det fungerer her.
Davos er et sted for vintersportens folk. Mange finder det for køligt om sommeren. I dag var der 18 grader, dejligt for os. Vi fik en fin plads i hotellets spisesal. Steen sms’er med Roland om at vi har fulgt en bid af Glacier Expressens route i dag.
Imens kunne jeg lige checke på min telefon, fordi der var wifi om det nu også var rigtig at vi havde kørt en del af routen i 2010, og det var rigtig. Jo wifi er godt…..
Sådan noget lyder godt, ikke?
Vi valgte nummer 1, nummer 1 og nummer 1. Vi lod tjeneren anbefale vine fra Schweiz, dog blev det en tysk til desserten. Schweiz har ikke varme nok til at der kan laves dessertvine.
Forretten.
Hovedretten.
Desserten.
Ja, retterne virker små men husk man kunne bestille mere og det er altså dejligt at portionerne ikke er for store! Vi tog kun 3 retter og gik derfra behageligt mætte.
20:53 er det ved at være mørkt ned over Davos Platz byen.
Kort tid efter fik vi æren af og muligheden for at tale med Roland via skype, det er altid dejlig og man kan se at Steen sidder og smiler salig. Wifi er en god ting vi sidder i Davos Roland sidder i Manchesters udkant. En god måde at slutte denne dag på.