Endnu et tidligt morgenbillede fra det københavnske, denne gang er udsigten taget hen mod Skuespilhuset og klokken er 05:19 så Steen har sovet længe….
Morgenbordets rose virkede lidt trist, jeg er overbevist om at den vidste at vi skulle rejse fra hotellet i dag og at den ville være forvandlet til kompost næste gang vi kommer til byen. Er det ikke som om rosen har form af et ansigt, ansigtet af en dame der ser til højre og som har mange hætter eller eventyrlige høje sommerfulge-kraver på?
Vi havde besluttet os for at gå op op til Emmerys og købe et par af deres langtidshævede et-eller-andet-boller med ost på som snack til vore “lange” tur til Jylland. At det så også blev til et par af deres kokos-toppe og genfersnitter er en helt anden sag.
Den “lange” tur tur førte os over Store Bælt på den fine bro. Man ikke kan se det, men der gik orange mænd højt oppe på kablerne nær toppen. De har nok travlt med at vedligeholde broen.
Derefter kørte vi over den gamle bro over Lille Bælt, hvor der også var orange mænd i færd med vedligeholdelse – her i form af malerarbejde hvis man skal tage efter de mange malerbøtter ude til venstre i billedet. Ifølge det danske folk – nok dem der går mest op i broer – så er netop denne bro Danmars smukkeste. Vi kom over den gamle bro fordi vi lige skulle se nogle lejlighedskomplekser i Middelfart.
Vores Emmerys-boller med ost spiste vi på en af motorvejens rastepladser et sted syd for Vejle og knipsede dette pragtfoto af et andet par der også holder hvil fra deres kørsel, hvorhen så den så end går…
Vel ankommet til mit stamhotel i Hurup, må jeg endnu en gang opleve at føle mig velkommen, en buket af tidens blomster, et smil ved mit navn på “hotelkortet”.
Efter at have tømt bilen, gik turen på gåben i dejligt dansk sommervejr til besøg på Åbakken. På dette billede er min mor ikke rigtig kommet med, men jeg må straks påpege at det ikke drejer sig om mig på dette hovsa-billede, men om min far, som ikke har haft det så godt de sidste par dage. Han viste dog lidt optimisme og det var en god ting, min mor mener aldrig at hun har haft det så godt, og det er da også glædeligt….
Senere, da vi var inviteret til middag i den vestlige udkant af Hurup, satte Steen sig til at betragte jordbærplanterne. Måske ville han følge hvordan bærrene skiftede farve fra grønhvidlige til dybrøde – en form for luksusmeditation med rosé sprudlende i et højt glas med stilk! Han er måske begyndt at forberede sig til at blive pensionist om et par år….
Vi var inviteret til årets første hjemmeavlede blomkål. Det ser da dejligt ud og fra haven var der også nyplukkede roser i farver der matchede rejerne, og jeg kan fortælle at det smagte pragtfuldt!
Da vi gik tilbage til hotellet var gadelysene tændt, men det var ikke mørkt endnu, klokken var 22:49. Ja, vi er højt mod nord…
Også på hotellet var der tændt lys på enkelte værelser. Så nogle sov, andre var stadig vågne og nogle var endnu ikke kommet hjem fra deres aftensgøremål – men jeg ved at hotellet var fuldt belagt og det var ikke kun af ferierende, men også af det arbejdende folk.