Der er ikke mange skyer på himlen klokken 04:38 kun et par enkelte jetfly der farer hen over himlen – sikkert med en masse mennesker i, der skal på eller hjem fra ferie. Steen havde nok mest travlt med at jette under dynen og lukke øjenlågene ned et par timer mere, han har måske tænkt på et par linier fra “Nu hviler mark og enge” Træt er jeg af at våge, luk jer, I øjenlåge. Men den sang ville han først synge i aften, så det vidste han slet ikke endnu, men han har hurtigt lukket øjenlågene igen er jeg sikker på.
Jeg var på Åbakken om formiddagen. Der skulle komme en ergoterapeut for at se om min far kunne blive bevilliget et udendørs el-køretøj. Det var en lidt mærkelig seance jeg oplevede. Det var som om han skulle have et dagligt behov for een, som at skulle købe mad, men folk er nu en gang dårlige i Danmark, når de bliver bevilliget en plejehjemplads – ja, så dårlige at de ikke kan lave mad selv. Samtidig giver det vel også et sammenhold på en plejehjemsgang at de spiser sammen og “kommer hinanden ved”.
Steen fik åbenbart formiddagen til at gå med at stå på hotelværelset og fotografere mig da jeg kom tilbage…
Det var bare så godt vejr med en dejlig frisk vind, så vi besluttede os for ikke at sidde fordybet i bøgerne på biblioteket, men at gå en tur – og Nina ville gerne med. Vi var i Svankjær plantage, som hedder noget helt andet og vi er åbenbart så hurtige til bens at Steen ikke kan følge med – eller måske han har haft en tissepause….
Efter de 8,3 km var det dejligt med lidt vand, men Steen må nu have følt at han ville være med i billedet og så var der ikke så meget plads til mig….
Christian og jeg havde taget den beslutning at alt det vrøvl fra kommunen ville vi ikke vente på! Hjalmar skal have et el-køretøj, så Christian var omme og hente et…
Hjalmar steg op på det.
Der bliver lige kort forklaret hvordan det skal køres, hvilket Hjalmar lynhurtigt forstod…
Hjalmar kunne ikke komme hurtigt nok ud af døren.
Han kørte bare derudad. Fotografen som ses i vinduet kunne knap nå at tage et billede inden Hjalmar var væk, men…
…pludselig stoppede Hjalmar op for han kom i tanker om hvordan drenges kasketter sidder, når de kører knallerter så han vendte også kasketten 🙂
Om aftenen havde vi beslluttet at vi ville til sommerkoncert i Vestervig kirke og vi var så ivrige så vi kom ½ time for tidligt.
Så tidligt at vi havde tid til at blive foreviget alle 4 inden koncerten gik igang, dog var jeg ivrig for at læse aftenens program.
Det var Getrud Lei, mezzosopran, Lone Vandt, klaver, Benjamin Christensen, bratch. Jeg kendte ikke til nogen af dem, men det var nogen, som kunne deres håndværk – det var en god oplevelse. Nu havde vi fået åndelig føde og var ved at være parate til aftensmaden.
Aftensmaden havde stået og simret og smagte glimrende selv om den blev annoceret som “køleskabsoprydning”.
Mætte og trætte gik vi tilbage til hotellet og kunne lidt senere bruge en linie fra den sidste fællessang i kirken “Nu hviler mark og enge” … luk jer, I øjenlåge…