Motivet er set omkring morgenrøden, men så er himlen også helt uden jetstriber. Klokken er 04:22.
Klokken 10 var vi på arkivet. Det er godt nok lukket i juli måned, men en venlig sjæl havde lagt nogle bøger til side til mig, som jeg kan sidde og kigge i dernede, og selv om det danske sommevejr viser sig fra sin bedste side er der en del på arkivet der for mig har større interesse…
Steen brugte tid på gamle aviser og fotokopimaskinen…..
En forjaget billede, men sådan var dagen! Jeg spildte 1½ time i Thisted, der gik der helt kage i det og jeg skal nok bruge 1½ time mere deroppe en anden dag. De 1½ time kunne være bedre anvendt på en gåtur, men sådan blev det ikke. Der var også et besøg på Åbakken, og så skulle der lige findes oplysninger på nettet til min far.
Opdateringer omkring dagens begivenheder og fremskridt for den ældste generation og en gang laaaaaangt ude i fremtiden bliver det os selv…
Nu var det tid til at lade afslapningen begynde og bare nyde resten af dagen, og hvordan starter den bedre end med et dejligt glas vin.
En frisk, sommerlig, dejlig forret der hedder noget på italiensk. Jeg er nok ikke den bedste til at beskrive den, men en kender vil kunne se ingredienserne – dog kan jeg sige at den smagte aldeles dejligt.
Herefter var der grøntsager fra “Egen avl fra nyttehaven” som det vist hed(der) på et af Matador-spillets “Prøv Lykken”-kort, som medførte at man skulle betale skat af værdien. Gad vide hvordan friskopgravede kartofler, nye gulerødder og nyt blomkål i gratinen bliver værdisat udenfor Matador-verdenen 🙂 Alt i retten, inklusive de små skinketern, smagte godt og det var ren forkælelse at få så mange helt nyhøstede grøntsager.
Der var mere fra nyttehaven – nemlig rabarber som var tryllet om til is, og derefter omsvøbt med hvid chokolademousse. Det sidste tror jeg ikke var fra haven, da jeg ikke har set kakaotræer, men dem gemmer de måske et sted. Det hele anrettet smukt på glastallerken med grønlandske motiver. Nå ja, smagen… ja, den må I gætte jer til, men lad mig sige at den ikke var så ringe endda.
Afslappede, mætte og tilfredse gik vi østpå ned til hotellet og byen havde overhovedet ikke forandret sig mens vi var væk. Det var nok mere os, der havde forvandlet os til trætte mennesker.