Kaffe, formiddagskaffe. Normalt får man god kaffe i Belgien, så der stopper vi gerne op for at få en kop kaffe. Det gjorde vi også i dag og her kunne man ikke få espresso, måske var det for tidligt på dagen, men almindelig kaffe i Belgien er heller ikke at kimse af.
Vi bar den udenfor til et picnik-bord og drak den der og spiste noget pizza fra Steens Pizzari, som vi havde med hjemmefra. På bordet var en blomsterdekoration fra tidligere gæster – sikkert nogen med et barn, så sig ikke at tankstationer langs motorvejen ikke sørger for at pleje det dekorative…
Kører man videre nordpå kommer man til Holland og der kører man over et længere vandområde, hvor vi en gang for mange år siden måtte holde i en lang kø fordi broen var oppe. Det var heldigvis ikke tilfældet i dag.
Vi skulle på besøg på noget der på dansk ville hedde “Kigge-klitten”, og vi skulle også tale dansk og det med een der aldrig nogen sinde har boet i Danmark, et næstsøskendebarn til Steen.
Her siger vi allerede farvel, og vinker. Tiden går hurtigt i godt selskab. De har fået lavet sig en helt fantastisk lejlighed deroppe, fuld af interessante detaljer og med en rigtig god smag – nu er manden også arkitekt…
Vi kørte videre til vores hotel, her ser vi parkeringspladsen.
Her udsigten til den anden side, nåh I kan ikke se noget, det I ser, ligner vand – det er det også.
Nu er vinduet blevet åbnet og modlyset er ikke så slemt.
Vi besluttede at gå en tur langs stranden, hen til et sted vi før har været, men undervejs så vi noget vi ikke havde set før, mågerne var helt vilde og der var mange af dem. Det gik vi hen og så nærmere på, pre-dinner drinken måtte vente…
Her har vi prøvet at få hele forklaringen på et foto: Der ligger et skib derude som er fuldt af sand det har pumpet op, nok ude i en sejlrende, herfra bliver sandet via rør pumpet ind på stranden. I kan se det sprøjter ud mellem de to arbejdskøretøjer, mågerne er selvfølgelig helt vilde, de får en masse mad serveret lige for næbet af sig, og det siger de ikke nej tak til.
Vi søgte lidt længere op og fik os et bord, hvorfra der næsten var en Hoppersk scene at kigge på.
Vi besluttede at sætte os indenfor for at spise og tog dette fremragende billede af os selv. Dog er herren udenfor blevet en interessant deltager, en deltager for alle dem der vil se dette foto, for det er ham der lægges mærke til.
Til venstre ses Steens “dagens fangst” som var sardiner på noget risotto, min til højre var laks a la Nordic.
Vi mente også der var plads til lidt is, jeg skulle bare have lidt vanillieis, Steen ville have lidt tilbehør til…
Tilbage på hotellet satte Steen sig til at læse om den spanske borgerkrig, jeg åbnede computeren og begyndte at skrive på “Livet undervejs”, men snart kom den hollandske Ole Lukøje forbi. Det sidste billede viser at lysene er blevet tændt, sandpumperskibet er kommet tilbage, det sejlede væk mens vi spiste, og der sprøjtes på ny sand ind, men så langt væk fra hotellet at vi ikke kunne høre det. Mågerne var parate til deres natmad og de skreg lystigt. Solen er ude på den lille streg i himlen, den er ikke helt gået videre på sin færd.
Ole Lukøje hedder her i landet Klass Vaak. Det lyder nærmest som “Klaus vågen” men nu kan jeg heller ikke hollandsk, eller Zandmannetje det lyder dog som den tyske Sandmännchen….
Fra Wikipedia:
Hans Christian Andersen schreef een sprookje over Ole Lukøje, dit wordt in het Nederlands vertaald met Klaas Vaak.
Ole Lukøje eller Jon Blund er en eventyrfigur fra nordisk og tysk folkedigtning. Ole Lukøje har til opgave at få børn til at sove. Figuren fremstilles som en lille mand eller nisse, der drysser sand i børns øjne for at få dem til at lukke øjene og drømme sødt.
H.C. Andersen har beskrevet Ole Lukøje i sit eventyr Ole Lukøie. Han er dog så hensynsfuld, at han i stedet for sand lader Ole Lukøie sprøjte “sød mælk” i børnenes øjne.