Næste morgen vågende vi op til disse to lykkebringere, som vi havde glemt i går. Vi fik dem i Birkenstockbutikken og ordet “Maikäfer” kom ihu. I Frankrig giver man den 1. maj liljekonvaller til hinanden for at de skal bringe lykke, familier går i skoven og plukker dem. I Tyskland har man den gamle tradition med at give “Maikäfern” eller på dansk må det vel være maj-biller til hinanden af den selvsamme grund og – nå, ja, så rejser de også majstangen, de fejrer og glæder sig sammen over at vinteren er forbi. I Danmark er der vist ingen traditioner….
Jo der har været traditioner, førhen havde man en majstang. I Hurup city for eksempel blev majstagen eller stangen sat hvor man havde juletræet stående i december, altså et sted midt i byen, hvor alle kunne se den.
En god ting ved at stå tidligt op, når man er på hotel, er at de andre gæster ikke er stået op endnu og man har det meste at morgenmadsbuffetten for sig selv. På vores hotel var der et rejseselskab bestående af nordmænd og svenskere og de havde været ude og svire den halve nat (og lidt mere til) i det gode vejr og havde ikke så travlt med at komme op. Det var lørdag og dermed ingen overnattende forretningsfolk og alt det havde vi slet ikke spor imod, for vi havde det hele næsten for os selv, lige bortset fra nogle få andre “tidlige fugle” . Hotellet har en virkelig god morgenbuffet – inkl. Bircher-Müesli og svejtserost…
Chaufføren havde fået sig en vinduesplads, hvad vi normalt ikke gider for så sidder folk bare og kigger i vores retning, for alles øjne, når de ikke er rettet på deres egen morgenmad, er typisk ud af vinduer og dermed også de folk der sidder i vejen for deres stirren. Men denne tidlige morgen tog vi det alligevel og chaufføren sidder med organgejuice og kaffe.
Vi ville lige hen til Konditorei Stecker for at hente nogle Baumkuchenspitzen til vores videre tur, og de åbnede klokken 8. Igen fordi vi var så tidligt på færde kunne vi komme til at fotografere denne skulptur uden en masse mennesker omkring. Skulpturen er med til at fortælle Bremens historie, denne gang drejer det sig om Vilhelm Kaisen, en social-borgmester der var med til at bygge Bremen op efter 2. verdenskrig.
Det kan man altsammen læse om og ovenikøbet også se billeder omkring – og så ved man at genopbygningen ikke var noget der kom på plads fra den ene dag til den anden.
Igen en smuk dag at køre i, denne dag med en mere klar himmel, men samtidig er det tydeligt at nu er det “den tid på året” hvor en masse insekter har travlt med hvad nu insekter har travlt med om foråret, så vi besluttede at efter Hamburg ville vi ind på en servicetank og vaske dem væk. Men sådan kom det nu ikke rigtig til at gå. Vi kom dejlig nemt gennem Hamburg, men så…
…sad vi i en lang og meget langsomt fremadskridende kø, hvorpå der ingen ende var og Steen sad og så på navigationsudstyret at det lod til at motorvejen var spærret længere fremme (et langt stykke med røde krydser) så han besluttede sammen med en hel masse andre bilister at køre fra motorvejen og i en bue indtil han kunne komme ind på motorvejen igen, og denne rute gik lige gennem Neumunster! Så kunne vi i stedet for på motorvejen køre lige så langsomt på landevejen og lige så langsomt igennem Neumunster. Jeg vil nu ikke ligefrem kalde det sightseeing at se ind i bagdelen på andre biler hele tiden…
Efter den lange trælse kø gennem Neumunster kom vi ud på motorvejen og det danske flag kom da endelig også i sigte, så vi nåede Dannevang. Vi skulle lige en tur ind i Åbenrå hvor vi havde aftale om at se et par lejligheder, og det var jo smukt vejr til at se dem i. Som man siger, når solen skinner så er alt jo smukt…
Inden vi beså lejlighederne havde vi været inde i Lagkagehuset og få os en kanelsnegl og en kop kaffe – det kræver energi at se lejligheder – men vi købte også nogle flødeboller, og de fik lov at stå i bilens baggagerum medens vi tog os tid at se lejlighederne. Så mens vi glædede os over solen, gjorde flødebollerne det nok knap så meget, men på vej til Hurup City mente vi at vi igen trængte til en kop kaffe og denne gang med en flødebolle til…
Førrst spiste vi flødebollen, og det var en klistret omgang, da alt var blødt. Men flødebollen smagte godt, og derefter var det så ind og vaske fingre og købe kaffen på rastepladsens cafeteria….
Vi nåede Hurup, og vi bemærkede at der ikke rigtig var blade på træerne endnu, det blæste også og var blevet koldt på vores rejse tværs gennem Jylland….
Flaget var hejst for at byde os velkommen. Nå, nej nok ikke, der havde sandsynligvis været en begivenhed på hotellet i dagens løb og inden længe ville køkkendrengen komme og tage flaget ned. Men vi fik tømt bilen, mens køkkenpersonalet lavede en rejemad til os, ja livet er ikke så ringe endda.
Og med sådan et glad bordreserveringskort kan man kun blive glad i låget og føle sig velkommen….