En tidlig morgenhimmel klokken 5:21, taget med en mobiltelefon. Der er spredte biler på parkeringspladsen, chaufførene ligger og sover og ser det slet ikke…
Vi kørte en formiddagstur til Lemvig og syd for Limfjorden hørte vi hele tiden små knirkende lyde, som om man kunne forvente at forruden om lidt vil være forvandlet til små glasperler. Men det var der ikke grund til at frygte, for det viste sig at være de små “fladpander” der var vågnet op til foråret og et spændende liv som insekter i den danske natur – men mange af dem nåede ikke langt i år, de blev knust mod forruden! De er så små at man ikke umiddelbart ser dem splattet ud på forruden – de store splatter stammer fra fra vores køretur til Danmark.
Vi havde et lille ærinde her. Man kan ikke se det, men denne bygning indeholder norske strikketrøjer. Et postordrefirma holder til her, de sender strikketrøjer overalt, og jeg kan godt lide at besøge de venlige mennesker her, som har en lang historie omkring strik.
Og her ses hvad vi havde med derfra i denne omgang….
Telefonkameraet har ikke rigtigt kunne fotografere hvad vi så med øjnene, for det vi ville fotografere her var den mærkelige stribe i vandet – tangen ud med Oddesundbroen, men det kan man næsten ikke se hvis man ikke fortæller det. Måske ville det have hjulpet hvis Steen ikke var doven og “bare” holdt telefonen ud af bilruden og han i stedet havde rejst sig fra bilsædet.
På vej tilbage til det thyske kunne vi se at Oddesundbroen var fuld af fiskere, der drømte om at have spanden fuld af fisk når de gik derfra. Om det er hornfisk eller sild eller makreller aner jeg ikke, men det er jo også ligegyldigt, det er ikke de fisk jeg skal spise til aftensmad
På tilbagevejen blev der sms’et lidt med Nina om en gåtur, pg jeg fik ikke sms’et ordentlig om hvor vi var og Nina heller ikke om hvor hun var, men vi aftalte at hvis vi kunne mødes “på Ninas rute” så kunne vi gå sammen og hvis ikke – nå ja, så måtte vi nyde det hver for sig. Men der var ingen Nina da vi begyndte at gå. Hun havde travlt med at komme fra arbejde og købe friske fisk….
En smuk dag var det, det var også en smuk tur og der var ikke fuld af summende insekter…
Men vi mødte Nina. Hun var snu og gik modsat rundt på turen, i stedet for at komme halsende bag os. Så vi nåede at gå et lille stykke sammen, hun var sommerligt klædt i kortærmet T-shirt jeg var forårsagtig med en hvid fleece….
Snart efter var turen desværre til ende, vi var ved den lange trappe ved Lodbjerg kirke, men jeg skulle ned på biblioteket i Hurup omkring når de åbnede – jeg var nemlig “stik-i-rend-pige” for Hjalmar og skulle ordne noget han havde bedt mig om at gøre sidst jeg var her og ikke fik gjort dengang, så selv om det var godt vejr kunne jeg ikke bare udskyde dette ærinde.
Efter en par timer på biblioteket og derefter Åbakken, hvor vi igen stødte på Nina. Hun var der med en “blomster fra haven”-buket og var ude at købe en udendørsplante som E&H kunne have ude på deres terrasse. Vi andre vi snakkede bare med dem og havde lidt papirer med til Hjalmar at glæde sig over, men Nina havde inviteret gæster til aftensmad så det måtte hun jo hjem at lave, og vi var gæsterne og glædede os til frisk fisk! Da vi ankom var der ikke fisk på panden men en hel sækfuld ben i vasken – nej, ikke fiskeben, men koge-fond-ben, som hun havde travlt med at putte i plastikposer, så fryseren også kunne komme på arbejde og få travlt med at fryse dem alle.
Mens vi blev dejligt mætte af god mad, havde himlen også ændret sig og antaget aftensrødens smukke farver her klokken 21:19. Vi fik dejlig lakseforret med masser af for-os-himmelsk-smagende-purløg, kulmule med “Freja salat”, og kransekagekonfekt med de sidste dråber af en Sort Grand Marnier. Ja og hvidvin. Livet er ikke så ringe endda – endnu en dejlig dag havde vi oplevet.