18. maj 2013

1531

“Rigshunden” er en god dørvogter, en dejlig ny dag ventede, men hunden bemærkede også at der først blev taget billede klokken 05:45….

3092

Steen var også morgenmand. Klokken 06:10 var han i lufthaven i Charles de Gaulle lufthavnen, han skulle fra den franske kulde op til den danske sommer – men det vidste han ikke.

3191

Min formiddag bestod blandt andet af en tur til Boddum for at besøge en ældre dame. Jeg skulle aflevere nogle billeder jeg havde lånt og lige have hende til at fortælle lidt mere og snakke boddumske udtryk med hende, vejret var smukt.

3197

På hotellet skulle der være bryllup og ud af vinduet kunne jeg se 5 mennesker stå og lave æresport, som I kan se så står de og kigger lidt fortvivlet over deres fortagende. Det var stadig en fortvivlende æresport, selv det færdig resultat…

3093

Steen havde en hurtig forbindelse via Amsterdam og var mægtig spændt på om kufferten ville blive glemt som jeg har oplevet det flere gange, men han var efter meget lang ventetid ved bagagebåndet, hvor håbet svandt for hver kuffert der kom op, klaret op ved synet af det orange bånd om den sorte kuffert. Der var derefter tid til en espresso i lufthavnen, inden han skulle videre med bus. Bemærk påklædningen, han har på dette tidspunkt ikke været udenfor.

3103

Klokken var blevet knap 11:30 og Steen skulle ud og køre med denne gule bus, og som vi kan se går den til Vejle. Gad vidst om han på dette tidspunkt har smidt jakken?

3107

Derefter med tog.

3095

I Vejle ventede han på perronnen. Jakken har han sandsynligvis stadig på. Han tror ikke det er blevet sommer i Danmark!

3208

Jeg besluttede mig for at gå en tur i Agger og der blæste en god vind så alle de små dannebrogsflagene blafrede lystigt på alle de små flagstænger.

3209

Jeg tænkte på hvordan man kunne fotografere blæst ud over at man kan se flagene blafre – det var at fotografere min egen skygge mens jeg gik, for så kunne man se håret flagre omkring mit hoved.3105

Steen tænkte mere på at have “hele sit kontor overalt altid”, eller var det glæden over en dansk papiravis. Jakken er smidt men trøjen er stadig på – forklaringen er aircondition i kupéen. På turen op gennem Jylland gik det op for ham at det virkelig var en rigtig sommerdag, for børn badede i en sø syd for Herning og overalt var der blege bare ben og arme at se i gadebilledet.

3210

Et firben i Agger tænkte nok på helt andre ting, mon ikke det er et hun-firben og den må være drægtig eller hvad et firben nu er. Det er da meget bred om maven.

3112

Steen nåede til Struer og blev stadig belært om at “nu kan du arbejde effektivt uanset hvor du er. “Ja, ja det var pinselørdag, og hvad Steen ikke vidste var, at der var nogle han kendte der var hoppet på toget i Holstebro. Han havde nok haft travlt med både Jyllands-Posten og Politiken.

3116

De pæne unge mennesker som Steen kendte mødte han ved et tilfælde i toget, men hvad der nærmest er historisk er at den unge frøken ikke har glemt sin pung i toget….

3213

Som man kan se på det forrige billede så har den unge frøken shorts på, det var en varm dag, så det var også en skyggens dag og “rigshunden” havde fundet sig en god skygge og udsigtsplads. Steen og jeg havde været på Åbakken, der var det godt nok varmt nede, også indenfor i skyggen….

1533

Vi spiste middag på hotellet og det var en dejlig sommeraften, men hvad sig hør og bør så skulle flaget ned inden solnedgang, og andagtigt blev det hejst ned.

1536

Men du godeste! “Rigshunden” måtte lukke øjnene, dette ville den ikke se! Hvor havde den unge mand fået sin opdragelse, et flag må aldrig røre jorden!!!!

 

 

 

This entry was posted in Maj 2013. Bookmark the permalink.