Der var stadig sne, men nu havde en sneplov med saltkværn været her i løbet af natten, men sådan en dims yder ikke den tjeneste også at fjerne sneen fra bilerne, så det så ud som om alle bilejere måtte finde handsker og sne/is-skrabere frem og få lidt morgenmotion.
Efter vores sædvanlige formiddagsvisit på Åbakken trængte jeg til at få hovedet blæst igennem, og det kan man som altid få i Agger, og i dag var der en syd-østen-vind og det blæste godt og det var koldt.
Havet buldrede da vi nåede bag klitterne, men det skal ikke misforstås, men et hav er jo aldrig lydløs, så selv om der var syd-østen-vind, så kom de vante havlyde til os som sædvanligt. Den buede horisont giver en følelse af at kan se meget, meget langt, at man kan se jordens krumning, men så langt rækker vores øjne nu ikke, men måske telefonkameraet tror det kan. Det er jo ikke til at vide hvad det ved 🙂
Jeg kunne ikke vente på Steen, der ville stå og få kolde hænder mens han lavede panoer med telefon kameraet. Jeg stred mig op mod vinden der kom ind skråt forfra og lod tankerne få frit spil.
Læg mærke til at bølge skummet sprøjter bagud…
Vi nåede lige at få taget et billede af os to nede ved havet på en mole – og vi nåede da også lige med på billedet…
Det var omkring herfra vi tog billedet af os to, og ja landskabet er da betydelig smukkere end os at se på…..
Vi krydsede klitterne for at gå tilbage til Agger (som ses til højre på billedet) via engstykket bag klitterne.
Det var bitterlig koldt og ikke vejr til at stå stille i, men det gjorde Steen alligevel flere gange for at fotografere det smukke landskab.
Vi stred os lige igen mod blæsten, ude på det asfalterede dige omkring Agger for at få dette dejlige billede af fjorden bag klitterne bag havet – eller er det omvendt.
Fra Agger til Hurup snakkede vi om at her kørte vi i snestorm sammen med Christian i går aftes og at han nu sad i Tyrkiet…
Et herligt billede.Vi var lidt tidligere end normalt på eftermiddagsvisit på Åbakken. Steen ville fotografere vejrstationen, som vi gav Hjalmar i fødselsdagsgave og ville vise at nu var både klokken, ude- og indetemperaturene blevet afstemt med virkeligheden. At han så også selv kom med, at vi kan se hvor beskidt kameraøjet er og at fødselsdagsflaget også er kommet med… …jo der er meget at se i dette billede….
En lille påskefugl på Åbakken sagde “Farvel, tak for i dag og på gensyn i morgen”, da vi stod ved udgangen fra plejehjemmet.
Grunden til det lidt tidligere besøg på Åbakken var at vi var blevet inviteret til Tapas klokken 17, og Steen havde klogeligt købt spansk rosévin til måltidet. Det var et utroligt spændende, velsmagende måltid. Det var ikke en uøvet kok, der havde lavet det og så smagte vi for første gang brød af Ølandshvede. Tak for et velsmagende måltid, Freja!
Tiden gik alt for hurtigt. Vi sagde farvel til Stine og Oliver og fulgtes med Freja ned på stationen…
Der skulle købes billet.
Til Jesper: “Vi var der i god tid” og vi benyttede varmeskuret, eller er det mere et glasskur til at vente i, for det blæste og det var hundekoldt.
Toget kom…
Freja steg om bord, hvis det er det man gør på et tog, måske er det kun på skibe, men hvad gør man så, når man stiger op i et tog?
Dagens sidste billede var et farvel til Freja med ønsket om en god rejse for hende og et gensyn engang ude i fremtiden…