Tidligt, meget tidligt var alle nisserne oppe på gesimsen, for de havde hørt nye lyde, lyde de ikke før havde hørt mens de var i København. Kvæsthusbroen var ved at blive gjort “eventyrlig”, hvis man skulle tro plancherne henne ved Skuespilhuset. De, der arbejdede på projektet havde åbenbart holdt juleferie og var nu klar til at komme videre med deres arbejde. Der lød klonk, klonk og atter klonk.
Nisserne var inde og få varmen, men snart ville de ud igen, nu var det ikke kun klonk, klonk de hørte, nu hørte de også kirkeklokkerne ringe solen op og Sixtus skød dagen i gang. “Batteriet Sixtus, et gammelt forsvarsværk, som affyrer en kanonsalut til ære for det danske flag hver morgen og hver aften” kunne Bjørk fortælle. Det var en dag med rigtig mange lyde. Dog kunne nisserne slet ikke få deres morgenmøde igang, da der hele tiden skete noget som de skulle kommentere.
Karen og Jørgen fik dog revet sig løs og tog med ned til morgenmad. Tjenerne havde vænnet sig til at Inge og Steen ikke sad alene, men at de altid var i selskab med nogle nisser og havde her til morgen foreslået Steen at nisserne skulle fotograferes med hans “skemad”, da det ville ligne lidt nissernes livret, nemlig “nissegrød” ifølge forskellige julesange. Steen havde dog været ude og hente et postkort som skulle skrives til en gammel bekendt i det sønderjydske. Det studerede Jørgen ivrigt, han prøvede at se hvor meget af det han havde set, og hvor mange mangler der var i hans københavske turisme.
Olga og Valdemar fulgte med Inge og Steen op i byen for at få klaret de sidste indkøb, de forstod at der snart skulle ske en geografisk ændring igen, til noget der hed Frankrig. De skulle nok lige få snakket med Bjørk om hvad det nu var for noget, men hun var ikke med her, så det måtte vente…
Nisserne hørte Steen og Inge tale om noget med “pagnemøde” sidst på eftermiddagen og at det måske var godt med en lille ostemad og en kop kaffe, så de smuttede ind til Emmery’s. Nisserne iagttog Steens gigantiske bid i bollen, og de tænkte på hvor store bidder de selv kunne tage – eller små i sammenligning med hvad de så her!
Nisserne gik sammen med Inge og Steen ned om kajen på vejen tilbage til hotellet, og Olga og Valdemar havde meget sjov af at se deres egne lange skygger. Det fænomen fnisede og grinede de meget af og tænkte om de andre nisser stod oppe på gesimsen og kiggede på de mægtige nisser der gik nede på kajen.
De måtte også lige forbi det Steen kaldte “Rasmus Klumps skib”, men havde det været det skib, burde det vel have heddet “Mary”. Nå, Steen fik øje på en mand der malede skibet og Steen kunne slet ikke forstå, hvordan han fik malingen til at hænge på med den kulde der var, så han indledte en samtale med maleren og fik en masse at vide om skibet og malingen. Det var noget med 2-komponents maling, der kunne klare -5 grader, noget om at skibet var fra 1941 og et gammelt kabeludlægningsskib og at kablet kom ud af forenden og bakkede når den udlagde kabler – og det skete med en sindrig brug af ankeret og en lang wire – den blev ombygget til et hav-navigationsskoleskib i 1961, hvor der havde været 26 elever ombord og hvor de var 14 dage ad gangen mens de lærte – logisk nok – at navigere……men i 1976 blev skibet igen solgt, osv. Nisserne var på dette tidspunkt helt klar over at det ikke var et hvilket som helst skib!
Nu blev det Pagnemøde tid på Café Victor og Inge og Steen nåede lige at snuppe sig en espresso inden den dejlige champagne kom på bordet. Den var lyserød og det passede Olga rigtig godt – lige noget for dejlige piger – ja, prinsesser kunne man måske sige – og så var det jo egentlig ligegyldigt hvad drengene mente! Hun glædede sig til at fortælle Bjørk og Karen om den, selv om de jo begge var gamle og sandsynligvis havde prøvet det før…
Tilbage på hotellet begyndte nisserne at forstå at der var ændringer på vej. Kufferter blev pakket, men hvad nu, Inge og Steen havde jo ingen bil, hvad ville morgendagen dog bringe?