3. januar 2013

0840

Alt var forvirring for nisserne denne morgen. Nogen havde taget Inges og Steens faste morgenbord i restauranten! Ja, ja, det er sådan at man bare kan tage hvilket frit bord man vil, men selv tjenerstaben var forvirret ovet at Inge og Steen ikke sad ved deres “stambord”, men et andet sted. Jes og Olga hoppede op i vinduet og kiggede ud og hvad kunne de så kigge på? Jo, såmænd et skævt træ, hvor der var sat lys i og derefter den rædselsfulde pavillion som hotellet havde fået lov at bygge til på kajsiden. Hvis denne tilladelse aldrig var blevet givet, kunne nisserne have kigget ud på kajen og havnen og set mennesker der hastede på arbejde – nu var det jo hverdag igen.

0846

Oppe på værelset var der klar til afgang og der holdt alle nisserne og anden deres morgenmøde efter morgenmaden. De var lidt urolige for hvad der nu skulle ske. Der var jo det der med at Inge og Steen havde afleveret bilen for flere dage siden… …dog havde de ladet sig transportere rundt i taxi, men hvad nu? Der lyder ord som “taxi”, “lufthavnen” og i går blev Frankrig nævnt oftere end det var tilfældet de tidligere dage…

2065

Nede i receptionen krøb Karen og Jørgen op fra tasken, for de ville se hvad det ville sige når Steen skulle “frigøre sig”, som sagde han. Det viste sig at være noget med at svinge et kreditkort henne ved skranken og få et stykke papir udleveret til gengæld. Ikke særligt spændende for en nisse! Da de vendte sig om bemærkede de at Inge sad ved bagagen og kiggede nøjere på Steens italienske arbejdstaske – hun havde tilsyneladende bemærket at de havde pudset taskens læder så den lignede katteskind i måneskin, og så ud som om hun grublede over hvad mon de små nisser mon var ude på…

0847

Lige så snart de var kommet ind loungen (det fine ord for ventesale) i lufthavnen hoppede plejehjemsnisserne op på bordet. De trængte til at sunde sig lidt, de havde været nede i Inges taske, de var blevet skrumlet afsted i en taxis bagagerum, kørt på rullebånd i en plastikkasse og der blev ført ind i en stor box hvor de var blevet gennemlyst – ja, gennemlyst og det uden nogen af dem havde brækket en arm eller et ben! Nej, det kunne Steen ikke tage billeder af, for så ville sikkerhedspersonalet blevet helt vilde. Det var en skam, mente nisserne, for de ville alligevel gerne have set, hvordan de så ud indeni. Inge og Steen beroligede dem, at nu var alt det overstået, at de også selv måtte tage støvlerne af og Steen endda livremmen, Inge hårspændet, tømme lommerne for mobiltelefoner og sådan kunne de blive ved. Nisserne forstod ikke hvorfor alt det hurlumhej var nødvendigt for at komme ind i… …ja ind i en anden stor stue med buffet, avisreoler, lænestole, borde og meget andet! Men hvad var nu det, Steen sagde? Var det noget med at de herfra kunne se ud på flyvemaskiner?

0854

Steen var allerede blevet sulten igen, kunne Olga og Jes konstatere. Laks, porreboller, kartoffelsalat, noget på spyd, rød peber og tomater. Mon det var noget anstrengende noget, det der med at flyve? Nisserne var nu helt på det rene med at den næste etape ville foregå i luften og at de skulle med til Frankrig…

2068

Fnisende hoppede de to nisser op på kaminhylden, hvor der stod 2 galla-uniformerede gardere i en mere nissevenlig størrelse end det var tilfældet henne på Amalienborg. Garderne sagde ikke et ord til at nisserne som ville fotograferes sammen med dem.

0858

Nu hvor Steen var blevet mæt og parat til den anstrengende tur, tog han Jes og Valdemar med hen for at se og forklare hvad flyvemaskiner er for nogle størrelser. Da han fortalte at dette fly var større end det de her i eftermiddag skulle flyve med, blev nisserne helt ærligt lidt forvirrede, for de kunne ikke rigtig se hvordan både de, kufferterne og Inge og Steen kunne være i dette fly her.

0866

Forklaringen fik de naturligvis, og nisserne gik nu hen for at se nærmere på “ikke-modelerne” og nu kunne de bedre forstå det hele – men der var stadig spørgsmålet om det anstrengende – hvor lå det anstrengende i denne flyvetur de skulle ud på? Ha, ha! Pludselig bemærkede de deres lange skygger og følte sig som store nisser på eventyr.

0872Der annonceredes på en lystavle at det var ved at være tid til de skulle hen til “gaten”, så de små nisser fik travlt med at komme tilbage til Inge og Steen.

0875

Gaten hed “A18” – lidt upersonligt, mente nisserne. Men endnu måtte de ikke gå igennem til flyvemaskiene. Men de kunne ikke vente! De mente at de var små nok til at snige sig igennem usete, selv om de ikke havde hr. Sækkers usynlige ring. Men Steen holdt godt øje med dem…

0882

I flyet syntes nisserne at de var i en fantastisk ny verden – en tekno-verden! Der var masser af små vinduer, masser af sæder på hver side af en lang gang og damer i uniform som sagde “Bonjour!”. Steen sørgede for at Jes og Valdemar både læste og forstod, hvad de skulle gøre hvis noget uventet skulle ske.

0888

Nu blinkede lysene som fortalte at man skulle spænde sikkerhedsselen og lydige var nisserne. De hoppede op i Steens sele, for der var ingen specielle seler til nisser – lidt uforståeligt, når der nu var specielle seler til menneskebabyer. Ihh, nu blev det rigtigt spændende, nu kom de endelig op at flyve og flyets acceleration pressede de små nisser bagud – men der var Steens store bløde mave, så det var ret komfortabelt for dem.

0884

Da lampen for sikkerhedsselen slukkedes var nisserne hurtige til at komme ud af selen og lede efter en vej op til vinduet så de kunne se ud fra flyvemaskinen. Men der var ingen platform for nisserne at stå på, så Steen løftede dem op til vinduet så de kunne kigge ud på den mærkelige verden nedenfor, hvor alt var bittesmåt.

0895

Nisserne ville se endnu mere, de hoppede op på kanten af Steens bord og kiggede ud, men inden længe skulle han selv bruge bordet og så måtte de ned.

0897

Steen skulle spise igen! De forstod ikke rigtigt, hvorfor han skulle have mad hele tiden – så anstrengende havde rejsen da heller ikke været for ham.

0901

Til kaffen ville Steen adsprede sig med et blad, så nisserne fik ikke mere lejlighed til at kigge ud. Hvor havde han da det anstrengende, ham Steen! Gad vidst hvad der ventede forude…

0906

“Bienvenue en France” havde nisserne hørt. Endnu et nyt tungemål. De kiggede sig ivrigt omkring mens Inge og Steen ventede på kufferterne, men de så eller hørte ingen nisser. Skidt med det, for nu var de i Frankrig! Nisserne var efterhånden blevet trætte, der skete så meget når man rejste rundt med Inge og Steen.

0921

Engleanden fløj med det samme ud i badeværelset til et par andre ænder, den havde hørt ved ankomsten. De var godt nok ikke engleænder, som den selv, men gule ænder. Det generede den ikke det mindste og den fortalte ivrigt og gerne om alle dens oplevelser. Ja, næbbet stod ikke stille på den. Den største af de gule ænder, den blåøjede fra Svejts, havde lidt svært ved at forstå engleanden, men det gik sådan nogenlunde med hjælp fra den anden gule and, som var dansk.

0923

Nisserne derimod hoppede op på hylden til de belgiske elefantsøm-mennesker og inuit-figurene fra Grønland og isbjørnen fra Norge – og ikke at forglemme, krokodillen fra Tanzania. Alle snakkede i munden på hinanden. Hvor meget de andre forstod var vel underordnet, bare de havde en god tid sammen! Nu, derimod, var nisserne trætte, meget trætte, for at rejse med Inge og Steen krævede sin nisse. Det havde været en spændende jul, og alle nisserne syntes at de havde haft store oplevelser. Nu var de allerede langt inde i 2013 og hvad der ventede forude, vidste de ikke. Men lige nu ville de sige tak til alle, som havde fulgt dem på dette eventyr med Inge og Steen – og ellers glæde sig til hvad fremtiden vil bringe…

This entry was posted in Julen 2012. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *