Et rasteplads et sted i Nordfrankrig. Så er vi undervejs igen, denne gang i bil, og som altid skal bilen have lidt brændstof en gang imellem og samtidig skal vi lige have en lille espresso og en hjemmesmurt klapmad på grydebagt brød, ikke så dårligt for nogen af os.
Betalings station i Nordfrankrig. Ja sådan kalder vores miss Daimler det, vi har sat hende til at tale dansk, så vi lærte også at det hed, fortsæt lige ud i 18 kilometer, vi ville have sagt forsæt lige ud 18 kilometer, så hvem at os, der er mest udanske, ved vi ikke.
Et sted i Nordfrankrig. Det var en smuk efterårsmorgen med alt det sådan en morgen kan indeholde, det var tåget og solen prøvede hele tiden at komme igennem, andre steder havde den fået lidt mere fat, og mens vi kørte gennem Belgien kunne vi nyde det smukke efteråsløv som vi også nød da vi boede i Bruxelles.
Google kort, Her kan I se hvor vores endemål var i Holland og hvor vi skulle bo. Steen arbejder lidt længere sydpå en 10-15 minutters kørsel i bil. Nederst kan I se Rotterdam og øverst kan I se Amsterdam.
ESTEC. Her ser I det Europæiske Rumfartagenturs tekniske center i Noordwijk, hvor Steen tilbragte eftermiddagen. Helt præcist er det udsigten fra det kontor han opholdt sig i det meste af tiden. Årstiden taget i betragtning var det særdeles dejligt vejr – endda bedre end de 10-15 minutters kørsel nordpå til Noordwijk an der Zee, hvor Inge opholdt sig. Åbenbart spillede havgusen ikke samme rolle her lidt længere sydpå.
Hotel Golden Tulip, Nooordwijk. Efter at vi havde installeret os på hotellet tog Steen på arbejde og jeg havde eftermiddagen for mig selv, og inden jeg gik ud i det hollandske knipsede jeg lige et billede af hotelkunsten eller manglen på samme, jeg tror at lampen skal ligne en vase, men er ikke sikker.
Badeværelset på Hotel Golden Tulip, Noordwijk. Ja hvad kan sige, hotellet må være for dem med de lange arme. Pilen peger på toiletrullen, nå ja det vil sige beholderen med toiletarkpapir, og jeg går ud fra at alle kender til wc’ets udseende så det har ikke fået en pil. Dimensionerne er også kendte, så afstandsproblemet er nu helt klart.
Noordwijk strand. Efter 200 meter er man nede ved strandkanten og det ser ud som om det er lavvande. Man ser også tydelig at – som nogle danske bekendte vi har der har boet i Holland i mange år siger – der er altid mennesker på stranden i Holland. Jeg endte med at gå godt 7 kilometer.
Noordwijk strand. Der gik et par mænd rundt ude i vandet, de var ikke langt ude så det må blive hurtigt dybt. De gik med noget der ligner gliber, og om det var rejer eller muslinger de skrabede op ved jeg ikke, en tredie mand gik med trækvognen og fulgte de glibende mænd der hele tiden gik i samme retning og så kunne de komme ind og tømme deres net og så ud igen.
Blu Beach. Ved 20-tiden kom Steen tilbage og vi var sultne så vi gik ned til en restaurant der lå neden for klitterne. Vi fik dagens fangst. Det var en “red snapper” som dens engelske navn var og den smagte ganske glimrende, ved at slå den op på nettet kunne jeg se at den bliver kaldt en rød snapper på dansk og at den er en varmvands fisk der lever i den Mexikanske golf og at fiskeforumet også skrev at den smager fantastisk. Så selv om vi ikke er lystfiskere kan vi sige at vi er enige med dem smagsmæssigt.
Hotel Golden Tulip, værelse 215. Her kan I se det lilla lys, det var der vi spiste og hvis det nu havde været mere lyst, så kunne I have set at der var klitter foran og havet var bagved Blu Beach ja og det er ingen stavefejl. Billedet er taget fra vores altan. Godnat og tak for i dag.