Hotel Golden Tulip i Holland. Her ser I morgenudsigten fra vores hotelværelse, det ser lidt gråt ud, men vi sluttede i går aftes med et natbillede, hvor man ikke kunne se så meget, så har vi her et morgenbillede hvor vi kan se lidt mere men alligevel ikke meget mere.
Noordwijk strand. Den venstre pil peger på etablissementet “Blu Beach” hvor vi spiste et udmærket måltid i aftes, og den højre peger på vores hotel. Det mærkelige grådisede vejr forsatte det meste af formiddagen – men der var masser af dejlig strandluft.
Noordwijk strand. Lige et kig ned på stranden og der lægger man mærke til at det, der ligner “hjertemuslinger” her er farvede og eller stribede, det har jeg ikke lagt mærke til før.
E30. De ca. 400 km fra Noordwijk til Bremen lagde vi bag os i løbet af eftermiddagen i selskab med 1000-vis andre køretøjer, især store lastbiler. Her krydser vi grænsen mellem Holland og Tyskland og det foregik med 120 km/t hvilket var muligt fordi der undtagelsesvis ikke var helt så intens en trafik som ellers på ruten.
Under æslets mave. Ved rådhuset i Bremen står Die Bremer Stadtmusikanten og iflg. en folkelig anekdote skal det bringe lykke at gribe æslet om forbenene. Mange har søgt lykken ad den vej, hvis vi skal tage forbenenes glatpolerede overflade som et tegn på hvor mange gange en eller anden har grebet om forbenene. Ellers er æslet, hunden, katten og hanen mørk og irret som gamle bronzestatuer normalt er. En herlig lille skulptur til minde om Grimms æventyr. Vi søgte også lykken og ville fotografere os selv medens det stod på, men fjernet hænderne inden selvudløserens 15 sekunder var forbi 🙂
Bremer Ratskeller. Det er længe siden vi har været i Ratskeller, så vi havde besluttet at hvis vi havde tid, så ville vi gå derned for at få et glas vin og genopleve stedet. Der var jo ikke langt fra de 4 musikanter og Den Roland, så da vi også rent faktisk var i god tid dykkede vi ned i dybet. Den unge tjener sagde at der ikke var plads, men en ældre vi spurgte 20 sekunder senere sagde at der var et selskab som lige var ved at tage overtøjet på, og så ville der være et bord ledigt til os. Efter et glas riesling i Ratskellerstørrelse besluttede vi at spise aftensmad på stedet. Det blev til en sandart med gnocchi.
Bremer Ratskeller. Gnocchi’erne virkede i konsistens som små sukkerglaserede “brunede” kartofler der serveres i juleaften. De havde den samme tørhed og “gummel-konsistens” 🙂
Marktplatz. På vejen fra Ratskeller til hotellet ville vi lige hilse på Roland. Han havde i dagens anledning fået et stort honningkagehjerte hængt på sig, som fortalte at det nu var Freimarkt-tid. Det genkaldte for os minder fra gamle dage. Dengang var han dog ikke spærret inde af et stakit, så vores Roland kunne klatre op på sin navnebrors store fødder.
Værelse nr. 640 i Swissôtel i Bremen. Hotelkunst, eller ej, så var den lille tekst på væggen meget interessant, selv om vores skoletysk kom på endnu en prøve. Vi kender nemlig ikke lekturen om Heidi Lehr- und Wanderjahre som omtaler et væsen: Das Schneehöppli. Vi har endnu til gode at finde ud af om det er et lille snehvidt gedekid oppe i højalperne, eller noget helt andet. Medens vi ventede på afklaring i denne sag kunne vi krydre vores egne drømme med scenarier af små snehvide væsener der sov herligt på deres lejer af hø og drømte om glimtende bjerge og røde roser…