Ved hotellets svømmepøl. Kære læsere, hilsener fra klorterapien, (I&)S. P.S. Steen brugte næsten en hel formiddag på at vælge om han ville have luft- eller klorterapi og han valgte det sidste. Hvis vi et kort øjeblik skal tænke tilbage til hans farmor Dorthea, så skrev hun for ca. 50 år siden i en rejsedagbog om at en herre i 60erne “gav forestilling” ved svømmepølen og hun fandt det modigt af ham i hans alder, så hvad kan man sige her…..
Oberzarten. Kære venner, Inge som manglede på det tidligere postkort var ude at gå tur hun valgte nemlig luftterapien, når hun nu var i en heilkurort eller sagt anderledes en by i 1000 meters højde og med helbredende frisk luft og som mente at klorterapi kunne man få overalt i verden. Fra den anden side af dalen, ovre i Oberzarten fotograferede hun Erfurth’s Bergfried, vores hotel. Den røde pil peger på hvor vi bor. Dejlige vandrende hilsner, Inge (og Steen i klorterapien).
Oberzarten. Kære læsere, Ovre fra den anden side af dalen og en del længere oppe blev Adler-Skistadion synlig, som vi jo gik forbi i går. Prøv at følge skovens øvre kant, så ser I den store skispringbane rage op over trætoppene, men den ser så uendelig lille ud. Udsigts-hilsener sender Inge (& Steen.)
Oberzarten. Kære venner, Ovre ved Oberzarten havde vejret gennem mange år forårsaget en forvitring af klipperne og derved skabt en helt naturlig skulptur eller rettere billede af Mikkel Ræv, som kigger ud af sin hule. Selv farverne er så relaistiske så man kan have en mistanke om at der har været en der med en pensel – OK, måske kan andres fantasier få det til noget helt tredie, men den med ræven der ligger med snuden fremme i hulens åbning er da fantastisk ikke? Det må absolut blive dagens kunstneriske hilsener fra Inge som havde glæden af at se den og som nød den friske bjergluft (&S).
Erfurth’s Bergfried. Kære alle, Vi tog i morges som sædvanlig stilling til det alvorlige spørgsmål om hvad vi ville have at spise i aften – og som før viser vi jer hvad valgene faldt på denne gang. Mange vitale hilsener Inge og Steen.
Bauernstube. Kære venner, Her et postkort med aftenens først ret “champignons-Carpaccio (eller sagt på dansk “skåret i tynde skiver”) med “frisk-ost”-marinade” som vel kan siges at være en let syrnet tynd mælket marinade (her mangler vi en mejeriingeniør). Appetitlige hilsner, I&S. P.S. Opskiften på marinaden er frischkäse, mælk, sherryeddike, salt og peber, den fik vi af kokken sidste år, da vi fik den samme ret, og den smager stadig dejligt.
Bauernstube. Kære læsere, Postkortet her bærer præg af at fotografen kom for sent fordi han ikke kunne vente med at smage den næste ret. Den var en drik annonceret som “æble-gulerod-yoghurt-drik”. Sunde, men alligevel dejlige og velsmagende hilsener, Inge & Steen.
Salat-buffetten i Hotel Erfurth’s Bergfried. Kære Læsere, Efter den sunde drik kom den ret -salaten – vi selv skulle rejse os fra bordet og sammensætte ude i salat-buffetten. Her var ingredienserne anrettet indbydende (I ser ikke alle på kortet her) og man vælger lige hvad man havde lyst og appetit til. Et lille stykke flodkrebse-terrin af himmelsk lethed rafinnerede hvad Steen ellers fik blandet sammen på sin tallerken. Salat-hilsener fra os.
Ostebuffetten i Erfurth’s Bergfried. Kære venner, Den opmærksomme læser spørger straks, når han eller hun ser dette postkort: “Hvor er fiskeretten?”. Svaret er at inden han fik tænkt på at fotografere den inviterende ret, havde fotografen flået skindet af denne dejlige fisk, der minder om en bækforel i kødets struktur, men ikke har de millioner af små ben tilbage i filetten der gør bækforellen næsten uspiselig – og så var det jo for sent, og derfor er der ikke et lækkert postkort af hovedretten og derfor springer vi direkte til de regionale bondeoste. Hovsa-hilsner fra fotografen og de bedste fra Inge, som undlod osten.
Ved bordet i Erfurth’s Bergfried. Kære postkortlæsere, Ingen tvivl om at dette kort handler om desserten, der også er en regional specialitet – Schwarzwaldbecher. Desserten er komponeret af syltede kirsebær i kirsebærbrændevin (kirsch), vanilje- og chokoladeis toppet op med flødeskum. Dessertkokken har ment at der skulle en cigarformet rullekiks og et mynteblad allerøverst. Med denne dejlige dessert som mindede en del om Schwarzwald-kagen kom vi til at kende Schwarzwald en lille smule bedre :-). Smovsehilsner fra os.