23. august 2012

Unterlinden. Kære venner, Gaden Unterlinden er ikke en gade ved Middelhavet, som postkortet her umiddelbart kunne give anledning til at tro. Det gode vejr i dag, samt det milde klima her i det sydvestligste hjørne af Tyskland der tillader palmetræer at blive store snyder, for vi er i Freiburg im Breisgau, en halv times kørsel vest for Hinterzarten og det er der selvfølgelig en grund til. Vi er på en af feriens overraskelser som giver oplevelelser og minder. Gotiske hilsner fra os “under lindetræerne”.

CAB-butikken. Kære venner. Som I alle ved, så er en computer blevet en livsvigtig ting og duer den ikke, så skal den repareres – straks! Inges computer havde haft skavanker i lang tid og nu trængte den til at få nogle gode råd af en fagmand. Den havde besluttet sig til ikke længere at kooperere med Inge så efter rådslagning med receptionen i hotellet opsøgte vi denne butik i Freiburg. Mange nedsmeltnings-hilsener, Inge og Steen.

CAB og Sven. Kære venner. Man er ikke altid heldig at finde en person der er dygtig og sympatisk, men det fandt vi og  efter diverse afprøvninger af computeren blev vi enige om at trykke på den “store røde knap” der hedder at gå tilbage til dengang da Inges computer startede med at være hendes. En lettelse? – nej, men samtidig gav det Inge en selvtillid i og med at hun vidste at den var gal og der ikke var chancer for at komme ind på harddisken og hente de ting som hun ikke havde “backed up”. Nørdede hilsener, Inge og Steen. P.S. Ved at være i butikken i lang tid, oplevede vi hvad kunder kommer og spørger om, som f.eks. “Kan man købe en mus der ikke klikker?”, “Min kone har hældt vand i computeren, så holdt den op med at fungere. Er der noget man kan gøre?” og deslige. Man kan stå og gætte sig til hvad der sker i de små hjem og kan ikke lade være med at smile….

Katedralen i Freiburg. Kære alle sammen. Da computeren skulle stå og samle sig lidt sammen til at blive som nyfødt igen, havde vi en halv times ventetid, og vi valgte at gå hen for at se kirken. Det var næsten uhyggeligt så mange turister der var der og vi nåede lige at se den inden den blev lukket til klokken 12-bønnen. Kirkelige hilsener fra Inge og Steen.

Hinterzarten. Hej igen. Ja, vindamen havde været snu at låne Steen oplukkeren for så skulle han ned med den igen, og så blev der igen diskuteret vin og efter formiddagens tur til Freiburg mente Steen åbenbart at nu kunne han smage, men det blev bilen jo kun tungere af. Nu kan vi så glæde os til at smage dråberne derhjemme. Vinøse hilsener, I&S.

På balkonen i Erfurt’s Bergfried. Kære læsere. Nu da dagen havde været hård- ja, vi havde stået i en computerbutik, set en katedral, smagt og købt vin – var det på tide at få sig en iskaffe. Inge var med det samme begyndt at opdrage computeren til at lystre sig igen, så vi fik iskaffen op og nød den på vores balkon, mens Inge løb frem og tilbage og Steen bare sad og hvilede sig. Iskaffe hilsener, Inge og Steen.

Bauernstube eller bondestuen. Godaften alle sammen. Ja uden mad og drikke duer helten ikke og vi var da også gået igennem det vanskelige valg til morgenmaden med at beslutte os for hvad vi ville spise her til aften. Middelhavet var temaet i den kombinerede forret og salat menu og vi blev i syden med den kolde grøntsagssuppe Gazpacho. Så blev det lidt mere hjemligt med rødspættefilet med kogte kartofler og dampede bladbeder. Og så tilbage til Frankrig med et udvalg af råmælksoste. Vi forld Vital-menuen til fordel for mousse au chocolat i 3 farver. Det bekom os vel og vi sender de bedste hilsner, Inge og Steen.

Værelse 205. Godaften venner. Ja, traditionen tro er her et foto af den aktuelle hotel-kunst eller manglen på samme, dog er her et billede! Mange værelseshilsener, I&S.

Nattehimlen over Hochschwarzwald. God aften igen. Ja nogle gange giver naturen en opvisning i hvad den er i stand til – her til aften var det dens fyrværkeri, meget mere imponerende og behagelig at opleve end alt det kunstige der koster mange penge. Det var helt utroligt som tordenvejret spillede på alle tangenter, det ene lyn kom efter den andet og oplyste himmelen. Steen tog en uendelig masse telefonbilleder, men sandsynligheden for at et tryk på knappen falder sammen med et lyn er jo lille, så han nåede kun at få lys på himmelen på meget få af dem. Lynende hilsener, Inge og Steen.

Naturens lyn. God nat læsere. Dette var den eneste af nok 350 billeder hvor vi ser lyn og med dem siger vi godnat. Inge og Steen.

This entry was posted in August 2012. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *