24. august 2012

Morgenbuffetten i Erfurth’s Bergfried. Kære venner, Postkortet ovenfor viser hvordan morgenmaden var arrangeret for os – til selvbetjening efter smag og behag. Ja, egentlig er der to rum yderligere, et med brød og et med youghurt, quark, drys, etc. Et godt sted at starte en dag på, ikke? Morgenhilsner, Inge & Steen.

Bauernstube i Erfurth’s Bergfried. Kære læsere, nu har vi på flere postkort her fra Hinterzarten nævnt Bauernstube og fotograferet flere lækre og velsmagende retter her, men vi har aldrig vist hvordan der ser ud. Morgenmad spiser vi også her og “vores bord” er det (halve) yderst til venstre. God morgen fra Bauernstube, I&S.

Erfurth’s Bergfried. Kære venner, Bauernstube er kun en blandt flere lokaler og postkortet her viser et blik ind i 2 af disse. Det er fint at “gæste-kapaciteten” på den måde er delt op, så der ikke spises i en kæmpestor spisesal – det er hyggeligere på denne måde. Hilsner, I&S.

Uhrenstube i Erfurth’s Bergfried. Kære alle. Postkortet viser en væg i en af de andre stuer – Uhrenstube – der selvfølgelig ikke kan hedde andet med alle de kuk-ure der tikker afsted. Og selvfølgelig er urene alle Schwarzwaldure. Man vænner sig vel til al den tik-takkeri men vi har ikke manglet det i Bauernstube 🙂 Kuk-hilsner fra os.

Rasteplads ved Verdun. Kære læsere, Alt har en ende (ja, ja, vi ved at en regnorm har 2) og det er også tilfældet med vores sommerferie. Kortet viser hvor praktisk en nogenlunde vandret bagagerumsklap kan være. Passer lige til en lille bakke med en flûte med ost og 2 espresso’er. Pausehilsner, I&S.

Rasteplads ved Verdun. Kære venner, Postkortet viser udsigten fra vores picnic-plads, der er domineret af en stor skulptur rejst til minde om de faldne i 1. verdenskrig. Mere præcist er monumentet også et minde om de 2 soldater som først faldt i denne frygtelige krig (dem har man ikke navnene på) og de 2 soldater som længst overlevede den (dem har man navnene på) – de døde i 2008 og blev henholdsvis 108 (en tysker) og 110 (en franskmand) år gamle! Eftertænksomme hilsner fra slagmarken ved Verdun. Inge & Steen.

This entry was posted in August 2012. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *