Søndagsbesøg i Nørre Vinge. Den ca. 1 time lange køretur derop førte os gennem det midtjydske forårsland, præget af lysgrønt i bevoksninger og knaldgult i rapsmarkerne.
Fik desværre ikke fotograferet den smukke Gudenå, men så var der jo også de maskinelt hyppede kartoffelmarker, der gav landskabet en grafisk dimension.
Da vi trådte ind i Anne og Carstens hjem stod Anne i det nye køkken og havde gang i noget ved komfuret. Det var den store pande, hvori en æggeret simrede. Det lovede godt – og viste sig også at være det – særdeles endda, som den blev serveret med hjemmebagt rugbrød til.
Laura var som sædvanlig meget selskabelig og viste os sit værelse og hvad der var at lege med der.
Efter den dejlige frokost viste Carsten os sine legesager – i form af en nyanlagt køkkenhave og især drivhuset med en større samling kartoffelplanter, som han regner med vil vinde ham kapløbet med svigerfar om hvem af de to der først kan høste nye kartofler.
For eftermiddagen var der planlagt en udflugt til Hald Sø, et område vi ikke selv havde udforsket før. Søen lå pragtfuldt i det gode vejr, omkranset som den var af skovklædte bakker med nyudsprungne træer.
Vi lod bilerne stå ved Hald Hovedgård og med Carsten som stedkendt fører gik det nedad mod bredden og ud på den smalle tange der fører over til den lille halvø med ruinen af den katolske biskops middelalderborg.
Det var interessant at se borganlægget og hvordan det runde borgtårn var muret op i røde teglsten.
Fordi tårnet er så relativt velbevaret udgør det et fint sted at se rundt på søen og dens omkransende bakker…
…og også fint til at fotografere os allesammen…
…samt den lille nye i familien.
Efter fotosceancen på toppen af borgtårnet tog Inge og Laura en rundtur på resterne af de gamle voldanlæg.
Både på halvøen og hen langs søbredden var der mange dramatiske træformationer, der ubetinget måtte afprøves af Laura og som gav Carsten en god undskyldning for at gøre hvad enhver rask dreng ville have gjort, nemlig kravle med op. Turen blev for os en fin naturoplevelse med den nyudsprungne skov, de mange smukke partier med blomster, og den enestående udsigt over søen til bredderne på den anden side.
Barnevognen var med hele vejen hvilket viste at Carsten virkelig var stedkendt, for umiddelbart oppe fra bakken ved Hald Hovedgård var det ikke indlysende at det kunne lade sig gøre. I skoven var der fin sti for hele selskabet, inkluive barnevognen.
Det var en fantastisk og for os sjælden oplevelse at gå i den helt nyudsprungne bøgeskov og Laura var da også travlt beskæftiget undervejs med at plukke blomster.
Vi rundede den fælles dag af på allerbedste måde med kaffe og kage i Dollerup Bakker, sagde farvel og tak for en dejlig eftermiddag til den lille familie på 4 og kørte hjem til hotellet. Lauras buket glemte hun bordet, men mon ikke den flinke dame i restauranten blev glad for denne lille utilsigtede forårshilsen fra et barn?
Det ser ud til at have været en dejlig dag:)