Livet undervejs…

Taxi’en ankom 06:45 som planlagt for at køre os til Billund. Første gang vi bruger denne form for transportservice her, hvor vi nu bor, så vi noterede os med tilfredshed denne præcision, også at chaufføren var høflig, kørte pænt og var god til at konversere undervejs.
Vi noterede os også, at bilen var ren, rummelig og komfortabel.

Den store overraskelse var, at der på trods af, at det er den 22. december, som i TV2 forleden blev udnævnt til en af de helt store “rejsedage”, var ganske roligt i Billund. Ingen kø nogen steder

…så fra taxi til vores sædvanlige siddegruppe gik der kun omkr. 10 minutter.

Og så var der ikke langt til kaffe og rundstykker, aviser og blade.

Et af bladene havde en artikel om den tyske kansler…

…og havde på bagsiden skrevet dette. Pudsigt, at Inge og jeg havde sagt stort det samme nogle dage før Vi diskuterede da Tysklands rolle i et nærmest splittet Europa.

Klokken blev 10:15 og sådan var vejret, da vi forlod landet.

…og sådan, da vi landede i Manchester ved 13-tiden.

Lejebilen skulle hentes lidt uden for lufthavnen – det var der shuttle-busser til – og smilet skyldes her, at der var overraskende god plads i bagagerummet, så de 2 store og 1 af de små kufferter kunne være der uden problemer. Kun 1 af de små skulle ind bag forsædet.

Så skulle vi ud at køre – i den forkerte side og med rattet i den forkerte side. Det er meget længe siden jeg har siddet i den situation. Som adresse benyttede vi udelukkende postkoden.

Det virkede fint og efter en rolig køretur – med kun et uplanlagt motorstop (Jeg glemte at der ikke var automatgear i bilen) i en rundkørsel – kom vi frem til hotellet. Vi var ret betaget af det Pickwickske miljø inde i Chester, og der skulle straks fotograferes ned i gadebilledet.

Prominent i udsigten lå katedralen.

Efter de mange timers sidden i bil, lounges og flysæder var det dejligt at komme ud i den juletravle by, men vi ved at “an army marches on its stomach”, så da lejligheden bød sig i form af en middelalderkælder indrettet som tea-room, slog vi til.

Nogle etager ovenover ventede dette syn os – arkitektonisk en forskel på ca. 800 år!

Juletræet var lavet af kugler og vi kunne mindes, at vi i juledagene for flere år siden lavede en double-selfie i Georg Jensens julepynt – så det gjorde vi også i Chester

Hvor er billederne af turen rundt i den hyggelige og helt specielle by Chester, turen omkring baren og aftensmaden i brasseriet – Har vi ændret vaner?
Nej, der blev bare ikke taget billeder i den periode.

På sengen lå en hilsen fra hotelchefen. Den fortalte, at hotellet er 150 år gammelt og fotografiet på forsiden viser muligvis, hvordan droskerne dengang for så længe siden holdt i ventekø lidt henne ad gaden, for så at blive kaldt frem til hotellets hoveddør.

Roen faldt over byen og det gjorde den også over os. Vi åbnede vinduet – og havde denne aftenudsigt – og gik i seng til en lang fredelig og restituerende nattesøvn.
Men midt i billedet står klokketårnet, som leverede klokkeklang hvert kvarter – og senere, nede i gaden, skulle byens pub-gæster til og fra et eller andet, så det blev, akustisk set, en meget livlig nat

Hvad skal vi kigge på i dag? Ud over de butikker vi vil besøge, er der tilsyneladende nok at se på inden for murene.

Hotelmanageren havde i sin hotelavis i aftes lovet strålende vejr idag – og det fik vi fra morgenstunden.

Ned i gaden var butikkerne ved at åbne…

Hvis man kigger til højre, når man kommer ud fra hotellet, ser man dette ur oven på Eastgate…

…og på bymuren kunne vi blive klogere på både by, bymur og ur.

Vi var på vej hen til katedralen og lige inden vi forlod Eastgate, som gaden også hedder, tog jeg dette billede af hotellet med dets hvide søjler, for at vise, hvordan det så ud, da vi igår eftermiddags ankom her. Vi parkerede foran, fik bagagen ud af bilen og gav nøglerne til conciergen. Så bliver det ikke nemmere. Intet under, at stemningen var sat med det samme – og indenfor var der meget hyggeligt julepyntet.

Katedralen annoncerede med sine advent- og juleaktiviteter og i baggrunden havde hæren en fotoserie om soldater i julen.

Indenfor blev vi mødt af Scrooge – en traditionel figur i den engelske juletid, opfundet af Charles Dickens.

Igennem katedralens tilhørende korridorer og rum så vi mere til Scrooge, og ved hver scene var der et lille uddrag fra bogen.

Ikke underligt at vi også mødte en kunstnerisk fortolkning af julens hovedperson – her lavet af afbrændte tændstikker

Han var også repræsenteret i den klassiske scene.

I korridorerne, der omgav den indre klostergård, var der forskellige fortolkninger af, hvordan et juletræ kan pyntes.

Her er pynten hovedsagelig dåser…

Katedralen er kæmpestor og selv en legemsstor gengivelse af jomfru Maria og Josef og æslet så små ud.

Den lille familie var meget interessant skulpteret af Tony Evans i tynde kobberplader med varieret patina. Rundgangen i katedralen blev gradvist til en herlig oplevelsestur i kunstneriske fortolkninger.

Og organisten spillede hele tiden. Det var ret fantastisk at gå rundt derinde i katedralen.

En let krydser  var opkaldt efter byen. Desværre havde den det uheld under “Jyllandsslaget” i 1916 at komme inden for rækkevidde af 4 tyske krydsere inden englænderne kunne få deres egne svære krydsere på skudhold. Jeg ved ikke om “Chester” gik ned, men den fik en hård medfart, hvilket også illustreres af tabslisten her.

…og så kunne man donere  penge til Lego-klodser til brug for en model af katedralen. Bemærk detaljerne i gulvene!

Når vi nu taler om gulvene…
…og bemærk detaljerne oppe over de bagerste stolerækker!

Der var endda en quilt derinde. En meget interessant quilt – by the way.

Og minsandten om der ikke var et par organist-sko – med 15 års brug bag sig! Og så kunne man lære, hvad der var specielt ved organist-sko.

Når vi nu bor inden for bymuren, og endda lige ved siden af, er det næsten en pligt at gå op på den og se, hvad der kan ses derfra. En trappe op fandtes lige ved siden af hotellet. Og da vi kom op på muren, begyndte det at småregne. De havde ellers i hotelavisen vist en fuld sol – men vi er jo i England, så nogle byger i eftermiddagens løb er nok så beskedent herovre, at det svarer til fuld sol, hvor vi bor :-))))

Heroppe fra på byporten Eastgate kunne vi se hele gaden Eastgate. Hotellet ligger til venstre (med de hvide søjler foran).

Turen på muren bragte os hen bag katedralen…

…og Abbey Fields (eller Deans Fields), hvor en gruppe personer fik demonstreret en jagtfalk af en falkoner. Falken var tam og trænet til at hoppe op på armen – selv børnene prøvede den fornemmelse. I februar i år var der tale om at lave et jagtfalkecenter her på den grønne plæne nord for katedralen og ankermanden skulle være Tommy – en passioneret falkoner. Måske er det ham vi har her?

Vi gik en kvart omgang af bymuren og søgte derefter ned mod centrum, der er præget af “The Rows”.
“Chester Rows consist of covered walkways at the first floor behind which are entrances to shops and other premises. At street level is another set of shops and other premises, many of which are entered by going down a few steps. The Rows, found in each of the four main streets of the city of Chester, Cheshire, England, are unique; nothing precisely similar exists anywhere else in the world”

Så meldte sulten sig, hvilket vi gjorde noget ved i “The Coffee Mill – Coffee & Tea Room” i Bridge Street, hvor deres specialitet er Welsh Rarebit…

…i denne komposition. Smagte udmærket.

Og så var der kræfter til at gå i genbrugsbutikker. Forskellen i udbudet her i byen i forhold til hvad vi ser i DK, var mest udpræget i porcelæn- og fajanceting.

I forbindelse med hotellet var der en chokoladebutik…

…og det kunne ikke undgås, at et lille udvalg kom med op på værelset

Klokken er jo altid 5 et eller andet sted i verden, og det blev den også i Chester.

Klokken blev også 7 og da fik vi serveret søtunge (ref. menu’en: Lemon Sole with salt fish peppers, saffron and glazed leeks). Og med det måltid og dagens oplevelser bag os gik vi til ro.

Lad os starte dagen med at kigge op i loftet over vores morgenmad Vi havde diskuteret loftet nu et par morgener og snakket om, at det måtte være gammelt. Det gav et blødt lys fra oven og farverne i det havde inspireret til designet af resten af restauranten, så det må have en vis betydning. Vi fandt dog ikke ud af hvad denne betydning var…

Tilbage på værelset tog vi bestik af vejret, nu det var blevet lyst. Det stod på gråvejr.

Nede i det våde gadeniveau var udsalgsskiltene ved at være på plads i vinduerne.

Men hvordan vejret var og ville blive i Chester var nu af mindre betydning, for vi skulle ud gennem byporten og videre hen til Roland. Bilen var kørt frem og kufferterne var i bagagerummet og GPS’en programmeret. I England behøver man kun at sætte postnummer ind i GPS’en, da det er meget nøjagtigt og passer lige netop til huset. Nummeret er en kombination af 7 bogstaver og tal, mega meget smart.

Vi afveg fra ruten ved at dreje fra motorvejen mod Macclesfield, og den nye rute førte os over de smukke bakkedrag vest for Whaley Bridge. Vi kørte i en blanding af regn og tørvejr. Undervejs var vi lige inde for at købe lidt vin med til de unge mennesker og da Steen havde parkeret bilen lidt klodset, undskyldte han til manden i nabobilen og sagde at han kørte i den forkerte side og at rattet oven i købet sad i den forkerte side af bilen. Hertil svarede manden, at så var det altid ligesom ham, når han var på kontinentet. Senere fortsatte de to en samtale i køen ved kassen og det drejede sig om den dansk-svenske serie “Broen”, men den har vi ikke selv set endnu….

Snart efter ankomsten til Whaley Bridge gik det videre i Rolands Range Rover til et reserveret bord i “The Lord Clyde”. Kunne ikke være mere English, og det viste sig også at være et fremragende spisested, som de unge mennesker havde prøvet engang før

Roland, Inge og jeg fik rådyrmørbrad med gammeldags rødder, kålpure og pressede kartofler og Katy en gang speltsotto med svampe, men billederne af hendes speltotto mislykkedes desværre, retten skulle dog have smagt dejligt

Snakken gik godt og hvilken dejlig idé at gå ud og spise frokost den 24. december. Det gjorde dagen stille og rolig og omkring halv tre var vi klar til at drage tilbage til Whaley Bridge…

Det var så omkring et år siden, at vi sidst havde været på adressen, og vi bemærkede straks det nye hegn og “the deck” længere oppe i haven. Det glædede vi os til at se nærmere på og vejret var jo dejligt.

Siden sidst var de 2 greyhounds også kommet til, og de skulle luftes. Udmærket med en gåtur efter den gedigne lunch. Alt var stressfrit……

Og tilbage på adressen lod vi julen begynde. Pyntet træ havde Roland og Katy sørget for, og med vores nye briller fra Julemandens Posthus i Chester var det ingen sag at overbevise sig om, at julemanden for tiden er allevegne.

Ingen skulle snydes for at se julemanden…

…og overbevise sig om, at han er alle steder. Det var vel nok godt, at Inge spottede Julemandens postkontor i Chester, og at vi gik ind….

Juletiden markeredes også på kaminhylden. Ja, der stod julekort mange steder, så det er altså ikke noget, der næsten er uddød i England og slet ikke hos unge mennesker. Det var egentlig en glæde at se og opleve…

Pickles og jeg fik tid til et lille møde og julen var begyndt – der er hvidvin i glasset

…og Roland fik leveret den Chesterfield-stol, han havde købt til sig selv i julegave. Der var lidt spænding om, hvornår Santa ville komme forbi. Ja, det lidt mystiske var, at der var blevet ringet og sagt, at stolen ville ankomme mellem 22:00 og 24:00. Det fik os til at tro, at tidspunktet var valgt specielt for at man skulle tro, at det var julemanden, der kom med stolen 
Men det viste sig, at den kom omkring klokken 19:00 og at den blev leveret af to mænd, der ikke talte særlig godt engelsk og de bar ikke en julemandsdragt! Vi så faktisk ikke en eneste nissehue i England og helt ærligt, så savnede vi dem ikke…

Jeg satte Pickles op i stolen, og det tog ikke lang tid før det lod til, at han havde accepteret dette nye element i huset. Ja, han kunne måske forledes til at tro, at det var hans julegave, for herren i huset havde travlt i køkkenet.

Roland multi-tasker – en af aktiviteterne er at skænke prosecco, en anden at se noget på Inges telefon.

Han og Katy havde delt madlavningen mellem sig. Roland lavede dansk julemad, det var jo dansk juleaften. De havde forberedt maden så meget som de kunne, så der blev ikke brugt lang tid i køkkenet, det var faktisk dejligt for alle parter.

…og Katy lavede – i overensstemmelse med sin levevis som vegetar – sig en løgtærte. Prosecco’en gik fint til begge dele, lod det til.

…så vi fik dansk julemad i form af rødkål, brunede kartofler og roast-beef og prosecco til – et rigtigt julemåltid og det smagte dejligt.

Efter aftensmaden var der tid til at sætte Chesterfield’en hen i krogen. Her bemærkes, at Pickles ikke har flyttet sig, siden han blev sat op i stolen – og heller ikke har til hensigt at gøre det nu Og, nå ja, den ene hound’s “madras” måtte nødvendigvis flyttes…

…men Pickles blev flyttet, da husets herre skulle afprøve sin julegave.

Vi fik en gave om hunde fotograferet i pubber – men i England får man først et kort, et kort i konvolut, hvori man bliver ønsket glædelig jul. Kortet var skrevet på dansk, det var jo dansk juleaften. Egentlig en god skik med et tilhørende kort, da man ikke straks flår en gave op, men giver sig lige tid til at læse og reflektere over, hvad der er skrevet. Kortet er også valgt til specielt med tanke på modtageren og “forsiden” har ofte noget med gaven at gøre. Her skal tænkes og forberedes!

…og Coco var en af stjernerne i bogen

Jeg prøvede at gøre Coco interesseret i bogen, men det kunne åbenbart ikke hidse hende op og hun var ikke parat til at dedikere bogen til os
Flere gaver blev fordelt mellem os – alle pakket pænt ind – og vi hyggede os resten af denne danske juleaften. Det havde været en dejlig dag med gensyn, god mad, juletræ og gåture med the hounds!
Vi gik i seng, men værtsparret skulle lige ud på den sidste tur med hundene.

Selv om det er juledag, er der de praktiske opgaver. Her ordner Roland opvasken omkring klokken 8 – og så har han allerede været ude med hundene på den daglige morgenrunde.
I dag blev der spillet engelsk julemusik, igår var det dansk.

Men juledag er jo også en gavedag her i England. Roland har sine nye haj-sokker på – dem fik han i går – og sidder i sin egen juleaftensgave og pakker op igen. Selv om det er midt om formiddagen bobler Prosecco’en livligt i glasset og signalet er sat til en laid-back day i bedste engelske juledags-stil. Men inden havde de unge mennesker serveret morgenmad i form af skyr, friske hindbær til og noget Devon müsli/granola. Hvorfor müsli’en/granola’en er knyttet til grevskabet Devon, var der ingen der vidste, så det er nok bare “den slags” vi fik.

Roland fik bla. en meget interessant om  de smukkeste steder at fotografere i the Peak District. Bogen viste fotos, samt kort over de steder, hvorfra de var taget – så kan han selv tage ud og knipse sine egne versioner af disse spændende steder. Nederst i midten på denne side ses “Winnats Pass”. Der må Inge og jeg hen engang…

… for vi fik nemlig en herlig gave…

… – et træarbejde med titlen “Winnats Pass” ! Det må være en såkaldt oplevelsesgave, som de unge mennesker vil vise os en dag ude i fremtiden.

Hundene og kattene fik gaver, men de blev pakket op af Katy…

… nye halsbånd – i Harris tweed, hvis jeg husker korrekt! De skal jo passe til Herren i husets Chesterfield stol som er i Harris tweed. Jo hundene er up to date….

Og det gik bare deruda’ – igen med kort, men i dag var de på engelsk, det er jo engelsk jul denne dag. Nu blev alle pakker ikke pakket op, for der er jo et par fødselsdage mellem jul og nytår i familien….

Når man har hunde, er der ikke fred – nu var det luftningstur igen – at bemærke er de røde tøfler. Vores fødselsdagsgaver til de unge mennesker var nemlig filttøfler, men vi havde ikke tænkt på juelegaver både juleaften og juledag, så vi spillede tøflerne ud Juledag. Det bevirkede, at vi nu mangler fødselsdagsgaver til dem. Dem må vi sende engang i 2016 og vi skal huske kort!!!

I det møgvejr, vi havde, skulle hurtigløberne have frakker på – ligesom Inge og Roland.

I går holdt vi dansk jul – i dag står den på engelsk jul, og dertil dækkes bordet med dug og servietter fra Filippinerne. Katy tilbragte adskillige barndomsår derude i det fjerne østen og her er et minde, som hendes mor har taget med sig tilbage til England og nu har Katy fået det. Meget charmerende.

Lysdekorationen omkring kaminen var ikke glemt og hvis vi var i tvivl om det nu var juledag, så kunne vi jo bare tage “julemands-brillerne” på.

Der ankom en gave, som skulle hænges op på en væg…

…det var et ur, som til Katy’s og Roland’s tilfredshed blev hængt op på væggen. Vi ser her også det filippinsk dækkede bord, hvor selv glassene fik små filippinske galocher om fødderne.

Her ses et glas forsynet med en af de små fine galocher. Det står bag Katy’s hjemmelavede minced pies. De blev serveret midt på dagen og var meget velsmagende – vi var midt i en engelsk juletradition!

…og så var der et billede, indkøbt af Katy og Roland på deres tur til USA, som skulle hænges op på væggen…

…og her kom det op!

Christmas Day er virkelig en laid-back-day, hvilket scenen her illustrerer på allerbedste vis

Nu var der pakket helt op for en stor køkkenmaskine, og dertil hørte en dvd med introduktion og det hele. Den så vi – og katten ignorerede den! Men selv jeg, Steen, lærte om en ny maskine, som jeg ikke anede eksisterede…..

Det fint dækkede bord skulle nu snart i brug – crackers var fordelt og inden vi begyndte at spise, skulle der trækkes i dem….

Og her har vi den engelske juledagsmiddag – serveret midt på eftermiddagen, typisk omkring klokken 15. Kylling, kartofler, persillerødder, kålblanding og vegetarboller. Den brune sovs med løg kom separat i sin egen kande. I kålblandingen er der rosenkål, en grøntsag der altid er en del af den engelske julemiddag.

De ovenfor viste crackers skulle, inden måltidets begyndelse, hives i af alle på samme tid, med krydsede arme og sammen med naborne omkring bordet, og ingen englænder ville være overrasket over i dem at finde en lille mellemting mellem en kongekrone og en slagterihat af tyndt kulørt papir – alt andet ville være forkert! Jeg havde glemt denne tradition, men blev nu del af den, og vidste nu hvorfor dissse crackers var så store og tykke, som de var – og min hat var gul! Men traditionen er, at man har dem på, mens man spiser julemiddagen.

Ud over hatten/kronen var der i disse crackers en lille gadget og en seddel med et spørgsmål, samt et tema for en mime/gætte-konkurrence. Måske en lille og praktisk hjælp til et selskab, hvis konversationen går lidt trægt – det var dog ikke tilfældet her Hver enkelt læste gåden højt og så kunne selskabet gætte og de var altså ikke lige lette. Vi lavede ikke mime-spillet, men det er altså også en sjov og god idé, som alle kan være med til. God idé fra englændernes side! Hvorfor det ikke også er blevet skik i Danmark, kan man undre sig lidt over, og hvorfor har vi i Danmark kun de bitte små knallerter til nytårsaften? Forklaringen kunne være, at nytårsaften er den aften, hvor mange danskere i forvejen sidder med fjollede paphatte.

I møgvejr er det rart at kunne blive indendørs ved kaminilden, men med to hounds går den ikke, så er det bare ud i skumringstiden og regnen og mudderet – og det gælder endelig at huske poser til deres høm-høm’er

Vi havde medbragt for-klippede jule-hjerter til at flette og papirark til foldede juletræer. Det meste af papiret var genbrugs fra node- og fotobøger vi havde fundet i genbrug.

Flere af hjerterne var lidt avancerede, så der krævedes koncentration…

…og det burde jeg også have haft derhjemme, da jeg klippede dem ud, så jeg vidste, hvilken vej de 2 halvdele skulle vende for at få de ønskede mønstre – så havde jeg nemlig ikke skullet pille et par af dem op halvvejs Note til næste jul: husk at printe det færdige hjerte ud fra hvilken jeg har skabelonen!

Og så spillede vi “Mapominoes” – England. Ja, der står spil på programmet juledag i de engelske hjem. Dette spil var nyt for  os og var ganske underholdende og krævede meget opmærksomhed undervejs – og så var det for os ikke-angelsaksere lærerigt, for mange af grevskaberne havde vi aldrig hørt om før, endsige vidst hvor i det forenede kongerige de geografisk findes. Stor koncentration i de par timer vi var om at komme så langt, som vi overhovedet kunne. Man kunne ikke bare læne sig tilbage. Nej, det krævede, at man var med hele tiden.

…og så kom belønningen for indsatsen med julestads og geografi i form af et velsmagende ostebræt – eller osteskiferskive – med engelske oste. Utroligt, at skifer kan skæres ud i så store og så tynde skiver.
Og med denne gang guf rundede vi en rigtig hyggelig engelsk juledag af. Og igen var det de unge mennesker, som gik nattur med the hounds.

Det var afrejsedag fra Whaley Bridge, så der skulle siges farvel – også til the hounds, som var fint udstyret med deres julegave-halsbånd i Harris tweed På det her tidspunkt havde the hounds allerede været ude på deres morgentur…

Efter morgenmaden sagde vi farvel til Katy, the hounds og kattene – de blev klogeligt inden døre i tørvejr…

…og vi skulle lige op på deres nye “garden deck” inden vi gik ned i bilen. Flot er det…

…og dejligt bliver det for dem, når vejret bliver til det, at kunne benytte den med udsigt til bakkerne omkring byen.

Vejret var ikke til sight-seeing, så vi kørte direkte til Manchester Airport. Da den kun er en times kørsel mod vest, kunne det ikke nytte at håbe på bedre vejr der. Vi var knap ude af bilen før en meget ivrig Europcar mand kørte bilen til rengøring.
Køreturen blev lidt stressende, da jeg ikke kunne få GPS’en til at vise alt det jeg gerne ville, men der var dog kort, og jeg fandt da ud af at der var vejskilte mod lufthavnen – Hvor svært kan det være, jeg er vist ved at blive et vanedyr….

Fra afleveringen af bilen skulle vi med bus og den første bus mente en venlig busse-mand at vi ikke skulle tage, da vi så skulle gå langt. Så vi ventede til den næste, der kom 5 minutter efter og vi tog shuttlebus til terminal 2, hvorfra der var en overdækket korridor til de andre to terminaler og jernbanestationen…

…og undervejs lå vores hotel. Passagermæssigt var der meget stille og roligt. Nu var det jo også Boxing Day og det er en national feriedag, som ofte tilbringes med vennerne, hvor Christmas Day var med familien og nå ja, det er også en dag, hvor mange går til fodbold. Der er noget med, at de, der er ædru mellem jul og nytår, er fodboldspillere, da de stort set spiller kampe hver dag….

For første  gang havde vi valgt at tage en overnatning på et lufthavnshotel – så slap vi for at skulle ekstra tidligt op og for stress i morgen.

Lufthavnen gav adspredelse i udsigten – og de tykke vinduer holdt støjen ude. Det virkede ret godt og nå ja, vejret var alligevel til indendørs.

Det blev hurtigt tid til en snack og et glas et-eller-andet, og hotellets bar var leveringsdygtig – også i seriøs underholdning i form af fodboldkamp kommenteret meget dramatisk af en meget engageret mand.

Dramaet gik ud på at Stokes var ved at banke Manchester United   Det blev en kamp, der vistnok var den rene katastrofe for Mancheter United, for de tabte 0-2 mod Stoke City…

Vores Crumbled Wensleydale kom – dog, som tjeneren havde beklaget, med en Cheddar i stedet. Køkkenet var udgået for den oprindelige ost – men det gjorde ikke noget.

Vi havde overvejet at tage ind til Manchester, men vejret og tanken om den indre by fyldt med udsalgskunder gjorde det nemt at tage det komfortable valg at blive på hotellet og bruge tiden til noget bedre – at skrive rejseblog, bla. :-))))

…eller at installere Inges nye flies-liner i hendes Barbour.

Så dagen gik lige så stille på hæld. Hov, siger den opmærksomme læser – hvor er aftensmaden henne? Vi skippede den :-)))

Morning exercise – fuldt firspring hen ad det lilla “løbebånd” i korridoren til elevatoren 

…og her er motivationen for kraftudfoldelsen – morgenmad!

Udenfor blev det også morgen og der var udsigt til bakkerne ude hos Roland og Katy, hvor omgivelserne er diamentralt modsatte af dem, vi nu befinder os i. Dejligt at vi var kommet her i går aftes, for selv om vi skulle tidligt op, var det ikke så slemt…

Det gik gnidningsfrit gennem lufthavnens forskellige kontrolinstanser og der var god tid til et ophold under behagelige forhold – så det valgte vi. Vi lærte også, at man kan reservere en plads i loungen til en billigere pris, hvis man betiller mindst 24 timer før.

…og mindsandten om der ikke var et par franske blade at tage med – det synes meget længere siden end det i virkeligheden er, at vi havde disse med på flyvetur.

Og på vej ned i flyet kunne vi snuppe en avis og deri læse, hvor forsmædeligt Manchester United’s nederlag til Stokes blev betragtet i pressen. Men det havde vi jo allerede fået et indtryk af i går i pubben – vi var på forkant med situationen

Vi kiggede ned og sagde farvel til England. Jeg troede, da jeg tog billedet, at vi kiggede ned i retning af Whaley Bridge, men nu i skrivende stund er jeg ikke så sikker – men England er det og i nærheden af Manchester er det også!

Mellemlanding i Schipol…

…og her havde KLM udvidet sin lounge… Her i denne lounge kan man ikke bestille plads til en billigere pris.

Den nye sektion skulle prøves af, fordi den virkede friskere og mere åben og lys end den “gammelkendte” – nu var vi kommet så langt hen på dagen, at vi følte, at klokken var “5 o’clock somewhere”….

…og den lette hollanske lunch var udmærket – måske endda lidt forbedret

Og naturligvis var der jul på hollandsk. Smuk kugle, den i forgrunden.

…det er jo juleferie, ikke? Det er vel også derfor, at man har de små rulle-om-bord-kufferter. De passer perfekt som fodskamler

Vi forlod Schipol og da jeg kiggede ud af vinduet, måtte jeg tænke mig godt om for at genkende landskabet dernede. Og det kunne jeg til min store forbavselse ikke! Naturligvis er det Lillebælt, men det kunne jeg ikke lige se, før vi var fløjet forbi.

Og så var vi i Kastrup! En god rejsedag, der var behagelig med hensyn til mennesker både i lufthavne og ombord i flyet. Der havde været en god stemming overalt.

Nær hotellet lidt før klokken 5 – og det var allerede nat over Nyhavn. Taxichaufføren var en mand fra Rumænien, som var kommet til Danmark som flygtning for cirka 30 år siden og det var et år, hvor der kun kom 3 flygtninge til Danmark, ifølge ham….

“Admiralen” lignede sig selv – og alt var, som det plejer, og den så ud som den skal ved juletid.

Og så gik vi en tur og endte hos “Ravage” på Kongens Nytorv til et glas vin og et bræt med franske oste. En dag der var ved at gå over i det frankofile både med blade og med oste og navnet på restauranten også, ikke så dårligt endda.

Godnatbilledet blev et med måneskin. København lignede sig selv ved juletid – den største forskel siden vores sidste besøg her i byen var, at renovationen af Kvæsthusbroen her i forgrunden var skredet synligt frem.
En rejsedag var gået problemløst, bagagen var kommet frem samtidig med os, og vi kunne gå til ro med månelyset skinnende ind gennem det åbne vindue.

Der er ikke megen forskel på dette billede taget 07:15 her til morgen og vores godnat-billede fra i går aftes

To timer senere var der et meget bedre lys over Kvæsthusbroen, som vi her har et pano med.

Et kig mod nord forsikrede os om, at situationen ovre ved Nyholm var som den plejer, Mastekranen stod endnu, museumsfregatten “Peder Skram” lå stadig ved kaj og den gamle u-båd  “Sælen” lå oppe på kajen som den plejer – og Rigets Flag stod stadig og vejede på batteriet “Sixtus”stadig var der. Ingen grund til bekymring her…
Nede foran hotellet lå “Rasmus Klump – skibet” (“Navigator”) stadig fortøjet – som det eneste skib i havnebassinet.
Det virker godt som Kvæsthusbroen skråner ned mod vandet. Det bliver interessant at se nede fra kajen, når anlægsarbejdet engang er fuldendt.

Klokken 10:00 præcis stod vi foran Magasin. Der var nogle ting, vi gerne ville købe, og helst inden udsalgsbølgen satte ind for fuld styrke lidt længere oppe ad formiddagen. Inge skulle i afdelingen for nattøj, jeg i afdelingen for køkkengrej

Og så var der en butik, som er så nem at overse, at det skete for Inge under sidste besøg i byen. Det skulle ikke gentage sig, og det blev da også til en handel hos Gudrun Sjöden.

Dette gadestykke var i øvrigt blandt de meget få, hvor der var gammeldags granguirlander tværs over gaden.

…og så den traditionelle kaffepause hos Emmery’s.

Pludselig griber Inge efter telefonen og siger et eller andet, som jeg først forstod, da jeg så Gardernes bagtrop forsvinde bag om den tykke granitsøjle Der sker tit og ofte noget udenfor, når vi sidder hos Emmery’s, det havde vi glemt og var ikke beredt som gode spejderdrenge. Der er bedre chancer for at gribe sådan en foto-lejlighed, hvis man sidder henne ved vinduet.

Og så var der, igen som vi plejer, et ærinde et stykke oppe ad kajen og endnu en gang glædede vi os over at butikken kunne levere, hvad vi gerne ville have.

Ved siden af kunne Inge skridte en parade af Aston Martin’er af. Hun spurgte en af fyrene, hvor James Bond’s bil var. Den var indenfor, under dække, for den skulle først vises i morgen. Tosseri ifølge Inge, for hvad skulle man gemme den for….
Man kunne købe eller lease disse biler. Cabrio’en med de røde bremsekalibre koster godt 2.1 mio kr. som den står brugt med 20500 km på bagen – men så leverer dens V8 motor til gengæld 517 hk, som man så kan slippe løs mellem lyskrydsene på H. C. Andersens Boulevard – Men det er vist ikke det, det drejer sig om med sådan et køretøj

En time senere – bemærk at det allerede er ved at blive mørkt – gik vi omkring Skuespilhuset for at bese “Inderhavnsbroen”, som aldrig blev færdigbygget. Vi havde ellers set frem til at kunne benytte den til at gå over til Papirøen (som vi pga. dens mærkelige font læser som “Papfrøen”) og Operaen. De ca. 8000 forventningsfulde cyklister, som det forventes at ville benytte broen per dag, har nok i længere tid glædet sig til at broen bliver færdigbyttet.

Vi gik videre op langs den “pæne” side af Nyhavn, der var der nemlig ikke så mange mennesker….

…og kom til Kongens Nytorv, hvor en pølsevogn og den franske ambassade med vejende trikolore markerede sig i gadebilledet. Naturligvis markerer den store metro-byggeplads midt på torvet sig markant mere end ambassaden og pølsevognen, men det er som om vi ser bort fra den. Det bliver spændende at se, når byggeriet er færdigt her og henne på Skt. Annæ Plads.

Og så stod vi pludselig foran Magasin du Nord igen Vi ville checke om der skulle være en sandwich, så vi kunne lave en lille picnic. Hvis ikke, ville vi finde en resto.

Det kunne vi ikke få, så vi gik tilbage mod hotellet. I St. Strandstræde kom vi forbi et vinotek baseret på italienske vine. Det hed “Nebbiolo Winebar”. Der gik vi ned og blev glædeligt overraskede over at få et glas udmærket hvid italiensk vin.

Inge havde – observant som hun altid er – bemærket en pizza-restaurant på Nyhavns “pæne” side. Det var Gorms. Ham kender vi fra “TV2 morgen”, hvor han har signaleret gode manerer med hensyn til pizzafremstilling.

Vi var faktisk heldige at få plads, for vi havde jo ikke bestilt bord. Menu’en var overskuelig. Vi valgte alle pizzaers moder – Margeritha, men der var ikke for godt med lys, et par der kom og sad ved siden af os, brugte deres telefoner som lommelygter for at kunne læse menu’en…

…til gengæld valgte vi en flaske rød biodynamisk vin, vist fra et område nord for Rom. Den var aldeles dejlig.

Her kan vi godt komme igen, for pizzaen var også god.

Dagens indkøbshøst! Nu er indkøbene overstået for denne gang og ja, vi løb rundt med “sale”-poser, det må åbenbart ikke hedde “udsalg” og vi havde endda ikke fået nogen af varene billigere, for de var ikke på udsalg, men vi løb rundt, som om vi havde været på udsalg. Det kan man jo tænke lidt over…

…og dagens godnatbillede – med Operaen i fuld belysning, selv om der ikke sker ret meget derovre i jule- og nytårstiden. Endnu en juledag gik til ende. Det er næsten 1 års tid siden vi sidst havde en hel dag med indkøb og turistliv i København – hvor går tiden dog hurtigt!

Jeg har vist ikke nævnt vores morgentradition her på “Admiralen” – nemlig at tage en togo med på værelset. En god vane, for den giver lidt ekstra væske og er fin at sidde med når/hvis der skal arbejdes inden byturen og det er en god te de har….

Første stop var hos KOK – en herlig butik at gå rundt i, og farlig, for det er svært at holde fokus og begrænse sig til det, man rent faktisk har brug for og jeg fik øje på Katys nye legetøj og glæder mig til at høre om hendes erfaringer :-))))

Hos Illum så vi deres årlige julebord-dækninger lavet af kendte borgere. Her et sønderjysk kaffebord lavet som en hel stue/køkkenopstilling…

…med alt tilhørende.

Og fine introduktioner til de forskellige udstillinger og her lærte vi, at Bodil Jørgensen havde dækket bord et sted i det sønderjydske og der var stabler af kongligt porcelæn tallerkner, så alle flygtninge, der kom forbi, ikke skulle gå sultne derfra. Et herligt interiør med en hel masse af det vi nu ser i genbrugsbutikker. Det er altid interessant at kigge på disse juledækkede borde og der var en masse nytænkning i år på alt andet end traditionel jul med traditionelle vaner.

Hos Emmery’s var Inge igen hurtigere end mig. Hun fik  de sidste 5 geledder af garderne med, jeg fik ingen :-)) Ja, der sker som regel noget udenfor, når vi sidder hos Emmery’s.

Men til ostebollen og kaffen kom jeg ikke for sent.

En times tid senere var vi på Statens Museum for Kunst – de kalder sig selv for SMK, det er sikkert en forkortelse, som kun de ansatte umiddelbart forstår. For os er det ikke normalt at et museum i Danmark kalder sig noget med 3 bogstaver – det er noget man gør i New York – måske er det vores alder. Min onkel Jørgen kaldte det for Statens Museum for Kluns.

Vi kom for at se Eckersberg-udstillingen, og blev ved billetskranken gjort opmærksom på fordelen ved at købe et årskort. Det gjorde vi så og kan næste gang gå ind uden at købe billet og dermed er investeringen mere end hjemme.

Her har vi monsieur Eckersberg!

Han var tilsyneladende meget flittig og til min overraskelse havde han en smuk modelbåd at tegne efter derhjemme i atelieret. Det skulle jeg måske også overveje mig, måske jeg så ville begynde at tegne – igen.

Jeg var heller ikke klar over i hvor høj grad Eckersberg var marinemaler.

I et af rummene var der en installation, som man kunne gå op på og kigge ud i Eckersbergs perspektiv – Her står Inge og tænker: “Et alors…” mens en anden gæst står med forventninger i øjene til hvad han nu skal opleve…

…for man så bare sig selv i et spejl. Angiveligt for at se sig selv i Eckersbergs perspektiv.
Måske jeg skulle have holdt kameraet lidt højere, men selv om jeg havde gjort det, hvad var det så, at jeg skulle se? Mig selv som malet af Eckersberg?

I et andet rum roterede Eckersbergs skitser af skibe og mennesker, og her kunne man igen blive “del” af hans kunst. Jeg tror, at vi begge så det mere som en vits.
Alt i alt var det en interessant udstilling, set fra mit synspunkt med interesse i hans marinemalerier, men vi mente, at det sidste rum med nøgenmodeller faldt udenfor det egentlige tema. De var malet lidt klodset og hvorfor det, når han nu var god til at male dem med tøj på. Angiveligt skulle han have ment, at det var for at hans elever kunne se, hvordan en nøgen mand eller kvinde så ud……

En anden udstilling at kigge på. Vi gik indenfor – og udnyttede endnu engang vores årskort

Det viste sig at være en særdeles interessant udstilling med stærk grafik som hovedtræk.

Informationsplakaten ramte ret godt, må jeg sige.

Her et eksempel fra 1955 af Palle Nielsen. Meget stærkt, synes jeg. Det rammer lige ind i udstillingens tema.

Og så var der det åbne atelier, hvor Dronningens maleri bliver restaureret…

Vi har tidligere kigget ind i et åbent atelier – det var vist også her på museet – hvor der absolut ingen aktivitet var. Her kom vi 15:36, som tilsyneladende var efter fyraftenstid. Lidt tidligt at stoppe en arbejdsdag…

Flere steder på museet bemærkede vi Myrestolen – en klassiker – som igen understreger, at vi for mange år siden gjorde en fremtidssikker investering. Efter 25 år fik vi dem malet – og det var ingen luksus – så vores står nu pænere derhjemme end de gør her :-)))

Mørket faldt på og vi gik tilbage, men ikke gennem Kongens Have…

Hmmm… uden at vi tænkte nærmere over det, førte vores gang gennem byen os lige ind i St. Strandstræde, hvor det italienske vinotek ligger – og det var jo 5 o’clock somewhere…

Det er egentlig et meget hyggeligt vinotek i halv-kælder-niveau, og det lille bræt med oliven, parmesanost og tørret oksefilet er meget velsmagende og går fint til de italienske vine, vi har smagt.

Aftensmaden – pigvar – spiste vi hos La Boheme på Esplanaden. Den resto havde vi ikke prøvet før.

Aftenen tilbragte vi i selskab med Egon Olsen og hans kumpaner og tro det eller ej, men vi mente ikke, at vi havde set den film før – men det har vi nu nok alligevel