Jeg har vist ikke nævnt vores morgentradition her på “Admiralen” – nemlig at tage en togo med på værelset. En god vane, for den giver lidt ekstra væske og er fin at sidde med når/hvis der skal arbejdes inden byturen og det er en god te de har….
Første stop var hos KOK – en herlig butik at gå rundt i, og farlig, for det er svært at holde fokus og begrænse sig til det, man rent faktisk har brug for og jeg fik øje på Katys nye legetøj og glæder mig til at høre om hendes erfaringer :-))))
Hos Illum så vi deres årlige julebord-dækninger lavet af kendte borgere. Her et sønderjysk kaffebord lavet som en hel stue/køkkenopstilling…
…med alt tilhørende.
Og fine introduktioner til de forskellige udstillinger og her lærte vi, at Bodil Jørgensen havde dækket bord et sted i det sønderjydske og der var stabler af kongligt porcelæn tallerkner, så alle flygtninge, der kom forbi, ikke skulle gå sultne derfra. Et herligt interiør med en hel masse af det vi nu ser i genbrugsbutikker. Det er altid interessant at kigge på disse juledækkede borde og der var en masse nytænkning i år på alt andet end traditionel jul med traditionelle vaner.
Hos Emmery’s var Inge igen hurtigere end mig. Hun fik de sidste 5 geledder af garderne med, jeg fik ingen :-)) Ja, der sker som regel noget udenfor, når vi sidder hos Emmery’s.
Men til ostebollen og kaffen kom jeg ikke for sent.
En times tid senere var vi på Statens Museum for Kunst – de kalder sig selv for SMK, det er sikkert en forkortelse, som kun de ansatte umiddelbart forstår. For os er det ikke normalt at et museum i Danmark kalder sig noget med 3 bogstaver – det er noget man gør i New York – måske er det vores alder. Min onkel Jørgen kaldte det for Statens Museum for Kluns.
Vi kom for at se Eckersberg-udstillingen, og blev ved billetskranken gjort opmærksom på fordelen ved at købe et årskort. Det gjorde vi så og kan næste gang gå ind uden at købe billet og dermed er investeringen mere end hjemme.
Her har vi monsieur Eckersberg!
Han var tilsyneladende meget flittig og til min overraskelse havde han en smuk modelbåd at tegne efter derhjemme i atelieret. Det skulle jeg måske også overveje mig, måske jeg så ville begynde at tegne – igen.
Jeg var heller ikke klar over i hvor høj grad Eckersberg var marinemaler.
I et af rummene var der en installation, som man kunne gå op på og kigge ud i Eckersbergs perspektiv – Her står Inge og tænker: “Et alors…” mens en anden gæst står med forventninger i øjene til hvad han nu skal opleve…
…for man så bare sig selv i et spejl. Angiveligt for at se sig selv i Eckersbergs perspektiv.
Måske jeg skulle have holdt kameraet lidt højere, men selv om jeg havde gjort det, hvad var det så, at jeg skulle se? Mig selv som malet af Eckersberg?
I et andet rum roterede Eckersbergs skitser af skibe og mennesker, og her kunne man igen blive “del” af hans kunst. Jeg tror, at vi begge så det mere som en vits.
Alt i alt var det en interessant udstilling, set fra mit synspunkt med interesse i hans marinemalerier, men vi mente, at det sidste rum med nøgenmodeller faldt udenfor det egentlige tema. De var malet lidt klodset og hvorfor det, når han nu var god til at male dem med tøj på. Angiveligt skulle han have ment, at det var for at hans elever kunne se, hvordan en nøgen mand eller kvinde så ud……
En anden udstilling at kigge på. Vi gik indenfor – og udnyttede endnu engang vores årskort 🙂
Det viste sig at være en særdeles interessant udstilling med stærk grafik som hovedtræk.
Informationsplakaten ramte ret godt, må jeg sige.
Her et eksempel fra 1955 af Palle Nielsen. Meget stærkt, synes jeg. Det rammer lige ind i udstillingens tema.
Og så var der det åbne atelier, hvor Dronningens maleri bliver restaureret…
Vi har tidligere kigget ind i et åbent atelier – det var vist også her på museet – hvor der absolut ingen aktivitet var. Her kom vi 15:36, som tilsyneladende var efter fyraftenstid. Lidt tidligt at stoppe en arbejdsdag…
Flere steder på museet bemærkede vi Myrestolen – en klassiker – som igen understreger, at vi for mange år siden gjorde en fremtidssikker investering. Efter 25 år fik vi dem malet – og det var ingen luksus – så vores står nu pænere derhjemme end de gør her :-)))
Mørket faldt på og vi gik tilbage, men ikke gennem Kongens Have…
Hmmm… uden at vi tænkte nærmere over det, førte vores gang gennem byen os lige ind i St. Strandstræde, hvor det italienske vinotek ligger – og det var jo 5 o’clock somewhere…
Det er egentlig et meget hyggeligt vinotek i halv-kælder-niveau, og det lille bræt med oliven, parmesanost og tørret oksefilet er meget velsmagende og går fint til de italienske vine, vi har smagt.
Aftensmaden – pigvar – spiste vi hos La Boheme på Esplanaden. Den resto havde vi ikke prøvet før.
Aftenen tilbragte vi i selskab med Egon Olsen og hans kumpaner og tro det eller ej, men vi mente ikke, at vi havde set den film før – men det har vi nu nok alligevel 🙂