Smuk morgen i Struer, som Inge forevigede på sin morgentur inden rejsens begyndelse. Vi kørte hjemmefra ved 10-tiden. Det var varmt og midt nede i Jylland ændrede vejret sig til overskyet.
I Aabenraa holdt vi ved Fakta på Løgumklostervej for at købe en plante til Annemi, som hun kan have glæde af et stykke tid. Det blev til en Salvie af en slags.
Klokken var lidt over 12, da vi ankom. Jeg bemærkede, allerede ved forbigangen af vinduerne, at Annemi var derinde. Bankede på. Hun råbte derindefra, at jeg bare skulle gå ind. Jeg ventede lidt, åbnede så døren og kunne hilse direkte på Annemi og præsentere planten med en hilsen fra os begge.
Hun virkede relativt frisk og vi fik snakket lidt mere om hendes helbred. Der stod en øjen-operation i kalenderen i næste uge og hun havde det forfængelige håb, at få forbedret sit syn så meget at hun kunne få kørekortet fornyet. Den tror jeg dog ikke på, når jeg tager hendes almentilstand i betragtning. Det var det rigtige at kigge forbi, selv om det var uplanlagt, og det at se hende i så godt humør og relativt godt helbred var en af dagens rigtig gode oplevelser.
Hun fortalte forresten, at hun havde fået vores postkort fra Liverpool, som var ankommet uden frimærke eller afsendernavn. Jeg forklarede, at jeg bad hotellet om at sende et par postkort, og bemærkede, at den unge receptionist smed dem ned i en kasse. Jeg troede, at det var ud-bunken, der senere skulle frankeres og sendes – men det var til-postbud-bunken! Derfor har Annedore i Tyskland aldrig fået et kort mage til, som gled ned i samme bunke.
Vi kørte ned til “Steen og Stoffer” for at få lidt stamina til den videre rejse. Bla. fik vi safte-vand, der bragte mig tilbage til drengetiden her i byen, og hvor Inge tog en ostemad til, prøvede jeg på ekspeditricens forslag en mad med rullepølse og ost!
Omkring 13:30 krydsede vi grænsen og mod vores mål ved Elben sydøst for Hamborg kørte vi i vejarbejde og atter vejarbejde. BMW’ens navigator foreslog en omvej, og jeg blev lidt rådvild om, hvorvidt vi skulle tage ændringsforslaget eller ej. Men vores tidligere erfaring og råd i ARD Mittagsmagazin gjorde (igen) at vi ignorerede disse forslag. Trafikeksperten hos ARD sagde, at når disse forslag kommer op i vores navigator, kommer det op i 1000-vis af andre biler, og omvejene er slet ikke bygget til omkørsel for motorveje.
Vi blev ledt midt gennem Hamborgs centrum – fik set Hauptbahnhof – og kørte blandt masser af andre biler. Jeg havde glemt at lægge 30-50% til Google Map’s køretider, som når vi kører i bjergene.
Undervejs havde vi diskuteret et mix af emner: Motorcykelmænd, hjertevarme, hjerteblod, tankefuld tavshed og krimiromanpris 
16:30 svingede vi ind ved Hotel Zollenspieker Fährhaus, der lod til at leve op til mit indtryk fra deres website, nemlig at være interessant
Værelerne levede også op til forventningerne – ja, overgik dem på 1 punkt: myggenet i døren! Det kan vi godt lide…
…især når hotellet ligger lige ud til Elben og en lille flodhavn 
430 km havde vi tilbagelagt og været undervejs i 6:28 timer. Vi var oppe i 114 m højde og -10 m dybde.
Der var også en terrasse lige ud til Elben og her var det perfekt at slappe af efter rejsen. Det gjorde vi så med kaffe, mineralvand og et stykke æblekage med flødeskum. Det er søndag. Flodpramme sejler forbi. Vi skal huske, at vi er på ferie! At sidde her og kigge ud over Elben var en af dagens bedste fælles aktiviteter.
Undervejs, nord for Hamborg, fik jeg skubbet til navigatorens joy-stick og pludselig ændredes displayet til et format, vi ikke var tilfredse med. Inge foreslog, at jeg kiggede på det allerede nu, så det kunne være i orden til i morgen.
Gentlemanden i mig svigtede, da jeg rejste mig for at gå hen til bilen. Jeg fik ikke spurgt om Inge ville have noget fra baren, så jeg kunne bestille det inden jeg forsvandt. Nu kan sådan noget som en bilnavigator være noget krapyl at få styr på, så det tog ca. 45 minutter. Da sendte Inge en sms og spurgte hvor jeg blev af. Men vi nåede da at få en pre-dinner
Vi spiste i en af hotellets restauranter. Det var stadig aspargestid og her hed aspargeserne noget specielt (som jeg har glemt). Vi tog dem med nye kartofler og hollandaise – og jeg en tallerken med 4 slags skinker som tilbehør. Det smagte dejligt og var jo også en rigtig sommerret.
PS: jeg er ikke sikker på, at min påklædning lever op til en gentleman’s ideal
Konstaterede, at floden var steget med nogle meter, siden vi kom, og satte os i baren. Vi var ikke det eneste par, men de andre par sad med hovederne nede i deres smartphones. Inge mener, at de alle burde have dumb-phones!
Dette bliver godnat-billedet. Her i skrivende stund spørger jeg mig, hvad i alverden der optager mig så intenst. Var jeg ved at løsne en knude på Inges halskæde?