Inge gik sig en lille morgentur inden morgenmaden.
Tilbage på hotellet, inden vi gik ned i restauranten. Smuk dag, lader det til at blive…
…men vejrudsigten slog lige koldt vand i blodet, for det holder kun fint i formiddag.
I aften er der såkaldt “Gala-Menü”, hvilket vil sige, at der ikke er motionstur til salat-baren undervejs. Men vi fik krydset af, hvad vi havde lyst til og mente at kunne spise. 3 steder er der ingen krydser, hvilket indikerer at der er rigeligt med mad. Sultne går vi ikke i seng 
Franz ringede og spurgte, om vi kom i dag? Det er først i morgen, svarede jeg. Og så kom vi i snak og fandt ud af, at jeg havde skrevet forkert dato i min email til ham. Og i morgen kunne han desværre ikke, for da havde han et møde med ærkebiskoppen i Freiburg, som ville på besøg i Immenstaad ved Bodensøen, hvor han voksede op. Franz er aktiv i et sang-kor, som han plejer at kalde “Der Schalmaienverein”. Og dette sangkor skulle netop op-træde ved det ærkebiskoppelige besøg. Og vi kunne ikke på mandag, for da var vi i Østrig. Altså måtte vi beklageligvis udskyde vores møde til næste gang vi er på disse kanter. Det var synd, og jeg var ked af at have været en klodsmajor med hensyn til datoerne. Ikke at det havde ændret noget i dette tilfælde, men alligevel…
Og så begyndte en lille serie butiksbesøg her på den sidste dag i byen. Først til Vinoluca efter vin og Obstlern, begge her fra regionen. Der fik vi, hvad vi søgte.
Så hen til byens sportsbutik efter “badetøfler”/”Flip-Flops”, som vi ikke havde, fordi vi hidtil – ja, det er min skyld – ikke har benyttet Wellness-områder på hoteller. Her måtte vi gå med uforrettet sag.
Men vi fandt en frakkeknage, formet som en Hirsch, til at hænge på væggen. Den købte vi for at hænge den et sted derhjemme på Brovingen.
I samme butik fandt vi “coasters” med Hirsch-Motif Ganske flotte er de, efter min mening.
Vi kørte videre til EDEKA for at købe forskellige øl til Freja. Der fik vi en god håndfuld forskellige – og kørte tilbage til hotellet – og til en lille gåtur.
Regnen truede, så gåturen blev kort. Tilbage indendøre kiggede jeg på kort og rejserute til i morgen. Inge gik i Bio-Sauna.
Da jeg havde ordnet rejseruten stødte jeg til Inge, som fortsatte til Aroma-Dampfbad. Jeg gik med og vi valgte en aroma med Eukalyptus + et eller andet andet.
Så satte vi os på de varme stole ved fodbadene hvor et er fyldt med koldt vand og det andet med varmt. Ren Kneipp-Kur for fødderne 
Derefter ind i Sole-Dampfbad og så ind i Bio-Sauna (“Schwarzwälder Switschstube” – og rundede det hele af med lunken Dusche for Inge og Erlebnis-Dusche til mig.
Inden vi gik hen til Café Diva, ringede jeg til Franz for at spørge om, hvor Marlis ligger begravet. Vi vil, afhængig af hvilken vej vi kører, evt. besøge kirkegården og hendes grav. Franz er i mellemtiden blevet 79 år gammel! Hold da kæft, tænkte jeg, som tiden dog går!
På Café Diva – “Wiener-Kaffeehaus-Erlebnis in Hinterzarten” – som Hotel Adler beskriver caféen, bestilte vi 2 Eisnussbechern. Store og gode. Men, hvor utroligt det end lyder, vi kunne alligevel ikke spise det hele 
Medens vi guffede her, udfyldte vi Erfurths Fragebogen, som jeg snakkede med Myriam om, da vi kom tilbage til hotellet. Hun var specielt begejstret for Inges idé med en “Spontanitets-Indikator”, hvor man kunne se, hvilke tidspunkter, der er ledige i SPA-afdelingen, så man spontant kan lade sig inspirere til at udnytte et af de ledige tidsrum.
Vi gik i “Pøl-land” og styrede direkte til den udendørs pool, men da vi ikke havde den for os selv, valgte vi den indendørs, som bare ventede på os 2. Vi havde knap nok lagt os på liggestolene bagefter, før Inge bemærkede at en dame i den udendørs pool havde fået aktiveret nogle massagedyser. Jeg havde selv ledt efter aktiverings-knappen – og kunne næsten ikke vente til damen og nogle andre havde forladt den udendørs pool.
Endelig kom muligheden, og jeg styrede direkte ud i pool’en, fandt knappen og blev et legebarn for den næste halve time med de 4 vand/boble-dyser jeg havde aktiveret. Inge var med ude, men blev kold og gik ind – direkte hen i whirl-pool’en! Den var dejlig varm
Vi hvilede lidt, inden vi gik op på værelset.
Inge sad lidt på balkonen og solede sig, medens jeg skrev email til Franz og postkort til Annemie.
17:25 så himlen således ud. Det var på tide at opsøge die Kaminstube.
Jeg læser Inges noter om dagens forløb og føjer småting til – alt imedens jeg nyder min Rothaus Pils.
Hotellet har i korridorerne mange lystige billeder. Her er et af motiverne, og de stammer åbenbart fra en bog. Denne bog fandt Inge i die Kaminstube.
Sådan ca. da vi var ved at have spist vores desserter…
…kom Claudia med 2 glas Obstler (nederste højre hjørne) med hilsen fra “die Familie Erfurht und Gärtner”. Vi spekulerede på, hvorfor vi fik den, og endte med, at det var fordi vi havde givet et godt feed-back på deres Frage-bogen
Obstleren var en Kräuterschnapps lavet af af en lokal Brenner i Kirchzarthen. Og vi fandt ud af at den fik alle, hvis de havde været der nogle dage, den sidste aften. I stedet for et glas marmelade ved afgangen næste dag. Så det var altså ikke på grund af vores ihærdige indsats med spørgeskemaet
21:07 var himlen sådan, medens vi pakkede nogle af vores tasker og bragte dem over i bilen. Jo mere der var pakket og bragt over i bilen i dag, jo nemmere bliver det i morgen at blive rejseklar.