06:30 var morgenen præget af nattens regn. Fugten hang mellem trægrupperne og dalen så våd ud. Men smukt er det, dette atmosfæriske morgenvejr.
Inden morgenmad gik Inge sig en tur og krydsede Zartenbach nede i engdalen. Også her lå motivet lige til Turner’s pensel. Derfra drejede hun op til Kesslerhof, hvor hun vendte om. Altså en meget kort tur.
Og undervejs tilbage bemærkede hun denne “hængte” vejsidemarkør (eller hvad sådan en nu hedder). Hvad meningen end er, så er der noget makabert over denne spøg.
Imens pakkede jeg det sidste, på nær det allersidste 
og vi spiste morgenmad i ro og mag, som vi plejer. Fik checket ud og sagt farvel.
Da vi på vej gennem byen passerede den evangeliske kirke spillede dens klokketårn. Jeg rullede vinduerne ned, så vi kunne få det hele med og Inge tog et billede af tårnet.
1989 packte die Jakobusgemeinde die Gelegenheit beim Schopf: Der Adlerweg wurde ausgebaut und verkehrsberuhigt. Im Zuge dieser Maßnahme entstanden die Pläne für das Glockenspiel, das heute den Platz vor der Kirche schmückt. Gemeinsam mit Pfarrer Zitt war es wieder Pfarrer Martin Huss, der federführend zur Planung, Gestaltung und Durchsetzung des Glockenspiels beitrug.
Die künstlerische Gestaltung des Glockenspieles übernahm Jo Emil Homolka aus Königsfeld im Schwarzwald. Seit dem 5. August 1990 weist das Glockenspiel den Weg zum Gotteshaus und erfreut Gäste und Besucher mit seinen Melodien.
Vi kørte i godt vejr ned til klosterkirken i Birnau am Bodensee, hvor vi ellers skulle have mødtes med Franz.
Fra pladsen foran kirken var der panoramisk udsigt over Bodensøen og hermed også over selve klosteret, der lå idyllisk nedenfor.
Vi kiggede indenfor – og blev der en stund. Imponerende barokkirke.
Die Wallfahrtskirche Birnau ist eine Maria geweihte Barockkirche am Nordufer des Bodensees zwischen den Orten Nußdorf und Uhldingen-Mühlhofen in Baden-Württem-berg. Die Kirche liegt in Birnau an der Westroute der Oberschwäbischen Barockstraße direkt an der B 31. Sie wurde von 1746 bis 1749 von dem Vorarlberger Baumeister Peter Thumb für die Reichsabtei Salem errichtet. Die Kirche erhielt eine reiche barocke Aus-stattung mit Fresken von Gottfried Bernhard Göz sowie Stuckaturen, Altären und Skulpturen von Joseph Anton Feuchtmayer, deren bekannteste der Honigschlecker ist, ein Putto mit Bienenkorb. Das der Kirche vorgelagerte Ordensgebäude mit dem mar-kanten Glockenturm beherbergt heute ein Priorat der Zisterzienserabtei Wettingen-Mehrerau. Seit 1946 ist sie auch Pfarrkirche der Orte Deisendorf und Nußdorf.
Pladsen foran kirken er også prima til groufies. Vi lavede 3 forskellige. Her er et af dem 
Så kørte vi de 15 km østpå ad B31, og svingede til venstre ad Kirchbachstrasse for at kom-me nordom Kippenhausen og ned ad Montfortstrasse til die Neue Friedhon. Den røde dråbe med hvid prik viser hvor Franz bor og den orange dråbe med rød prik viser ret præcist, hvor Marlis er begravet.
Hvor Marlis blev begravet tidligere i år. Her stod vi lidt og tænkte på hende inden vores opmærksomhed blev fanget af, at kirkegården ikke var helt i samme stil som vi kender derhjemmefra. Inge gætter på, at blomsterne på Marlis’ gravsted er hendes yndlings-blomster. Den lille lygte var der lys i. Det var Stephan og konen, der havde sat den der. Franz tager herhen hver dag. 5 minutters kørsel på cykel.
Interessant med de mange trækors og urnegravstedernes indramning af fliser.
Dagens sidste etape var på 35 km. Den endte ved Villa Villino lidt nordvest for Lindau. Billedet her har jeg fra hotellets downloads, hvor management skriver følgende om sig selv:
Vi ankom 13:45 og havde tilbagelagt 158 km…
…og været oppe i 396 m og nede i 396 og var endt på ca. 450 m.
“Bellavista” – vores værelse…
…ventede på os med en dejlig indendørs kølighed og skyggefulde balkon. Jeg var meget tilfreds med det hele.
Vi satte os på hotellets terrasse under parasollerne og ventede til tjeneren kom for at modtage vores bestilling. Bestilte jordbærtærte (til mig) og blåbærtærte (til Inge) – begge med en scoop vanilleis, og den is var supergod!
Og medens vi sad her blev vi akkompagneret af småfuglene, der gav en “Pfeiffkonzert” inde fra buskene. Der var masser af småfugle og det var den venlige og meget snakkesalige tjener som døbte fuglekvidderet “Pfeiffkonzert” 
Vi gik lidt rundt i haven. En overdådig og smukt blomstrende have med siddepladser overalt.
Min farfar ville have været begejstret over denne lille passage med overdådige rosen-buer.
Den lille Froschkönig ved pumpen var lige noget for Inge, som indlæg i hendes dialog med Anker om pumper. Han er da også meget charmerende, så det varer nok ikke længe før en pige kysser ham og de løber bort sammen. Så det var meget heldigt, at vi nåede at se ham på stenen inden det vil ske…
Vores værelse er i venstre side af balkonen på 2. etage. Dejligt med et nordvendt værelse! Det er netop sådan en type værelses-positionering jeg kan lide
Og her er et udsnit af udsigten deroppe fra balkonen. Vi dasede i de liggestole dernede til højre. Sad i badekåber og i skyggen under parasollen. Men jeg blev alligevel rød over det hele! Parasollen var ganske tydeligt ikke UV-sikker, og badekåben heller ikke! Jeg blev dog ikke så rød at det virkelig generede.
Men inden vi slappede af under parasollen her, prøvede vi hotellets Wellness. Vi havde læst at der skulle være sauna, de samme som hos Erfurths i Hinterzarten, men de var anderledes, måske lidt mindre.
Mit Blick und Zugang in unseren zauberhaften Garten finden Sie auf 300 qm:
• Die klassische finnische Sauna
• Das römische Dampfbad
• Das Solebad
• Das Sanarium
• Den Ruheraum SILENCIO, mit kuscheligen Eisenbetten zum
Relaxen und mit eigener Terrasse
• Orientalisch anmutende Massageräume: „Genießen Sie Ihre
Massage unter einem Baldachin“
Vi prøvede Das Solebad og Das Sanarium.
Ein Sanarium ist eine sanfte Sauna in der eine Temperatur von ca. 60 Grad und eine relativen Luftfeuchtigkeit von ca. 50% herrscht. Das Sanarium ist eine Ableitung von einer klassischen finnischen Sauna.
Der große Unterschied zwischen Sanarium® und finnischer Sauner ist eine geringer dosierte Temperatur und Luftfeuchtigkeit. Manchmal kombiniert man auch die Farblichtherapie mit dem Sanarium® um das seelische Wohlbefinden zu steigern.
Da nur eine niedrige Temperatur herrscht kann man den Aufenthalt auf 30 Minuten ausdehnen. Diese Anwendung wird auch gerne mit Aufgüssen kombiniert. Trotzdem ist das Abkühlen und eine Ruhephase erforderlich.
Ein Besuch im Sanarium® schont das Herz und den Kreislauf.
Villa Villinos wellness brusere var anderledes og gode – og koldtvands-slangen manglede ikke i das Solebad.
Klokken blev også Five O’clock i Lindau. Vi fik bragt Riesling fra regionen og øl fra Rothaus i Schwarzwald op. Dejligt at sidde her sammen med Inge i en veloverskygget og relativt kølig oase på en varm sommereftermiddag
Roland skrev, at han og Katy kommer sidst i august for at besøge os og benytte besøget til at deltage i “Run to the Beat”. Friskt. Det glæder vi os rigtig meget til.
Jeg havde læst at hotellet i 2018 havde modtaget sin første Michelin-stjerne, så jeg glædede mig til aftensmaden.
Spargelzeit verpflichtet! Og så smager det godt. Her var det Stangenspargeln med røget laks i lunken vinaigrette og nye kogte kartofler med dild.
Chokoladedessert med hvid espresso-is
Vi ønskede at tage resten af vinen på balkonen og bad om at få den bragt op i spanden, samt en espresso og et glas Rothaus til mig. Minsandten om der ikke fulgte et helt dessert-traktement med.
Det kunne vi jo ikke negligere. Man ville være et skarn, ikke?
Der var en slags fersken-trifli, som mindede om en af de små desserter KLM serverer. Smagte fortrinligt.
… og det gjorde de små god-bidder på træbakken også!
Vi sluttede dagen med at iagttage interiør-detaljer i værelset.
Det havde været en rigtig dejlig ferierejsedag