07:33 er dette morgenbillede taget op mod Stubaital-gletscheren. Smukt.
Hotellets avis “Der Edelweissler” lå på morgenbordet. Den lovede sol og regn idag og temperaturer 18-23 C i dalen og 10-13 C oppe i 2000 m. Så havde vi det at rette os efter. Inge talte med tjeneren om, hvordan menukortet for aftensmaden skulle bruges. Vi havde et kort over hele længden af Stubaital, men jeg følte, at det ville være hensigtsmæssigt at have et lidt bedre kort med højdekurver.
I receptionen havde de et vandre-kort, som jeg kunne købe for 3 Euro. Det kiggede jeg i og købte det. Her kunne jeg nemlig se stier og veje og højdekurver, og følte, at det ville være et godt fundament til at planlægge gåture på 
Der var først chance for regn klokken 12, så vi gik ved 10-tiden op til Oberegg og videre ad Rodel-vejen op mod Milderaunalm. Klokken 11 vendte vi om og var tilbage 11:30.
Her er strækningen vi tilbagelagde. Ja, jeg fik først tændt for løbeuret lidt oppe ad bakken, men strækningen er vist. Vi gik første en lille tur bag om hotellet, så tilbage og over landevejen. Højdeforøgelsen var 242 m og vi gik 6.1 km. Interessant at observere på dette luftfoto er de mange regelmæssige “fald” der er lavet i flodbunden. Jeg gætter på, at det er for at bremse strømmen…
Lidt op ad landevejen og så til højre over broen, hvorfra der var dette syn over bækken og dens skummetmælks-lignende vand. Og det er, som om jeg fornemmer disse “fald” i flodbunden, nu jeg ved, at de er der. Da jeg fotograferede faldt det mig ikke ind. Måske fordi vandet ligner skummetmælk – en overraskelse vi har haft før, at der vaskes så mange mineraler og sedimenter af bjergene, for når jeg kigger på kildevæld oppe i bjergene er de normalt krystalklare 
Oppe på skråningen fik vi dette fugleperspektiv af hotellet. Vi bor i det nye Landhaus til højre for midten.
Lidt længere oppe var der fri udsigt over Krössbach helt op til Stubai-Gletscheren. Så føler jeg mig ægte i Alperne 
Ikke ret langt oppe mødte vi dette skilt. Med sådan et skulle man tro, at man kan gå uden kort eller smartphone – men sådan er det ikke altid at jeg synes, det er
Vi er her ved at komme op til Oberegg. Jeg var lidt fascineret af Almhütterne på den stejle bjergside til højre. Inge er foran – og jeg bagud. Sådan er det at være fotograf – især hvis man som jeg lige skal optimere motivet og justere på kameraet
Oppe ved vejdelingen stod næste skilt. Vi valgte at gå i retning af Unteregg.
Henne i Unteregg ved Schlöglhof svingede vejen gennem et par hårnålesving og skulle ifølge skiltet vi lige så give vejmulighed til Milders…
…men henne ved granskoven er der ikke længere gennemgang. Men herfra er der et fint vue gennem Stubaital i retning mod Innsbruck.
Ved Schlöglhof stod dette skilt. Milders og Schaller lød fint, men vejen er jo spærret, har vi erfaret inden turen. Senere vil vi tilbage mod Milderaunalm, som ligger i ca. 1600 m højde.
Men for nu gik vi ud af græsstien bag Schlöglhof. Den var fint klippet – det første stykke, så blev den ikke klippet videre og til sidst vildnis.
Vi gik tilbage og drejede op ad bjerget i retning af Milderaunalm. Her ved Tunigerhof kan man sige, at de terrainmæssigt er udfordrede.
Den videre skovvej op til Milderaunalm er også Rodelbahn (kælkebane) – om vinteren. Dvs. det er den korte version. Den lange version går fra oppe ved hårnålesving 5 og fører gennem skoven helt til Milders og er dermed 5.5 km lang.
Die Milderaunalm liegt auf einer Seehöhe von 1671 m am Rande einer großen Almweide am Milderer Berg in schöner, sonniger Aussichtslage mit ebenso prächtigen Blicken zum Serles- und Habichtkamm.
Die Tour (mørkeblå) von Milders zur Milderaun Alm führt durch traumhaft verschneite Wälder, durch mehrere Kehren bis hinauf zur Milderaun Alm. Nach einer Stärkung in der 2015 neu eröffneten Alm folgt eine rasante Rodelpartie bis zurück zum Ausgangs-punkt.
Som kortet viser, så kom vi op ad “bagvejen” via Oberegg.
Jeg skrev før, at med hensyn til terrain, så var Tunigerhof udfordret. Men så havde de udsigten mod Stubaier Gletscher- og deres B&B-gæster
På vej tilbage til hotellet plukkede jeg lidt forskelligt, som Inge bandt sammen til en lille buket. Det blev til den 1. af 4 buketter fra denne juni-rejse
Nede ved landevejen kunne vi læse, hvad vi havde set deroppe mht. huse og gårde i Oberegg og Unteregg. Disse turistfaciliteter ses ikke altid fra landevejen, som de er strøet ud over bjergsiderne. Jeg antager, at antallet af overnatningsmuligheder pr. kvadratkilometer er den samme hele vejen gennem dalen, og så bliver det til et betragteligt antal.
Med ryggen til skiltene på forrige billede kigger vi her hen til et par huse tæt ved vejen, og bag dem hotel Edelweiss.
På den anden side af de 2 huse er der frit facade-blik. Vi bor midt i det brune Landhaus i højre side af billedet. Bilen er i garage under terrassen i venstre side.
Omme bag hotellet er der en sti, som leder op ad bjergsiden, forklarer Inge mig her. Mischbachalm er målet for stien, og den må vi prøve at komme op på en eller anden dag.
… Som tidligere angivet er dette vores faktisk gåede rute i formiddag – bortset fra, at jeg først fik startet uret et lille stykke oppe ad vejen. Men det er uvigtigt, for hele ruten er der.
Vi var hjemme 11:30.
Jeg fik altså startet uret i ca. 1160 m højde. Ved Oberegg gik det nedad og fra græsstien gik vi jo samme vej tilbage, indtil vi mødte Milderaunalm-vejen, som vi fulgte op til 1323 m o.h.
Vi sad på balkonen og læste sammen “Gribben” og ellers læste vi i vores bøger. Jeg har her “Under bjælken” på skødet, og jeg tror at jeg lige kigger på Inge for at spørge om det er tid til die Nachmittagsjause? Og det var det, for den åbner om 3 minutter.
Vi havde også kigget på kort for at se, om vi kunne lære bjergtoppene at kende. Det er svæ-rere end det lyder
Og godt 20 minutter senere var vi – efter salat og varme nudler – nået til kage med flødeskum. Godt med sådan en lille guffepause
Herefter gik vi ned i Wellness-området og valgte først Sole-Dampfbad…
Durch die Beigabe von reinen ätherischen Eukalyptus- und Minzeauszügen wird ein zusätzlicher Reinigungs- und Pflegeeffekt des gesamten Atembereichs erzielt. Durch die spezielle Sole- und Dampftechnik, in Kombination mit der Strahlungswärme der Anlage, entsteht ein erhöhter Partialdruck und somit ein Bioklima, welches einem Aufenthalt am Meer entspricht.
… og derefter i Bio-Kräuter-Sauna…
Die neue Bio-Kräuter-Sauna ist eine Niedrigtemperatur-Sauna mit speziellen Berg-kräuteraufgüssen. Die ätherischen Öle wirken über Atmung und Haut wohltuend und anregend.Erkrankungen der Atemwege werden besonders günstig beeinflusst und der Stoffwechsel angeregt. Die Lufttemperatur beträgt um die 55 Grad Celsius bei 50 bis 65 % Luftfeuchtigkeit und bietet somit auch Saunaanfängern einen idealen Einstieg.
Så sad vi en halv times tid i hvilerummet, der lå i forbindelse med Saunaen, inden vi gik op i die Zirbenstube. den synes vi er bedre at sidde i, lysere og bedre udsigt.
Klokken blev langt over five o’clock inden vi kom op på værelset. Jeg hentede øl og vin i baren og bragte det op til os. Blæsten var sådan, at vi måtte hente vores fleece-jakker. Men med dem og et tæppe i stolen gik det fint.
Jeg legede med telefonens kamera i et forsøg på at hente gletscheren lidt tættere på. Dette er vist det bedste af de forsøgte billeder
Ud over hvad vi kan hente i baren, har vi på værelset en hane med gletschervand, som vi frit kan tappe i blikkrus og drikke. Det er virkelig godt vand!
Efter aftensmaden var vi igen på balkonen. Vejret ændrede sig og vi bemærkede at tågen rullede ned i dalen.
Her et zoom over Krössbach for at hente tågen lidt tættere på.
Ved 9-tiden så det sådan ud.
Henne i bus-vente-huset var dette kort over der Stubaital pænt ophængt på væggen. Jeg elsker sådanne oversigtskort, for de giver i et blik en god idé om, hvordan det hele hænger sammen.
Jeg har her zoomet lidt ind og markeret hotellets beliggenhed med en gul pil. Vi har i dag gået på bjergsiden skråt til højre over pilen.
…og så kunne vi glæde os over, at varme-rack’et i badeværelset nu virker 100%