Vågnede tidligt. Det var begyndt at blive lyst. Snakkede lidt og kom ud af fjerene tidligere end normalt. Det bevirkede, at vi kunne komme ud på vores gåtur før klokken 10.
På vej tilbage fra morgenmaden fotograferede jeg, hvad vi så, når vi gik i korridoren til værelset.
Her i dalen lovede hotelavisen 16-21 C og i 2000 m (ca. 900 m højere end her) 4-7 C. Det var overskyet her til morgen, men sol og skyer ville vi få ved middagstid. Jeg havde lyst til at gå op til Milderaunalm i godt 1600 m højde og håbede på opklaring undervejs.
Jeg brugte Viewranger app’en til at få et overblik over ruten og den tid, den ville kræve. Det hele så overkommeligt ud 
Fra korridoren nær vores værelse bemærkede jeg to Holzfällern der arbejdede på skrå-ningen oppe bag hotellet. Medens jeg kiggede på, røg der 2 træer ned (bemærk skovmanden i rød selvlysende jakke, det viser noget af størrelsen på træerne). Det gik ruck-zuck
Vi kom afsted med retning mod Milderaunalm og gik op samme vej som igår, til vi nåede kælkebanen og fulgte vejen videre opad, hvor vi i 1398 m højde mødte denne indikation af, at der var åbent i restauranten oppe på Milderaunalm. Det var jo betryggende og i over-ensstemmelse med dens information på nettet.
Oppe i 1600 m højde, hvor vejen går fra til Brandstattalm, nåede vi underkanten af skydækket.
Heroppe var der også vejvisere. Det øverste peger mod venstre, det nederste mod højre. Vi skulle mod Milderaunalm, som nu ikke længere var angivet som “geöffnet” 
I 1654 m højde standsede vi og iagttog hytten for enden af vejen. Den så overhovedet ikke ud til at være åben. Her var koldt og det blæste lidt og udsigten var bare grå – så der var ingen grund til at gå eller blive længere. Vi vendte om.
Længere ned, i 1596 m højde ved kælkebanens første sving, var vi fri af skyerne og fik et blik ned i dalen med Neustift midt i.
På vej ned var der ikke så meget nyt ved selve vejen og den generelle udsigt, men så var der til gengæld blomsterne at koncentrere sig om…
Nede ved Oberegg var udsigten op i dalen igen spændende 
Den lille samling huse, kaldet Krössbach, nabo til hotellet, lå net i sin samling af om-liggenede Almfeldern.
Og minsandten om der ikke var alpine skovjordbær hernede
I 1158 m højde fik vi dette fugleperspektiv-blik over hotellet og den bjergside, det ligger på. Området lidt oppe til højre for hotellet ses klart her og vandløbet Steinbichelersbach, der kommer højt oppe fra og løber bagom hotellet.
Her er den faktuelle rute, vi gik. Hvis der sammenlignes med Viewranger’s ruteoversigt, ses at ruten voksede fra 3.8 km til 5.2 km hver vej. Og årsagen er, at jeg på Viewranger havde valgt vandrerute, i stedet for bilrute. Vandreruten skar igennem skoven ad vanskelige stier på flere stejle stræder, hvor vi foretrak at gå på skovvejen.
Inge husker, at det var en hård tur med en højdetilvækst på 532 m. Nedad var lige så lang, den tog ca. 1 time – så der var dyrket svedperler på panden, da vi endelig kom tilbage til værelset. Min plageånd fra Garmin strejkede midt i nedturen, så de endelige skridt kom ikke med.
Ved slutningen af gåturen sagde Inge, at efter at vi var begyndt at benytte Wellness-faciliteter, har vi aldrig lavet så meget og så lidt på en ferietur. Fin formulering, syntes jeg.
Tilbage på hotellet så vi fra balkonen, at den udendørs svømmepøl var tom. I en fart smed vi det fugtige tøj og hoppede i badetøjet og gik ned til pølen. Det var dejligt at komme i vandet og massere den strabadserede krop med boble-dyserne i pølen
Derefter var vi klar til Nachmittagsjausen – både den sunde del og den efterfølgende usunde med flødeskum…
…og derefter i Wellness med et Sole-Bad med fornemmelsen af krydderplante. Den kolde vandslange og derefter op i Zirbenstube for at slappe af med læsning og udveksling med Roland og Katy af beskeder vedr. Run to the Beat i slutningen af august.
Inden gåturen havde jeg hentet kikkerten op og kunne nu se endnu længere væk! Se gletscheren og bjergtoppe 
Jeg slutter dagens blog her med at gentage, hvad Inge tænkte og sagde ved slutningen af gåturen: Siden vi er begyndt at benytte wellness-faciliteterne på hotellerne har vi aldrig lavet så meget og så lidt på en ferie.