6:30 gik Inge ud på sin morgengåtur. Himlen overskyet, men horisontlinien stadig klar.
Hun var blandt andre steder ude på den lille stump Highway 66, der går nordud fra the Cottage.
Hun vendte sig om og bemærkede Roland og mig på vej op til the Cottage med hundene efter at de havde været ude på deres morgenrunde.
Roland vil prøve at få en 1/2 dag på arbejde idag, og Katy skal til lægen, så der er en vis travlhed over selskabet her til morgen. Bilerne skal pakkes og jeg fik igen Roland til at køre den frem.
Det var som på et bedre hotel med valet parking, hvor gæsterne ikke skal bekymre sig om at finde bilen i parkeringshuset og få den bragt til hoveddøren 
09:25 var the Hounds inde i bilen og Katy og Roland parate til at forlade stedet.
Lige til sidst: En krammer fra mor 
Han fik også et fra farmand, og igen bemærkede jeg, hvor “arm” han var. Måske skulle jeg invitere ham på kokkeskole, hvor der kommer rigtig mandemad med desserter på bordet hver eneste dag
Vi fulgte lige efter, men uden håb om at holde trit med dem, for Roland kører meget friskt i forhold til min gammelmandskørsel, der virker endnu mindre frisk fordi jeg kører “i den forkerte side”
Men vi skulle ikke nå tilbage til en arbejdsplads, så der var masser af tid til at følge nord-kysten af Anglesey.
Bjergene inde i Wales, Snowdonia markerer sig i baggrunden. Jeg ville gerne have haft billeder nærmere the Menai Strait, men der var ikke parkeringsmuligheder med view, før vi var ovre på den anden side af strædet.
10:30 kom vi til the Menai Bridge og forlod dermed Anglesey. Vi glæder os til igen at køre over broen i den modsatte retning for at være sammen med Katy og Roland.
Vi kørte ned i Conwy for at finde en café. Det var nærmest umuligt i byens centrum, men vi fandt en plads på havnen. Jeg begik den fejl at spørge nogle lokale, om vi kunne parkere her – og det kunne vi ikke, fordi vi ikke var medlemmer af denne lokale sejlklub. Så vi kørte videre…
…og endte i en Starbucks ved en tankstation 1/2 time videre på motorvejen i retning mod Manchester. Jeg fik købt noget, der var uspiseligt. Hentede noget andet, som heller ikke var noget at råbe hurra for. Kaffen kunne drikkes. Jeg husker, at jeg på stedet her priste mig lykkelig over ikke at have en tilværelse, hvor jeg primært skal leve af sådan en mad, der sælges her.
14:22 i hotellets lounge. Turen fra rastepladsen gik fint, bilafleveringen var problemløs, transit til hotellet uden problemer – og vores værelse var allerede parat. Og derfra var der ikke langt til loungen og dens vederkvægende faciliteter
I loungen kunne Inge læse på TV at en engelsk prins var født i dag, og jeg hev macbook’en frem for at læse rapporten til ejerforeningens generalforsamling i morgen (som jeg ikke deltager i). Inge tænkte, at det da vist var på tide at gøre det
Klokken blev Five o’clock. De små retter kom frem – flere end vi husker fra sidste besøg her – og vi tilbragte aftenen her i al fredsommelighed med små hapser, øl til mig og vin til Inge.
Ved 9-tiden trak vi os tilbage og kunne genkende lufthavnen fra sidste gang vi sov her. Det var stadig mørkt klokken 9, men den sov ikke. Det håbede vi at gøre om ikke så længe, for vi skulle relativt tidligt op i morgen. Vores fly afgår 09:00.