22. april 2018

Gråvejr derude – overskyet. Ca. 07:11.

Et blogindlæg herude fra uden Almindelig Tornblad (Ulex europaeus) vil være mangel-fuldt. Inge fik et billede med hjem fra morgengåturen i dag. Det er en fantastisk blomster-rigdom, intens duft og ren pang-farve den præger landskabet med, når den er i blomst.

Inge er kommet længere ned ad kysten mod syd og har fanget kystlandskabet ved lav-vande. Her i gråvejr forekommer kysten næsten fjendtlig, grum med skjulte farer for skibbrudne, der er så heldige at komme i land. Nå, nu lyder det som om jeg er en romanforfatter der skal til at skrive Moby Dick 2.0 

Et kvarter senere end Inge var Roland og jeg ude med the Grand-Hounds. Roland har lige, som han altid gør, samlet hundens efterladenskaber op i en høm-høm-pose. Den bringer han pligtskyldigt med tilbage til the Cottage, hvor den bliver lagt i skraldebøtten.
Siden der kun er 1 hund i billedet, har jeg nok den anden i snor.

Jeg har en tendens til at vise billeder fra kysten eller ud over havet. Her vil jeg vise et kig ind i landet, set fra landevejen syd for the Cottage. Inge fotograferede det på sin morgen-gåtur i regnvejr.

Efter morgenmad fandt Roland en bog frem, der hed “How to measure anything”. Fra den foreslog han nogle spil, hvis formål er at træne deltagerne i at anslå værdier bedre. Han gjorde det meget pædagogisk – jeg var faktisk imponeret – og det var sjovt at deltage.

Roland og Katy foreslog at vi skulle køre til Chernarfon Bay for at spise lunch på “Sea Shanty Café”. Hundene skulle naturligvis også med og det var lidt af et teater at få Coco ind bagi. Det må også være lidt svært for hundene, for de skal springe op i et relativt lav-loftet rum, som ikke er så dybt. Så de kan nemt støde snuden ind i bagsædets ryglæn.
Men Roland gjorde kort process til sidst, og løftede hunden ind.

The Shanty Café var enkelt men ganske sympatisk og ukompliceret indrettet. Udvendigt var der i min opfattelse noget amerikansk over selve bygningen.

Vi bestilte en makrel-sandwich, som viste sig at være lidt af en udfordring, for makrellen var friturestegt. Brødet var blødt og fugtigt. Det er vi ikke vandt til. Katy fik sig en dejlig pizza 

Hundene skulle på stranden og lege – og måske noget mere. Fordi vi endnu ikke var inde i maj måned kunne vi med dem bevæge os frit over hele stranden.

Hundene fik leget sig trætte og vi kørte tilbage til the Cottage…

…via Four Mile Bridge, som er navnet på broen såvel som byen.

The bridge is approximately 4 miles (6.4 km) from Holyhead via the old road route, giving the location its name. A bridge at this location was in existence by 1530, and was the only land route to Holyhead until the construction of the Stanley Embankment in 1823. It is 120 metres (390 ft) long and carries the B4545 road over the Cymyran strait.

Vi sad og lavede alt og ingenting og hyggede os. Inge ville gå en tur og vi ville alle med – inklusive hundene. Men der var ikke strand nok til at de kunne lege dernede.

Roland og Katy fortsatte deres planlægning af den kommende Canada-tur. Jeg malede på en glat sten, jeg fandt forleden og når Inge ikke lige fotograferede, så strikkede hun. Med hensyn til at male på sten, havde jeg dovnet de foregående dage, og nu var det sidste mulighed, for i morgen skal vi forlade dette dejlige sted.

Jeg malede 2 sten med nogenlunde samme motiv – the Skerries, som er placeret ude på horisonten i udsigten fra the Cottage. Jeg tog begge med hjem for at lakere dem der. Roland og Katy fik en sendt over. Den jeg beholdt er vist her, fotograferet hjemme hos os i Struer.

Efter aftensmad – ravioli med sovs og ost, lavet af Roland – var vi på stranden med the Hounds. Macey, tror jeg, var hos mig og Coco gik med Roland. Vi er på vej hen til de andre, så der kan leges.

Og det med legen tager Roland sig af. Rigtig hyggeligt at være hernede med ham og hundene. Helt zen, selv om de af og til pisker afsted med høj hastighed efter bolden. De gør nemlig ikke.

Og stolte er de, når de har “fanget” bolden.

Mørket faldt på, og vi fandt de smågaver frem, som vi købte i København: 2 timeglas (på bordet) og et sæt spillekort, der er velegnede til kortkunster.

Med dette billede runder jeg dagen af. Der er gang i spillekortene, timeglassene må vente til næste Rummikup. Det har været en hyggelig sidste aften sammen i denne omgang.
I morgen skal vi hjemad.

This entry was posted in Kbh - UK april 2018. Bookmark the permalink.