Inge gik ud på sin morgentur og oplevede allerede fra begyndelsen dette næsten vindstille og nærmest sommerlige sceneri.
Og snart efter dette over mod Holyhead. Magnifique!
På samme tid stod Roland og jeg nede på stranden med hundene. Vi var enige om, at det var den dejligste morgen, man kunne tænke sig. Stille. Klart. Køligt. Solskin 
Der er noget fint roligt og i-sig-selv-hvilende over Roland. En egenskab jeg beundrer, og den strækker sig længere end til ham selv, for han har minsandten fået noget af den ro over i hundene.
Fra sin gå-rute kunne Inge se os – mændene i hendes liv 
– nede på stranden. Det er rent zen her til morgen!
…og jeg var hundefører for en af vores Grand-Hounds! Og netop fordi Roland har opdraget dem til at gå veldisciplineret ved siden af sig og ikke halse foran i udstrakt hundesnor, er det nemt og en fornøjelse at gå med hundene.
Vi spiste morgenmad ude i dette pragtfulde vejr. Det var dejligt og rigtig hyggeligt at sidde på terrassen og snakken gik godt.
Inden vi skulle videre fik jeg et portræt af Roland. Det er sjældent, at det lykkes.
Roland og Katy foreslog, at vi udnyttede det dejlige vejr og tog ud til South Stack, hvilket er den lille ø her med et fyrtårn på. I det varme vejr passede det os godt.
Logistikken skulle der lige være check på inden vi kunne køre. Vi 4 + 2 greyhounds fandt plads i Mascot’en, som bilen hed i min ungdom. Nu er det en Mini Cooper med brede dæk, 2 bagdøre og meget mere plads i end den jeg havde. Heldigvis, for vi kunne alle være der, inklusive grej til at underholde hundene og soignere efter dem.
Inge og jeg sad på bagsædet og havde ind imellem et hundehoved hen over skulderen
På vej til South Stack kom vi forbi Elin’s Tower. En pudsig bygning at finde her ude på kanten af afgrunden. De to små personer ved muren til højre for tårnet er Roland og Katy.
Elin’s Tower (Welsh: Tŵr Elin) is a short castellated tower located around 4 kilometres (2.5 mi) west of Holyhead, Anglesey. Built between 1820 and 1850 by the locally well known Stanley family from Penrhos, it was originally used as a summer house. Today the tower serves as an RSPB information centre, shop and cafe for the reserve it is in as well as affording good view of South Stack and its lighthouse.
Inge og jeg var oppe i det højere terræn og gik ned til dem. Der var et lille krisemøde, fordi remmene til hundene var blevet glemt tilbage i the Cottage. Vi havde haft problemer med at finde en P-plads i nærheden af restauranten højere oppe, og fandt en længere tilbage ad vejen. Derfra var der en sti op til Elin’s Tower. Men allerede på P-pladsen blev det klart, at remmene manglede.
Katy udviste god handlekraft og lavede en interimistisk rem af hundenes legetøj, hvortil begge hunde var bundet. Medens hun arbejdede med det, gik vi i forvejen. Nu var vi alle her og diskuterede, hvad vi skulle gøre.
Roland fik idéen at gå op til butikken højere oppe ad skrænten for at se om der skulle være en løsning at finde på problemet med remmene. Han, Inge og jeg gik derop og løsningen blev minsandten fundet i form af et par sjaler. Måske bidrog det til en ny hundemode 
Man kan gå ned og ud til fyrtårnet, men vi var alle enige om, at det ville være rarere at gå op til butikken, hvor der også var restaurant.
Der var en storslået udsigt heroppefra – nok en af grundene til at der var trængsel og alle bordene optaget. Medens vi nød udsigten blev et bord frit og vi kunne gå ind i butikken og købe noget at spise.
Inge aktiverede selfie-funktionen undervejs og fik begge bagsæde-passagerer, samt en af bagagerums-passagerne med.
…og dem på forsædet. Min plads i bilen gjorde, at jeg kom med på begge billeder. Gad vide, hvornår bilister tilbydes en selfie-option monteret i bak-spejlet
Via Oystercatcher (for et pit-stop) kørte vi til stranden ved Rhosneigr. En strand med badeliv som taget ud af en engelsk sommer-akvarel. Helt gammeldags med børn og bolde, unge og surfbrædder, voksne og læsejl. Katy skulle møde en veninde, som opholdt sig her for tiden.
Mor og søn under en blå sommerhimmel. Dejligt at se dem sammen. Øjeblikke, der gerne måtte vare længere; mende desværre ikke gør det – selv om Roland har sit “langsomme” ur på
De kigger ud på vandet, hvor…
…Katy havde hundene med på soppetur.
Herligt at blive drenge igen. Finde smut-sten og se, hvor mange hop det kan blive til. Selv med det rolige vand blev det ikke til så mange endda. Men sjovt var det – og stiv var jeg i smut-musklerne
Katy fik kontakt med sin veninde og hendes mand. Vi hilste også på…
Tilbage ved the Cottage holdt vi pause med hindbærsnitter fra Emmerys i København, øl, vand og vin. Vi sad udenfor og snakkede og hyggede os rigtigt, indtil det blev lavvande og tid til at gå på stranden med hundene. Dernede skal der leges, det er de slet ikke i tvivl om De er helt på mærkerne og mere end parate til at accellerere derudaf efter en kastet bold.
Roland lavede aftensmad – en indisk karrysuppe – og jeg hjalp til som køkkenskriver.
Da det ved halv 9 tiden blev tid til at lufte hunde, gik Inge og jeg i forvejen med dem. De opførte sig eksemplarisk indtil de fornemmede at Roland og Katy nærmede sig bagfra. Da stoppede hundene op og vendte sig mod de to.
På det tidspunkt så havudsigten sådan ud. Færgen til Irland var på vej ud i natten – ud i det Irske Hav.
Tilbage i hytten sad vi og småsnakkede og spiste chokolade. Rigtig hyggelig afslutning på en dejlig dag sammen.