05:45 så verden sådan ud, set fra vores hotelværelse. Kunne blive en fin dag. Meget tidligere på morgenen havde jeg tænkt på Frankl’s statement: “Mellem en påvirkning og svaret på denne påvirkning ligger der et rum. I dette rum har vi magt til at forme et svar. I det svar ligger muligheden for vækst og fremskridt”.
Som i går morgenmad hos Emmerys i Store Strandstræde. Denne gang for mig med rugbrød og blødkogt æg med arktisk salt fra Island 
.
Fra vores plads ved vinduesbordet, hvorfra vi ser byen vågne, kunne vi i dag se Emmerys rose sig selv udenfor på en poster, der siger “Test Vinder”. Den drejer sig om, at deres hindbærsnitter har vundet en konkurrrence om, hvis hindbærsnitter smager bedst. Inge foreslog at vi evt. tog sådanne snitter med til England. Jeg samtykkede. Må smage dem ved næste lejlighed, så vi får et beslutningsgrundlag.
Og ja, igen i dag var vi ved Magasin du Nord ved åbningstid. Inge havde indkøbsbehov, som vi skulle prøve at tilfredsstille. Det var jo næsten et år siden vi sidst havde været i København, så huskesedlen var lang.
Kvarter over 12 sad vi til bords i Smuchi Bar på Amagertorv. I mellemtiden var det gået ret godt for Inge, rent indkøbsmæssigt, idet hun havde skjorter og lette cardigans i merinould fra Magasin i indkøbsposen. Eneste skuffelse var, at Magasin ikke længere havde de T-shirts, som hun plejede at købe. Det ligner jo heller ikke noget
Der var dejlig roligt i restauranten. Vi havde den næsten for os selv.
Efter smuschi-pausen var vi en runde i Illums Bolighus, hos Kongeligt Porcelæn, hos Georg Jensen og indenom hos Poul Stig Briller for at betale – alt, inden vi gik tilbage til hotellet.
Senere gik vi op til Toldboden. Undervejs stødte vi på “Queen Mary”, som midlertidigt sidder på kajen ved Den Kongelige Afstøbningssamling. Skulpturen havde vi kun hørt lidt om, men vidste egentlig ikke noget om hende, så vi checkede nettet:
“Kunstnerne Jeanette Ehlers og La Vaughn Belle vil med en syv meter høj skulptur udfordre Danmarks fortiede fortid. 31. marts 2018 indtager en gigantisk skulptur havnekajen foran Vestindisk Pakhus. Skulpturen er skabt af kunstnerne Jeannette Ehlers fra Danmark og La Vaughn Belle fra Jomfruøerne. Med skulpturen vil de markere, at Danmarks koloniale fortid er noget, vi bærer med os og vil fortsætte med at diskutere.
“I Am Queen Mary er et symbol på den modstand, der har været og er mod de kolonialistiske strukturer. Skulpturen minder os om historiens oprørsledere og styrker os i de kampe, som vi står foran i dag”, siger Jeannette Ehlers.
Figuren, der repræsenterer oprøreren Mary Thomas, er en hybrid af de to kunstneres kroppe skabt med 3D scanning. Mary Thomas opstod som den mest populære leder, eller ‘Queen,’ af ‘Fireburn’-oprøret i 1878 på St. Croix, den største arbejderopstand i dansk kolonihistorie.
Og da vi kom hjem til Struer kunne vi også læse hvad Weekendavisen mente om denne skulptur i det offentlige rum.
Som altid checkede jeg om Rigets Flag var oppe. Det var det naturligvis.
I Havnegrillen på Toldboden tog vi kaffe med brownie til. Gik derefter forbi havfruen, gennem Kastellet, kiggede på og i gallerierne i Bredgade og endte i den lille italienske vinstue i Store Strandstræde. Så igen gennem Magasin. Vi var egentlig på vej til restaurations-etagen øverst i Illum.
Der ville vi prøve at spise. Vi fandt nemt et bord hos Løgismose, og jeg tog mig straks af de mere praktiske og væsentlige ting, inklusive en flaske kølig Petit Chablis.
Madmæssigt valgte Inge grillet brød med brie og sortfodsskinke (blev fjernet og endte vist på min tallerken) med trøffelolie. Jeg valgte en med kogt skinke, emmentaler og sennep.
Inge tænkte, at det var dejligt at sidde her – med udsigt over nogle af byens tage og tårne -uden at blive forstyrret af tjenere. Jeg kunne kun give hende ret. Og udenfor – oppe på terrassen…
…kan man kigge ned på Strøget.
Omkring 20:30 faldt mørket på. Jeg lader dagens blog ende med det samme motiv, som den startede med