Medens Inge gik sin morgentur, lukkede jeg kufferterne og pakkede laptopper, støvler og andet i tasker og poser og tog noget af det med ned i garagen, da jeg hentede chia-stykker til formiddagskaffen. Hjemme igen gik jeg ned med mere, men kunne så ikke få garageporten op. Fjernbetjeningen lyste rødt som den skulle, men porten bevægede sig ikke. Vores vicevært var på pladsen med sit feje/saltnings-køretøj. Han prøvede også, men situationen var den samme. Jeg hentede nødnøglen, og vi kom ind. Han checkede fjernbetjeningen inde i garagen og der virkede den! Svage batterier konkluderede vi, og han gav mig et par nye. En lille skruetrækker kom derfor med på ferie til udskiftning af dem. Planen var at forlade Struer mellem 10:00 og 10:30 og det pressede mig lidt på tidsaksen at miste den halve time, det tog at fjumre rundt med nøgleproblemet. Vi fik dog komfortabel tid til formiddagskaffepausen – vigtigt, når man skal på ferie efter en travl tid som pensionist 
Sidste ting, der blev pakket i bilen, var kransen til gravstedet i Boddum.
Første stop på turen var derfor kirkegården i Boddum. Gravstedet fremstod generelt velplejet med en hjerteformet “pude” af lav som julepynt, men den overordnede “jule/vinter-pleje” med grandækning af blomster og bede var ikke foretaget. Ikke fordi kirkegårdsgartneren Karl Kristian, som Inge står og snakker med, ikke havde fået det gjort, men fordi denne juletidsspecifikke gravstedspleje ikke var bestilt!
Karl Kristian er et dejligt menneske og det var helt fint at få lejlighed til at hilse på ham og ønske glædelig jul.
Herfra kørte vi hen til familien i Boddum med en lille julehilsen. De var allesammen hjemme og vi fik en hyggelig snak med dem allesammen, akkompagneret af en kop kaffe fra Ankers eget risteri og småkage fra familiebageriet. God kvalitet altsammen.
Hvor vi sidste år også kiggede indenfor hos familien i Hurup, hoppede vi dette stop over, for de var allesammen kørt op til en hytte i Sverige for at fejre julen der. Vi kørte derfor direkte til familien i Adbøl, hvor knægtene var hjemme og hvor vi fik en lille snak med Lau og familiens kæmpestore hund. Vi bemærkede et utal af katte, som gjorde indtryk på os – i form af en meget karakteristisk stank af kattelort, der bredte sig i bilen da vi kørte op til landevejen. Her måtte vi ud og undersøge hvad hver især havde i skoenes sålemønster og få det fjernet med en lille kvist og vådt græs 
Ikke mange km derfra ligger Grurup Kirke, hvor vi beså familiegravstedet der. Det var i fin stand og kunne ikke kaste den mindste skygge over familiens renommé. Det er mange år siden vi sidst var indenfor i kirken. De få gange vi har prøvet var døren låst. Det var den overraskende nok ikke idag, så vi gik ind. Jeg erkendte, at jeg ikke huskede meget af interiøret, og nu spurgte jeg mig selv, hvad jeg syntes om den moderne altertavle, der så vidt jeg fortolkede illustrerede Jesu Opstandelse fra graven. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan lide den – men iflg. internettet er menighedsrådet vist meget tilfreds, og det er jo det, der tæller.
Jeg kan godt lide at køre hen over Bygholm Vejle, med Limfjorden på sydsiden af vejen. Et spektakulært område med masser af fugle og midt på dæmningen en fuglekigger-parkeringsplads med et par hytter med udsigtplatform og et overraskende rent og velplejet toilet – derfor holder jeg altid ind her – og et dejligt sted at holde pause og spise en snack i det fri
Da vi kørte fra fuglekigger-parkeringspladsen, fortsatte vi med den lydbog, som vi startede på vores sidste rejse: “Lejemorderens rengøringsmanual”. Meget fint med underholdning af den slags, når vi kører derudaf i flere timer.
Hjemmefra havde jeg en liste over genbrugsbutikker i Brønderslev, Hjørring, Ålbæk og Skagen. Vejret var imidlertid dejligt og trafikken gled fint og vores værelse på hotellet var parat til os fra tidligt på formiddage – så hvorfor ikke gemme genbrugsbutikkerne til hjemturen? Uden sådanne svinkeærinder nåede vi frem ved 15:00-tiden. Vi lod bagagen være i bilen og gik direkte ind i Pejsestuen for at bestille varm chokolade med flødeskums-topping
Julepynten på hotellet er holdt på et tiltalende diskret niveau – og det meget smagfuldt. Det kunne vi så sidde her og kigge efter i detaljerne, medens vi lod smagen af varm Valhrona-chokolade og koldt flødeskum forkæle vores smagsløg – eine wahre Gaumenfreude!
På værelset fandt vi en velkomsthilsen i form af et blad for luksusdyr, en bog med ferievers, et kort med velkomsthilsen og information om julearrangementet. Oven på det hele en lille pakke brune kager fra hotellets eget køkken og et glas gélé af æble, tyttebær og stjerneanis, som jeg ikke har med på fotografiet.
Fisk laver de jo rigtig godt her på stedet. Noget vi glædede os til. Ikke at der mangler fisk i køkkenet derhjemme, men som kok når jeg hotellets til anklerne – måske, så her er det en fornøjelse at få fisk, der er tilberedt som de skal være, og at få fisketyper, jeg ikke selv køber af angst for ikke at kunne tilberede dem ordentligt 
Valget her var “Ristet kulmule med légumes aux herbes & oliven sauce” (ja, de er jo lidt frankofile her på stedet!)
Senere gik vi en runde i den natsorte by – ud mellem sommerhusene, hvor der ikke var meget lys omkring os, og her kiggede vi på stjernehimlen. Længe siden vi har set så mange og meget længe siden, at vi sidst har set mælkevejen. Jeg fotograferede Nordstjernen med Karlsvognen, men der kom kun 1 lille prik på en sort baggrund som resultat. Hjælp til at komme i julestemning fik vi, da vi vendte tilbage til hotellet. Det var fint julepyntet med grantræer og lysguirlander – og lignede en lille oase her i den nærmest øde badeby. Sommerhusejerne var kun sporadisk til stede og time-share hotellet overfor stod stort set tomt.