22. december 2017

Vi er længere mod nord end Struer og natten er lidt længere. Morgenmad er først disponibel fra 07:30 – hvilket på en ferie er tidligt nok – og jeg sætter stadig pris på at være blandt de første ved buffetten, så omkring åbningstid var jeg der også i dag. Medens jeg fandt vand, skar brød og bestilte vitaminshots, og greb en avis, gjorde Inge sig parat til dagen. Lige før hun gik ned til mig i restauranten tog hun dette billede i retning af Kikkerbakken.

3 minutter senere var hun nede hos mig. Hjørnebordet er vores favorit, for der har vi vinduet ud til korridoren og udsigt længere ud mod øst, der er roligt og når der ikke er mange gæster kan vi brede os over et par borde – nemmere med pakkenelliker og morgenavisen 

Halvanden time til morgenmad betyder morgenmad i ro og mag. Og idag var det sådan, derfor var jeg ikke ude før ved 09:45-tiden. Jeg ville hente nogle sten på stranen til at male på og derefter gå hen til Meny i Højen for at købe Weekendavisen – det er jo fredag. Stensamlingen vejede så meget, at jeg valgte at gå tilbage til hotellet med dem og derefter gå hen til Meny. På vej bemærkede jeg at byens juletræ henne ved “Trekosten” (der vist var restaurant i vores ungdom) ved at blive sat op, eller også havde der været problemer med lysguirlanden, for det var den disse to mænd baksede med. Siden vi var så langt henne i december, drejede det sig nok om reparation af lysene.

Min gåtur varede godt og vel halvanden time. Tilbage på hotellet gik jeg igang med næste fase af mit karusselheste-projekt: dekorationen. Hestene var malet i mat hvid farve hjemmefra, og måtte nu gøres interessante med farver og streger. Inge kom tilbage fra sin formiddagsgåtur omkr. 12:30, hvor hun fotograferede mig ved “arbejdsbordet”

Vi fik os en snack. Sådanne og julesmåkager havde vi med hjemmefra, for der er på ferier aldrig plads til egentlig lunch midt på dagen. Vi guffer nemlig for godt om morgenen og får os noget kalorierigt om eftermiddagen, og derfra er der ikke langt til klokken et eller andet sted bliver 5, og derefter glider dagen lige ind i aftensmaden 

Omkr. 14:00 var Inge igen ude på en gåtur og henne ved Havbakken tog hun dette billede af et friskt Skagerrak, som denne del af Nordsøen hedder.

Nu var det ikke havet eller skibet i horisonten, der fangede hendes interesse, men den flok edderfugle, der holdt til nede i brændingen til højre for høfden.

Som i går, og som hver eftermiddag på vores sidste ophold her, var vi at finde i kaminstuens hjørne med et glas varm chokolade med koldt flødeskum på toppen. Spejlbilledet i vasen viser et ældre – eller skal vi optimistisk sige “middelyngre” par der netop har tømt deres glas med varm chokolade. Det er os to 
Blyanterne minder om, at vi samtidig prøver at klare udfordringen som Weekendavisen giver os med sin Dobbeltkryds.

Jeg fortsatte arbejdet med karusselhestene medens Inge gik sig en tur. Klokken blev 17:30 før vi nåede at reagere på, at det også i Gl. Skagen var over 5 o’clock! Det blev til et glas fadøl, respektive et glas Sauvignon Blanc i pejsestuen. Dejligt med disse forpligtende pauser i en travl pensionisttilværelse – de er næsten uundværlige 
Aftenens valg fra Brasseriets menu kom nærmest af sig selv og det blev “Fransk løgsuppe med croûton & gratineret ost”. Absolut dejlig var den. Lige hvad vi havde brug for i dag.

Efter efter-aftensmad-gåturen gennem det stort set tomme og mørke sommerhusområde (som Inge kender ud og ind) fortsatte jeg med nusseriet på karussel-hesten og Inge fangede min profil på døren. Jeg ligner en fusion af Steve Bannon og John (?)
Vi hører klassisk musik fra Danmarks Radio i disse dage – og kun klassisk musik – når vi opholder os på værelset. Det bidrager til min almene dannelse, som på trods af min fremskredne alder er præget af mange ørkenområder 

Vi sover med åben dør. Men det tager vinden ingen hensyn til. Ej heller gardiner. Og denne cocktail kan frembringe klapren og susen, man ikke kan forrestille sig på et ellers roligt badehotel. Derfor må jeg lege McYver en gang imellem og klare situationen efter de forhåndenværende søms princip. Her i form af en strømpe rullet op bag gardinet, så dets nederste tværliste ikke kunne klapre ind i altandørens karm. Resultatet var meget tilfredsstillende, hvad angik støjdæmpning, hvis vi ser bort fra Inges problem med at have en ulogisk kontrast deroppe om natten.
Med den åbne altandør var det så badeværelsesdøren, der klaprede. Det klaredes meget nemt ved at sætte et papirlommetørklæde i klemme, når vi lukkede døren.
Rolig nat med masser af frisk luft og brændingens brusen i det fjerne…

 

This entry was posted in Jul-Nytår 2017. Bookmark the permalink.