08:23
Der er muligheder for at få varme æggeretter, lavet mere eller mindre efter ønske. Jeg kan ikke stå for spejlæg serveret stadig sydende på en gloende pande, garneret med en pølse eller bacon. Inges foretrukne er ommelet med (oste)gnalling 
Vi besluttede at foretage en fælles gåtur i Skagen Klitplantage. Det var bare ud af døren, og så var vi stort set allerede i den 
Men som det blæste! Nærmest storm. Så da vi kom ned på Kanalvej, hvor vinden er lige imod over det åbne stykke ud til klitterne, blev hætterne snøret tæt om hovederne.
Da vi nede for enden af Pælebakkevej drejede ind på Jenses Vej, blev det roligere for os. Hætterne kunne tages af og handskerne puttes i lommerne – og så var der tid til at studere farver i skovbunden omkring os. Især var der fokus på de varme rustrøde fra døde fyrrenåle og det lyse grågrønne lav.
Og disse farvestudier havde noget med karusselheste at gøre…
Turen havde varet knap 2:30 timer og vi havde tilbagelagt godt 11 km.
I en email takkede Franz for julekortet, vi sendte, og tilføjede: “Grüßt den alten Leuchtturm von uns.”. Vi vidste ikke, hvilket af de gamle, han mente og hen til det gamle vippefyr – det ældste i området, og sendte ham et billede af det, og spurgte, om det var det han mente.
Svaret kom: “Ich dachte mehr an einem Stein-Leuchtturm und nicht an eine Guillotine aus Holz, mein lieber Steen.”
I fremtiden kalder vi nok til dette fyrtårn for “Guillotinen”
På vej tilbage kørte vi ud omkring det Grå Fyr. Ombygningen lod til at være til ende og der blev skiltet med “Fuglecenter” og meget mere. Vi vendte om og kørte via havnen tilbage. Derhenne var glaspusterens butik åben og vi gik ind. Han havde pæne ting, ikke så mange, men pæne var de. Jeg kunne endda tænke mig at købe nogle af hans mundblæste glas. Nu var det ikke dem, jeg fotograferede derinde i værkstedet, det var ovnen med det sjove ordsprog: Sid ikke inde, når alt håb er ude”
Eftermiddagens demensforebyggende aktivitet med at løse Dobbeltkrydsen genoptog vi pligtskyldigt, medens vi forkælede ganerne med varm chokolade toppet op med koldt flødeskum.
Resten af eftermiddagen gik med arbejde på karusselhesten for mit vedkommende og endnu en gåtur i sommerhusområdet for Inge. Og inden vi så os om var klokken også blevet 5 her i det nordligste af kongeriget. Det forpligtede også og derefter kaldte studiet af menukortet. Beslutningen blev: “McMichaud med krabbe, skaldyrsreduktion & sprød kartoffel”. Den bedste burger vi nogensinde har spist!
Senere kom en hilsen fra Whaley Bridge