Godt nytår!
Der var avis her til morgen! Det var Nordjyske Stiftstidende, og heri kunne vi fortrøstningsfuldt læse at Majestætens nytårstale var vel modtaget nord for Limfjorden.
Det var først 08:35 at avisen var i mine hænder. Der var nemlig planlagt senere start på morgenmaden i dag, naturligt nok på grund af det sene gåhjemtidspunkt for personalet – og alle vi gæster var jo også først komme i kassen omkring 1:00 her til morgen 
Morgenmaden serveredes igen i Brasseriet – og vi havde vores favoritbord i hjørnet, hvorfra der er maksimalt overblik, der dækker Brasseriet, del af Kaminstuen og gaden udenfor. Der er plads på bænken til at lægge telefoner og aviser og sweatere på og tilsidst at nævne: maksimalt dagslys.
Nytårsmorgen udenfor var ikke noget at skrive hjem om – trüb und grau! Inge tog dette billede, gætter jeg på, da hun studerede vejrliget for at bedømme hvilken beklædning, der var påkrævet til formiddagsgåturen.
Midt på formiddagen kunne jeg erklære karusselhest nr. 3 for færdig – altså så færdig, at der kun mangler en gang lak, som den vil få påført derhjemme.
I morgen kører vi hjem, og jeg syntes, at jeg var snu og forudseende, da jeg fik den idé at benytte vaskefaciliteterne i garagen, medens jeg havde dem. Med al den storm og blæst var bilen dækket af et lag salt og sand – selv om jeg havde haft den i garagen de seneste dage, som jeg ville hade at køre ind i et automatisk vaskeanlæg med.
Her kunne jeg i roligt tempo skylle og vaske og gøre bilen fin igen 
Der faldt en stille regn udenfor og næste idé pressede sig på. For at undgå kalkpletter over det hele (havde intet vaskeskind) kørte jeg bilen ud for at blive skyllet af i regnvand. Det virkde fint, indtil jeg senere, midt om natten, bemærkede at det var blevet kraftigt blæsevejr…
Inges gåtur førte hende ind i Skagen, nærmere betegnet til det gamle rådhus, hvor vi i det Herrens år 1977 blev viet. Nu er det, efter kommunesammenlægningen med Frederikshavn, siden 2011 ikke længere rådhus. Der er noget trist over en by, der har mistet sin rådhusfunktion. Da jeg kom til byen som ung mand var rådhuset spritnyt, flot og moderne og jeg var meget tilfreds med det.
Jeg bemærker på Inges fotografi af dette indgangsparti, at der er en indskription på en rød bjælke under en grå fisk med røde læber. Indskriptionen lyder: VORIS HOB THILL GVDT ALLEN (Vort håb til Gud alene) – og hvorfor mon det?
Omkring havnen kom hun også. Lidt til højre for midten er fiskerhusene, hvor jeg som ung nogle aftener stod og pakkede fisk, der skulle med kølebil til Tyskland. Så det har jeg også prøvet Nu er der fiskerestaurant i bygningerne. Dengang havde de forskellige fiskeeksportører hver deres sektion.
Midt på dagen startede jeg min gåtur, som varede en halv time. Ikke imponerende at lægge ud med i det nye år, men så er der på den anden side god plads til forbedringer
Ja, dette motiv har jeg vist før fra dette ophold i Gl. Skagen, men det er jo nærmest ikonisk – virker godt i alle belysninger, og Inge har heller ikke kunnet lade være med at fotografere det endnu en gang. I morgen kører vi hjem, så det er på sin plads at have motivet i frisk erindring
På samme tid var jeg nået ned til “Fellen”, ruinen i havstokken. Det pynter ikke, bestemt ikke, så hvis havet var turisterne nådigt, ville det med een stor bølge suge denne rædsel til sig…
På den anden side… …det forekommer mig, at turen hen for at kigge på det er en vis form for adspredelse for folk
Sidste aftensmåltid i Brasseriet i denne omgang var endnu en gang linsesalaten. Og det var der 2 grunde til. Den første, at den smager aldeles dejligt og…
…den levnede plads til en omgang crème brûlée. Vi nåede lige at få smagt den