Lidt over klokken 6 var jeg ude for at flytte bilen til P-pladsen omme bag ved, så der ikke skulle opstå krise midt i morgenmaden mht. hotelgæster, der ikke kunne komme af sted, fordi jeg blokerede dem. Kanalen lå helt metallisk hen i den tidlige morgensol, der lige kunne nå at skinne lidt ned under det mørke grå tæppe, der var trukket hen over himlen.
En indvandrer stod og fiskede, hvilket giver god mening med den strøm, der er i kanalen mellem Storebælt og Kerteminde Fjord. Jeg så ham senere pakke sammen og gå hjem med en plastpose, der så pænt tung ud 
Og hvad var så det, der lå på badeværelset? Det var ørepropper af memory-skum, som vi heldigvis ikke havde haft behov for, selv om vi sover med åbent vindue. Men vi tog dem med i toilet-taskerne, for at have et par i tilfælde af akut behov et andet sted.
Inge var også ude på sin før-morgenmad-gåtur og stødte undervejs på denne ederfugl udført (2013) i beundring for fuglemaleren Johannes Larsen af kunstneren John Olsen, betalt af Ny Carlsbergfonden.
I en genbrugsbutik så hun et par billeder med klovnemotiver malet af en lokal kunstner. Dem viste hun mig senere. Jeg synes, at Inges foto er interessant på den måde byen bag hende er reflekteret og blander sig i maleriets komposition.
Hun fik også hilst på d’herrer Johannes Larsen og Fritz Syberg. Mon ikke den lange af dem er Johannes?
7:30 mødtes vi ved morgenbordet, der var strategisk godt valgt (hvis jeg ubeskedent selv skal sige det) i hjørnet med vinduer bag os og på siden. Godt lys og godt udsyn 
Øens blad beskæftigede sig – over folden – med, hvad Dyrskuepladsen i Odense skal bruges til. Den skal åbenbart ikke benyttes til dyr, andre end sådanne 2- og 4-benede
Efter morgenmaden gik Inge igen ud for at se på byen, medens jeg gik hen til kanalen og så på den. Her er igen de sjove gamle reklamer på købmandshuse. Gad vide, hvor gamle de er – 150 år ???
Ham her mødte hun undervejs. Hvis vi giver ham korte bukser på og udstyrer ham med et se-mig-her-kommer-jeg-løbehjul og en uklippet hund, så har vi en pendant til manden på det billede, som Fyens Stiftstidende valgte at vise sine sine læsere på denne onsdag morgen
Og hun passerede forbi dette par halvstore børn i en rosenhave! Drengen virker insisterende, pigen tøvende, så hvad har han i tankerne? Den var ikke gået i USA (og velsagtens 90% af verden), men dette er heldigvis Kerteminde, og uden jeg kender noget til årstal eller kunstnernavn antager jeg, at de er sat op i en optimistisk og tolerant tid, hvor byens gartner syntes, at roser var det helt rigtige akkompagnement til dette stykke kunst i det offentlige rum.
Og så var hun henne ved Johannes Larsens hus. Han og konen Alhed havde egen mølle – “Svanemøllen” – som de overtog fra Johannes’ far, købmand I. A. Larsen. Møllen er af typen galleri- hollænder med spidshat og er opført 1853.
…og stor køkkenhave. Den er stor, så måske overtog de også købmandens havemand
En storborgerlig have – og madvaner i samme liga. Han har levet godt, kunstmaler Larsen!
Ved halv 10-tiden var hun på sin runde kommet hen til, hvor jeg i det dejlige vejr stod og kæmpede med kunsten…
…hvis min kamp med hjemmeværnskutteren kan kaldes kunst
Så var det tid til at tage afsted og søge hjemad. Fra P-pladsen kunne jeg vinke farvel til krigskibet, hvis linier jeg nu kendte en lille smule bedre end før, selv om vi har et hjemme i havnen
Og så var det, at Inge nævnede det med en salgsbod, hun bemærkede på sin efter-morgenmad-gåtur. De solgte moreller. Der måtte vi naturligvis hen – og jeg har aldrig fået så velsmagende moreller før i mit nu efterhånden halvlange liv!!!
Vejret holdt sig pænt…
…også da vi ville have det sidste kultursprøjt på turen: Synet af den liggende Lenin hos Aage Damgaard Aps på Lundvej i den nordøstlige del af Herning. Men Lenin var til “Smuk Fest” musikfestival i Skanderborg, så vi havde bare den brune plet i græsplænen, hvor han ligger, når han er hjemme – og der var bare for os at afslutte denne 2-dages rejse ved at køre de sidste 51.3 km hjem