Ved halv-8-tiden var udsigten således. Spændende, hvilket vejr die Tagesblättle lover os for i dag 
Her på denne søndag havde avisen et lysglimt over Zugspitze på den ellers kriseplagede bjerg-turisme-himmel, og forsikrede at sørgehøjtideligheden for Kohl ville holde planen. Der var spekulationer om enkens uforståelige dispositioner, hvis jeg forstod situationen korrekt.
Vores aftensmadsvalg holdt sig hovedsagelig til den centrale søjle: Vitalmenü, med en lille undtagelse i den Vegetarische. Konsekvenserne af vores valg erfarer vi i aften
Die Tagesblättle lovede dejligt og ikke for varmt vejr. Det kan vi godt lide.
På sin formiddagsgåtur var Inge igen oppe i sit favoritområde på Windeck, oppe omkring die Thoma Skihütte og Micheltomlishof, hvor hun havde panoramablik over Hinterzarten og helt over til Spriegelsbacher Höhe.
På vejen derop kom hun forbi en bænk med dette messingskilt. Dem ser vi mange af i England og stort set ingen i Danmark. Det er ellers en vældig god idé at mindes afdøde på, en smuk måde, for det forbinder det at sidde et særligt sted, hvor de kunne lide at hvile sig lidt på spadsereturene.
Deroppe står dette krucifix med en lille tavle: “Unseren Toten, Germania-Hohentwiel”. Det står ved en hytte nær Ospelehof. Hytten er ejet af studenterforeningen “Germania-Hohentwiel” i Freiburg.
Jeder Germane findet jederzeit Kost und Logis in unseren Häusern: Am Windeck im malerisch schönen Hinterzarten ist unsere Schwarzwaldhütte mit 16 Betten Ausgangspunkt für kleine und große Wanderungen, Unterschlupf nach einem langen Tag auf der Piste, und Lokalität für familiäre Feierlichkeiten aller Art und Dauer. Besonders unsere lieben Philister schätzen den markant-herben Geruch zweihundert Jahre alten Holzes, und schwelgen dort hoch über dem Tal gerne mal bei einer Flasche gutem Wein gemeinsam in Erinnerungen, während wir Aktiven mitunter ein geradezu mystisches Gefühl von Gemeinschaft genießen. Ist man erst ein Mal oben, steigt man so bald nicht hinab!
Imedens forberedte jeg vores rejse i morgen herfra til München. Det var overraskende nok ikke nemt at få adressen ind i bilens navigator, selv om jeg havde adressen helt præcist.
Jeg endte med at lokalisere punktet i Google Map og få koordinaterne på den måde, hvorefter jeg kodede disse direkte ind i navigatorern. Hvad de lilla lamper i bunden af navigatoren indikerer, husker jeg ikke. Bevægelsessensorer, måske?
Dagens kulturindsprøjtning startede 13:15 henne på Hugenhof, das Schwarzwälder Skimuseum. Vi har boet her i byen 7-8 gange nu, og ofte gået forbi her, men aldrig været indenfor.
Initiator des Schwarzwälder Skimuseums war Georg Thoma, der durch seinen Olympiasieg 1960 in Squaw Valley Hinterzarten in aller Welt bekannt werden ließ. Die Gemeinde Hinterzarten, mit dem damaligen Bürgermeister Hansjörg Eckert, hat die Realisierung des Museums unterstützt.
So wurde im gemeindeigenen Hugenhof, der im 18. Jahrhundert neu errichtet wurde, die Darstellung der regionalen Wintersportgeschichte umgesetzt.
Über zwei Geschosse sind die Abteilungen Hausgeschichte, Georg-Thoma-Stube, Anfänge des Skilaufens im Schwarzwald, Skiberg Feldberg, die ersten Skifilme, Wintersportausrüstung, Schwarzwaldwinter und Bobsport, Wintermaler, Skivereinsgeschichte, Skimode u.a. in den ursprünglichen Räumen eingerichtet.
Det gjorde indtryk på mig at se dele af huset, der har stået i træ siden 1446, i hvert fald siden 1788. Træ er et sympatisk materiale – og holdbart her i bjergene!
Der Hugenhof wurde 1446 erbaut und entsprach der Bauweise des sogenannten „Heidenhauses“, den es nur im Schwarzwald gab. Der Wohnteil drückte sich gegen den Berg, die Stallungen lagen talseitig.
Nach dem Feuer 1788 wurde der Hof in umgekehrter Form wieder aufgebaut.
Die bäuerliche Nutzung des Hugenhofes endete 1900 und die Gemeinde Hinterzarten erwarb den Hof 1905 und errichtete darin Sozialwohnungen, die über 80 Jahre Bestand hatten. 1997 wurde der Hugenhof restauriert und zum Schwarzwälder Skimuseum umgestaltet.
Vi blev introduceret til skisportens historie, inklusiv udstyr og mode…
…og de allerede i 1950’erne utålelige køer og trængsel på vejene til og fra de populære skisportsteder
Og her har vi så nationalhelten, Georg Thoma, bysbarn og senere æresborger i Hinterzarten, guldvinder i nordisk kombinataion ved olympiaden i 1960 i Squaw Valley.
Der Skilangläufer, Kombinierer und Skispringer Georg Thoma war in den Jahren 1954 bis 1966 neunzehnmal deutscher Meister (siebenmal als Jugendlicher). Sein herausragender Erfolg war 1960 bei den Olympischen Winterspielen in Squaw Valley (USA). Georg Thoma war der erste Mitteleuropäer, der eine Goldmedallie in der Nordischen Kombination gewann. 1966 erhielt Georg Thoma den Holmenkollen-Orden für fünfmalige Teilnahme und drei Platzierungen unter den ersten Drei, verliehen durch Kronprinz Harald von Norwegen.
Der Hinterzartener Ehrenbürger kann auch auf seine in späteren Jahren gezeigte Leistung stolz sein: acht Senioren-WM-Titel im Langlauf und die Siege beim Rücksaklauf über 100 km von Schonach zum Belchen. Seine 1982 aufgestellte Bestzeit beim Rucksacklauf hält Georg Thoma bis heute.
Vores vej fra skimuseet førte os hen mod die Pfarrkirche, hvor denne indbydelse var tapet på et plankeværk.
Vi tog imod indbydelsen
Vi har været her før, men jeg husker ikke dette navneskilt i indgangspartiet. Virker ret godt…
Im Zweiten Weltkrieg wurde die Kirche beschädigt und von 1952 bis 1954 renoviert. In den 1960er Jahren fiel die Entscheidung für einen durchgreifenden Umbau. Der Architekt Hugo Becker (1897–1967) sollte den Turm, den Chor und die drei barocken Altäre erhalten, das Schiff dagegen neu aufführen und so gestalten, dass der niedrige Turm beherrschend blieb. Das Schiff sollte im Übrigen „baulich modern, ein Ausdruck unserer Zeit sein, unseren vertieften liturgischen Einsichten entsprechen und zugleich bruchlos <zum Bestehenden> passen.“Am Aschermittwoch 1962 fand der letzte Gottesdienst in der alten Kirche statt, am 13. April 1963 wurde die neue geweiht.
Kirkens nuværende grundplan med indgang fra vest.
Et kig indenfor fra vest mod øst.
Vier der acht Wände werden ganz von Dickglasfenstern mit abstrakten Farbmustern eingenommen, entworfen von Wilfrid Perraudin.
Og inden vi så os om sad vi henne på Café Diva med en guddommelig Schwarzwälder Kirschtorte foran os. Nærmest en pligt, for i morgen skal vi videre og vi har endnu ikke under dette ophold gensmagt denne klassiker
Pludselig dukkede en lille musikerfamilie op. Barnet installerede sig ved et bord med en bog og nogle ark papirer til at tegne og male på, og mama satte sig ved pianoet og papa fandt violinen frem – og så startede de på en række mindre stykker af forskellig art. Åbenbart søndags-underholdning for gæsterne. Kenderne blandt kunderne havde sat sig bag ved, hvor jeg står så de havde ensemblet foran sig, så musikoplevelsen blev optimal Vi klarede os dog fint deroppe ved den åbne dør, hvor Inge sidder.
Om eftermiddagen begyndte jeg at pakke kufferter…
…medens Inge gik en eftermiddagstur.
Jeg ledte efter benzintanke i nærheden af lufthavnen i München, for at tanke op inden aflevering. Det var meget overraskende, at der på ruten kun var denne AGIP-tank ved selve lufthavnen, og den næstnærmeste lå 165 km borte på motorvejen.
Det var kun et spørgsmål om tid, før vi igen sad bænket ved aftensmaden. Sådan så Rote-Bete-Carpaccio mit gebratenen Kräuterseitlingen und Cocktailsauce ud. Smagte fortræffeligt.
Efter en Vital-Drink og Sommerliche Salate mit frischen Sprossen und Ziegenkäsebällchen kom min vegetarhovedret: Serviettenknödel mit Ragout von Pfifferlingen und Steinpilzen.
Inge fik Viktoriabarsch mit Limettenschaum, Brokkoli und Wildreis – men den ret har vi intet billede af. Faktisk er dette billede det sidste madbillede fra opholdet i Hinterzarten, så andre end os to må drømme sig til die Süsse Träumereien vom Büffet
På aftenturen dokumenterede vi, hvor Hans Thoma Strasse er. Inge står på Sickinger Strasse, der bag mig fører til hotellet og fremad ned i byen. Gaden til højre går op til skihopbakken, die Adlerschanze. Hvorfor vi gjorde det, har jeg glemt
Godnatbilledet adskiller sig ikke meget fra i går aftes. Dokumenterer mere, at pelargonierne trives på bedste måde, og at der er omslag i vejret.