Dagen lignede fra morgenstunden en sommerdag, som ville blive strålende, selv om der var blandede skyer på himlen. Vi havde en aftale med bryggeriet Rothaus om at deltage i en rundvisning på virksomheden. Men det var først klokken 12:00, så der var masser af tid til ikke at lave noget 
Så Inge var ude på sin før-morgenmad-tur som sædvanligt…
…og på vej tilbage til værelset fotograferede hun endnu en af de små installationer, der hænger på væggene i korridorerne. Funkenschlag her kan jeg godt lide 
Den regionale avis syntes at det vigtigste at fortælle læserne om, var at festivalsæsonen nu var startet her nede i det sydvestlige hjørne af Tyskland.
Stuttgarter Zeitung prioriterede introduktionen af en artikel længere inde i bladet om, at kvindelige chefer ikke automatisk er bedre chefer. Titlen antyder en vis kritisk linie: Den leende haj!
I dag er det lørdag, så i aften er der såkaldt Galamenü med “kun” 2 søjler at vælge fra – men vi klarede opgaven og ser så i aften, hvad vi har valgt
Die Tagesblättle lovede fint, varmt og solrigt vejr – og en dejlig kølig nat. Det lød jo dejligt. Derudover anbefaledes en tur til das Freilichtmuseum “Vogtsbauernhof” i Gutachtal ca. 1 times kørsel nordpå. Men vi skulle 1/2 times kørsel sydpå i dag for at bese et bryggeri, så bondegården må vente til en anden gang.
Inges formiddagstur gik igen op ad bakken omme ved Micheltomlishof…
…og jeg gik en tur i hotellets umiddelbare omegen, her omme bag ved dets annex, hvor der anlægges en bio-pool. Jeg kunne godt lide den energiske fodgænger med en fedora på hovedet
11:15 var vi ved Badische Staatsbrauerei Rothaus AG.
På bryggeriets hjemmeside fandt jeg denne gamle tegning (ca. 1900 gætter jeg på) af bryggeriet, som selv skriver kort om sin historie:
Rothaus, die Pilgerstätte für Bierliebhaberinnen und Bierliebhaber, liegt mitten im Hochschwarzwald auf 1.000 Metern Höhe und ist damit Deutschlands höchstgelegene Brauerei. Sanfte Täler, sattes Grün, klare Bergseen und dicht bewaldete Hochebenen – idyllischer kann der Standort einer Brauerei kaum sein. Bereits seit 1791 wird hier oben in Rothaus die Leidenschaft fürs Bierbrauen gepflegt. Traditionelle Handwerkskunst, beste, regionale Zutaten sowie kristallklares, weiches Wasser aus sieben eigenen Quellen sind die perfekte Basis für unsere ausgezeichneten Qualitätsbiere.
Jeg viste vores reservation, blev henvist til kassen for at betale, hvorefter jeg gik herhen for at få billetterne. Inkluderet i hver billet var en øl eller anden drik, samt en Brezel. Vi trængte ikke til nogen af delene lige nu…
…og satte os hen ved et højt bord for at vente, og medens vi ventede betragtede vi publikum, som det gradvist voksede i antal. Venterummet lå sømløst i forbindelse med butikken, hvor alskens merchandizing med Rothaus’ logo forsøgtes afsat. Jeg husker ikke om det var her, da Inge så disse 5-liters fade med Pils, at det faldt hende ind, at jeg havde talt med Freja om at få hende til at lave mig nogle små fade øl, jeg kunne tappe af derhjemme. Og nu forestillede hun sig, hvor i alverden jeg havde tænkt mig at have sådanne fade på køl. Det fortalte hun mig senere på dagen
Rundvisningen startede med en introduktion/film i bryggeriets auditorium.
Disclaimer: Mht. mine kommentarer vedrørende selve bryggeprocessen garanterer jeg ikke for rigtigheden. Freja er meget velkommen til at kommentere og korrigere Vi kom ind i en hal, hvor die Maische (kogt maltgranulat) skilles i henholdsvis vand og Würze (Urt). Alt i fineste rustfrie stål og der herskede 100 Ordnung und Sauberkeit overalt.
Die Würze kommer så i die Sudpfannen, hvor de koges med forskellige tilsætninger, heriblandt Hopfen (Humle). Dette billede må nok give Freja visse inspirationer til kontrol af sin brygning, og Jesper sved på panden ved tanken om den omstændelige installation
Her er vi i området, hvor blandingen gærer og bliver til øl. Alt kontrolleret elektronisk.
Undervejs til tappehallen fik vi et foredrag om returflaske-problematikken og genbrug af aluminiumfolien der sidder på toppen af flaskerne.
Inde i tappehallen var der dejlig roligt, og vi havde ikke noget problem med, at det var lørdag og der ingen arbejdshold var til at betjene systemet. Vi kunne sagtens forestille os hvordan de mange flasker ville køre rundt i systemet og skramle og larme afsindigt.
Og her en container med sammenpressede “lagkager” af aluminiumsfolie fjernet fra toppen af returflasker. Altså de aluminiumshalskraver der er om flaskerne fra Rothaus og andre bryggerier. Det viste sig at være noget at tænke om für die umvelt.
Hvis det ikke var i bryggeriets butik, så må det have været her, at Inge spekulerede på, hvad jeg havde tænkt mig at gøre af de 3-liters fade, jeg havde snakket med Freja om selv at have på køl hjemme. Her står rundviser-damen med en 5-liters dunk, som fylder godt, men selv en 3-liters vil fylde alt for meget hjemme i køleskabet
Rundvisningen var ovre, og vi forlod bryggeriet. På vejen står der “Zäppflebrunnen”, som er meget lystig. Jeg kan forestille mig, at mange gæster umiddelbart tænker at det er øl, der sprøjter ud – men det er bare vand, men godt vand, det samme, der benyttes til ølbrygningen og vi var blevet belært om hvor vigtig vandkvaliteten var i ølbrygning.
De to flasker øl, vi var berretiget til iflg. vores billetter fik vi med (vi skulle jo køre, og klokken var ikke 5 endnu ) og idéen var at bringe dem med tilbage til Danmark, så Freja kan smage dem.
Lidt før 3 var vi tilbage Café Diva med en Nusstorte, perlende Pelegrino og kaffe foran os.
For en gang skyld sad vi og kiggede i kulørte blade. Jeg faldt over en artikel i Stern om den nyligt afdøde kansler. Den beskrev med et par dråber malurt og drilsk smil, hvad det var, der bragte ham til fald dengang i 1999 – og jeg fandt netop denne passage velskrevet
Dette hvil på caféen var velfortjent efter den horisontudvidende rundtur på bryggeriet…
…selv om turen kun havde varet ca. 1:30 timer 
Med den nye energi ombord var vi motiverede til en omvej gennem dalen hjem til hotellet…
…og op om Kesslerhof og ned ad stien henne bag det lille kapel…
… og ned til hotellet, hvis røde tegltag ses i venstre side af billedet her.
Galamenuen lagde ud med Geflügelleber-Apfel-Pralinen mit Baby-Blattspinat und hausgemachten Brioche. Meget lækker indledning. Et lille kunstværk i smag og anretning.
Vi sprang supperne over og gik direkte til Atlantik-Rotzungenröllchen auf Chanpagnerschaum til mig og…
…Bärlauch-Risotto til Inge.
Vi sprang sorbet’en over og gik direkte til den vegetariske hovedret: Ravioli mit Ricotta-Kräuterfüllung und schaumiger Zitronen-Butter-Sauce. Lecker, lecker
Inge sprang die Ziegenkäserolle mit schwarzen Nüssen und hausgemachtem Trüffelhonig over, men jeg fik et stik af franco-filt nostalgi og måtte have dette smagsgensyn med denne ost.
Vi havde så en Wiedervereinigung over en variation af jordbær
Man bliver hurtigt et vanedyr. Vi hilste den kommende nat langsomt velkommen på balkonen, og her har Inge fanget mig i en situation hvor jeg tilsyneladende lukker øjnene. Er det fordi mine øjne er smalle sprækker i aftenlyset, så jeg bedre kan læse, eller er øjnlågene momentant blevet blytunge? Med så meget Rothaus Pils i glasset sover jeg bestemt ikke endnu