06:51 – udsigten havde mht. indhold ikke ændret sig, blot var der nu morgensol fra øst. Frisk vind og udsigt til en dejlig dag. Roland fortalte tidligere at han og Katy havde været i Llandudno og at deres indtryk var, at det var en rigtig pensionistby. Det kunne vi kun give ham ret i, for i går havde vi stort set kun set seniorer, og hotellets andre gæster lå på 70+ 
I går aftes forsøgte jeg at åbne vinduet på vores værelse. Det lykkedes ikke. Vi havde ellers set frem til at lytte til bølgerne og få den friske Irskehavsluft ind. Minsandten om ikke Inge fik det store midtervindue op lige så let som ingenting. Jeg forstår stadigvæk ikke, hvorfor jeg ikke kunne, for jeg drejede på alt og hev i alt, men lige meget hjalp det 
I restauranten lå et lille 2-ords sprogkursus. Det kunne vi lige klare, og kan nu vigte os af, at kende walisisk 
Daily havde en “historisk kongelig minde-udgave” af avisen i anledning af gårsdagens meddelelse fra hoffet.
The Times var mere formel i sit foto-valg. Hertugen i fuld uniform.
A member of the House of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg, Philip was born into the Greek and Danish royal families. He was born in Greece, but his family was exiled from the country when he was an infant. After being educated in France, Germany, and the United Kingdom, he joined the Royal Navy in 1939, aged 18. From July 1939, he began corresponding with the 13-year-old Princess Elizabeth (his third cousin through Queen Victoria of the United Kingdom and second cousin once removed through King Christian IX of Denmark), whom he had first met in 1934. During the Second World War he served with the Mediterranean and Pacific fleets.
After the war, Philip was granted permission by King George VI to marry Elizabeth. Before the official announcement of their engagement, he abandoned his Greek and Danish royal titles and became a naturalised British subject, adopting the surname Mountbatten from his maternal grandparents. After an engagement of five months, he married Elizabeth on 20 November 1947. Just before the wedding, he was created Duke of Edinburgh. Philip left active military service when Elizabeth became Queen in 1952, having reached the rank of commander. He was formally made a Prince of the United Kingdom in 1957.
Vi bliver så kloge
En lille overraskelse ved morgenbordet: kontekst-korrekte små beskeder til spiseren
Vi havde god til inden vi skulle mødes med Roland og Katy. Derfor trillede vi lige så roligt afsted som i går med retning mod Anglesey.
Første oplevelse blev en anonym tunneltur i Storbritanniens første sænketunnel færdigbygget i 1991: the Conway Tunnel. Næste gang må vi tage den gamle bro over the Conway River og se Conway Castle majestætisk dominerende for enden af broen.
Men vi kom hurtigt op i det smukke vejr og var snart ved endnu en tunnel. Meget afvekslende tur.
Og snart efter endnu en.
Expressway’en reduceredes fra 4 spor til 2 da vi skulle over the Menai Strait på Pont Britannia for at komme til øen Anglesey. Arkitektonisk en katastrofe, men den ser solid ud og reflekterer de lokale byggematerialer.
Og så var vi på Anglesey. Landskabet var meget åbent og vi diskuterede om der overhovedet er en skov på øen. Vejret var formidabelt og vi trillede afsted i vores lejede Nissan X-trail…
Roland og Katy foreslog, at vi mødtes på the Oyster Catcher ude på vestkysten af øen. Det så helt rigtigt ud, og vejret var som sagt formidabelt. Kunne ikke blive bedre.
Vi var der ca. 11:30 og havde aftalt møde 13:00, så der var god tid til en kop kaffe og en tur til stranden. Jeg får her forklaret af servitricen, hvordan vi bedst kommer til stranden – og i baggrunden står en ung mand og tilbereder vores kaffe…
…som vi tog på en hønsepind.
Og så var det bare at komme ned til stranden. Det virkede helt hjemligt med klitterne og marehalmen og den lige horisont. Her er forskellen bare at Irland er på den anden side af horisonten
Mod nord så vi den lille by Rhosneigr…
…og mod syd hotellet The Red House eller Tan Y Graig, som det hedder på det lokale sprog.
Og ligefremme stranden ved lavvande. Uimodståelig – der måtte jeg ud.
Fantastisk oplevelse at gå derude i dette flotte vejr og med det rolige hav foran. Ren zen-følelse!
Og derudefra kunne jeg se Inge inde på stranden, hvor hun ledte efter souvenirs at tage med hjem.
Mod syd kunne vi se bjergene i Snowdonia. Helt fantastisk optisk oplevelse.
Klokken var ved at nærme sig 13:00 og vi skulle tilbage til The Oyster Catcher. Vi gik op ved The Red House og langs bagsiden af klitterne hen til restauranten. Der traf vi disse små blå planter. Hvad de hed vidste jeg ikke, men vidste at sommeren var på vej!
Snart havde vi the Oyster Catcher lige fremme. Billedet her blev taget 12:57:29 og dokumenterer med stor sandsynlighed, at vi var præcist fremme på mødestedet til det aftalte tidspunkt 13:00 – det er ikke altid, at vi er helt præcise, når jeg er med
Roland og Katy og the Hounds var der, så vi kunne straks finde menukortene frem, bestille og ellers få gang i snakken. Det var dejligt at se dem igen. Hvorfor vi ikke fik taget et billede af os alle inde i restauranten, har jeg ingen forklaring på. Det ville jeg ellers gerne have haft.
Vi fortalte Roland og Katy at det var en fremragende idé at mødes her, for det gav os dels mulighed for at komme i god tid, dels at opleve den smukke kyststrækning og dels at få lidt at spise sammen her midt på dagen. Nu skulle vi så op til hytten, hvor de næste dage skulle tilbringes. Vi fulgte efter Roland…
…men han var for hurtig for mig. Ikke noget problem, for adressen var kodet ind på navigatoren, så vi kørte lige så stille derop. Det var en ren turistur med fine udsigter. Her med Holy Island i baggrunden.
Hytten er en blandt en håndfuld huse og jeg mener, at det er dem vi ser fremme for enden af vejen her. Det smukke vejr, den særlige natur og nærheden til havet skruede forventningerne op til opholdet her ude i kanten af Wales 
Roland anviste os en parkeringsplads bag hytten, men jeg var ikke så ferm til at få den helt op langs muren. Inge foreslog at Roland lige svingede den ind, og det ville han gerne. Den blev naturligvis parkeret perfekt
Og her er første indtryk af udsigten. Formidabel! Et dejligt sted. Det lovede godt…
Få minutter efter ankomsten var vi på vej ned til stranden, som kaldes Porth Trwyn, og jeg var mægtig spændt på at se hvordan hundene ville spurte hen over sandet. De kunne nok heller ikke vente
Der var lavvande. Det lovede godt for hundene. Masser af fast sand at spurte hen over.
Roland havde en pudsig orangefarvet kastebold, som ikke var helt rund – måske så hunde bedre kan få fat i den? Når han kastede den kan det nok være at der kom gang i hunden. Nu husker jeg ikke, hvilken af de 2 hunde det var, der løb her. En af dem har en flot karriere på væddeløbsbanen bag sig, den anden kom vist aldrig på banen. Men de kunne begge løbe med stor enthusiasme.
Katy havde en plastikgaffelske, hvormed hun kunne slynge en gul gummibold af sted til stor glæde og inspiration for hunden. Bemærk hundens skygge – Greyhound pur!
Her et blik ned på stranden, hvor vi lige havde været med hundene. Blomsterfloret var helt fantastisk og udsigten så fin, som man kunne ønske sig. Selv The Skerries med fyrtårnet ude i horisonten til venstre i billedet var helt klar.
Lidt tættere på. Vi fandt vist ud af, hvad de hed – Inge mente at de var fra skilla familien.
…om det var Katy der googlede dem, husker jeg ikke. Måske ledte hun efter noget andet?
…og der var Girakker (som de hed i min barndoms Aabenraa). Dem kunne jeg kende uden at skulle google
Så bliver det ikke meget bedre. Jeg var meget begejstret over stedet! Og så havde vi lige hilst på et pindsvin.
Vi havde medbragt nøddetoppe fra Lemvig og det var det helt rigtige til en kop eftermiddagsthe/kaffe. Jeg tror, at det er her, at Roland viser Inge en app, der hedder Viewranger – men jeg kan tage fejl. Hytten er, som vi ser her, meget rummelig med 2 soveværelser med en suite badeværelser. Meget comfy
Fra deres nyelige rejse til Israel havde Roland og Katy medbragt en rød vin. Meget sødt af dem at dele den med os. “A harmonious, flavorful red from the sun-kissed Mediterranean vineyards of Israel, Yasmin is the perfect all-occcasion wine” stod der blandt andet på bagsideetiketten – og det var sådan den var
20:45 var vi ude igen for at lufte hunde og se solnedgangen, som allerede havde farvet husene let rosa…
…og den skuffede ikke!
Vi gav os god tid, og hundene var tålmodige og lod til at være meget tilfredse. Det var vi vist alle. Tænk at kunne stå på et ægte blomstertæppe ved dagens afslutning. Billedet her er vores godnatbillede.