07:30 var Roland og hundene og jeg ude på morgenhundeluftningstur. Roland har alt det nødvendige grej med i baglommen (poser til hundelort) og rygsækken (større pose til hundelort). Det er meget hyggeligt for mig at være med ham på disse morgenture og bemærke hvordan hundene er opdraget til aldrig at gå længere frem en ham…
De holder sig på linje med ham.
Sådan en morgen med sønnike – uden ret meget snak – på sådan et sted – er lidt af et privilegium for en farmand 
Inge var også ude at gå, og observant, som hun altid er, bemærkede hun en lille plade skruet på et eller andet – måske en mur. Richard Evans, har jeg efterfølgende googlet og fik at vide at han var fra egnen og var “…one of the famous Anglesey bonesetters”. Nu om dage ville han være tituleret “ortopæd”, hvis jeg ikke tager meget fejl. Det har været vigtigt med sådan en, kan jeg forestille mig, med alle de klipper man kan falde ned fra osv.
Hun bemærkede også en enkelt lama blandt mange får på en mark, og fik på sin tur afpatruljeret de nærmeste veje og stier. I baggrunden ses Holyhead.
08:05 var Roland og jeg og hundene tilbage ved hytten…
Inge var stadig ude på sin tur og bemærkede noget, som nok fik øjenbrynene helt op i panden! Herude, næsten ved Verdens ende, tømmes postkassen 2 gange om dagen mandag-fredag og 1 gang om lørdagen! Gad vidst om posten også udbringes hver dag?
Meget dramatiske billeder hun kom hjem med – tung himmel og mørkegrønne toner over det meste. Gyvelen – hvis det er en gyvel, kørvelen og denne store skærmplante var vel det eneste, der lyste op.
Og hun kom hjem med dette billede af en “kissing gate”.
Consisting of a semi-circular, square or V-shaped enclosure on one side and a hinged gate that swings between two shutting posts, it allows one person at a time to pass through but keeps livestock out.
As for the title, the prosaic answer is that it derives from the fact that the hinged part touches – or ‘kisses’ – both sides of the enclosure rather than being securely latched like a normal gate.
That hasn’t stopped many clinging to a more romantic notion: that the first person to pass through would have to close the gate to the next person, providing an opportune moment to demand a kiss in return for entry.
Oppe på bakken havde hun et dramatisk vue over til Holyhead. Der er meget Bretagne over stedet her.
Inge var nu inde på samme sti, som Roland og jeg havde benyttet – bare i modsat retning…
…og kom ind på det samme næsten magiske blomstertæppe.
Nu er mit kendskab til walisisk ikke det, det måske burde være, men jeg gætter på, at dette skilt med dragen fortæller, at der er en havn – måske viser det ned til bugten kaldet Porth Trwyn?
Ha, det skal nok passe, for det næste billede i Inges album viser denne informationstavle – hvor heldig kan man være Ja, det kan man så alligevel ikke, for et senere billede viser, at Porth muligvis betyder Bay (bugt)!
Dette er det senere billede, taget 10:48 ved Church Bay, hvor sammenfaldet mellem “Porth” og “Bay” næsten er entydigt.
Efter morgenmad, ved 10-tiden forlod vi hytten for at gå op til Church Bay for at spise lunch på the Wavecrest Café.
Her er Roland bag mig på stien. Hytten vi lejer er nogenlunde midt i bebyggelsen oppe i baggrunden. Det er en gammel gård, som er blevet renoveret på den måde, at der blev 3-4 hytter til udlejning.
Der var masser af blomster på turen derop, bla. andre denne, som er en af mine yndlingsblomster. Hvad er det nu den hedder? …noget med bæger?
…og Inge gjorde mig opmærksom på denne sukkulent, som vi tidligere har set på Belle Isle. Smuk og speciel er den, men igen er spørgsmålet: Hvad hedder den?
Kyststien var smal hele vejen og havde nogle dramatiske fald til vandsiden. Igen blomster allevegne. Virkelig en oplevelse, selv om jeg kun kan identificere “Girakker”
Ca. 10:45 var vi ved Caféen. Men det hjalp os ikke meget at den havde fået en award i 2010, når vi ikke kunne komme indenfor med hundene. Roland havde ellers checket om hunde var velkomne. Det var de. Dog – udenfor ved picnic-bordene. Og det var klimaet alligevel ikke til.
Vi besluttede os til at lade os oplyse af en nærliggende informationstavle, hvorfra billedet tidligere blev benyttet til at finde ud af ordet “Porth” og derefter at gå lidt videre nordpå inden vi vendte om til hytten for der at spise lunch.
Stien blev lidt smallere og det gik ned og op…
11:10 standsede vi her, hvor landskabet blev mere åbent og blev enige om at det var et godt sted at vende om, så det gjorde vi.
Da vi vendte os om, fik vi dette vue over kyststrækningen vi var kommet fra.
At gå tilbage ad den samme vej var på ingen måde kedelig. Aldrig før har jeg set en flok larver udklækket på disse klæbrige spind, som jeg ikke kender navnet på. Det meste af disse her ender nok i maven på kragerne, men måske kommer der et par smukke sommerfugle ud af kuldet.
Vi gik ned til Church Bay for at lade hundene løbe og samle sten til at male på.
12:45 var vi tilbage i hytten og fik lavet os noget frokost – en dejlig suppe. Vi havde rugbrød med fra Lemvig som vi fik til den.
Medens Roland og jeg havde køkkentjansen var Inge udendørsfotograf. Vejret var i mellemtiden blevet markant bedre
I Llandudno ledte vi efter – og fandt – en sten, der kunne benyttes som spillebræt til X-og-Bolle. Den kom frem, for nu skulle der laves et spil. Der skulle naturligvis laves 9 felter, og til det formål benyttede jeg 2 elastikker som ledetråde – det var vist Inges idé at gøre det på den måde 
Roland skulle have bundet en stump blåt reb om sin hundekastebold. Det kunne vi kloge meget i…
…rigtig meget, begge to
Og vi fik en tilfredsstillende løsning!
Og af en eller anden grund fik vi ikke taget flere billeder den dag. Var det fordi vi spillede Rummikup eller Røvhul og at det optog os så meget – det er ligegyldigt det var en dejlig dag….