Var i restauranten 07:32 – 2 minutter efter åbningstid (ja, som skrevet før, så kan jeg godt lide at være den første, eller blandt de første til morgenmaden 
) – og spurgte avis/morgendamen om Weekendavisen var kommet til mig. Hun beklagede, at det var den ikke og bedyrede, at den eneste hun havde tilbage fra igår, var en som hun skulle sælge. Den købte jeg for ikke at skulle lede efter en i byen. Vi havde evt. tænkt at morgenens gåtur skulle gå hen til Meny, halvvejs til Skagen, for at se om de skulle have en til overs. Men nu var jeg sikker på at have en. Så bliver det spændende, om den næste avis kommer om en uge.
Snuppede The Daily Telegraph fordi den på hele forsiden – og hele bagsiden – havde en julemadsreklame fra Tesco. Vi må jo følge med i, hvad der sker ovre hos Roland, for – som vi siger med et smil – især nu, hvor han også skal være British
The Daily Telegraph indeholdt denne karikatur, som jeg sendte til Roland. Jeg elsker sådanne karikaturer, for de kan i en tegning fortælle en historie, som ellers ville kræve mange avisspalter.
Vi spiste morgenmad i Brasseriet, fordi der var dækket bord og pyntet i Morgenmadsrestauranten til juleaftensmaden. Buffetten – som jeg troede, jeg havde fotograferet – var arrangeret i Pejsestuen. Buffetten er ikke overstor og der er heller ikke champagne og alt det jazz, men det der er, er prima og hvad vi har brug for – og morgenbrødet er bagt her på hotellet. De er, som nævnt før, lidt francofile her, så youghurten og smørret er franske, en af ostene var ikke overraskende en Brillat-Savarin og der mangler naturligvis ikke croissants fra egen bageovn. Frugtsalat, skyr, dejlig fersk røget laks, hvor det brune allerede er skåret fra, hotellets egne marmelader – og som noget nyt blev vi tilbudt et “vitamin-shot” – en snapsestor eleksir af rødbedesaft og ingefær og havtorn. Smagte godt og kradsede hele vejen ned 
.
09:30 var vi i støvlerne og frakkerne og ørevarmeren hhv. cap’en med øreklapperne nede og gik en tur i kvarteret, som førte hen forbi Solnedgangspladsen, hvor der nu var en væsentlig bedre udsigt end i går, da vi i den ravnesorte nat var her. Herfra gik vi rundt i kvarteret nord for Højensvej.
Det lykkedes os desværre ikke at undgå regnen. Vi blev drivvåde, for bygerne var heftige.
Sådan gik vi rundt lidt over 5 km og jeg kom dermed nogenlunde på omgangshøjde med Inge, hvad kendskabet til Gl. Skagen angik.
En halv time senere var hun hjemme igen og fortalte, at der lidt længere østpå ad stranden var mange sten, der kunne være kandidater til at blive håndmalet af mig Dem skulle vi hen for at se nærmere på, og fik også relativt hurtigt samlet så mange op, at posen næsten blev for tung!
Og Inge gik sig endnu en tur – og blev igen drivvåd, men kom hjem med større viden om byen Gl. Skagen, heriblandt hvilket hus, der var pyntet med klatrenisser i en udgave, som er den “rigtige”. Rigtige fordi de ligner dem, vi pyntede indendørs med i vores barndom.
Imedens sad jeg i komfortabel hotelatmosfære og udfoldede mig kreativt ved at male søstjerner på en af de strandsten, som jeg i går aftes fandt på stranden ved Solnedgangspladsen, takket være min telefons lys og lyset fra forlygterne på en bil, hvis ejer der var der for at glo på uvejret.
Møgvejret fortsatte og 12:40 lavede jeg en lille video med udsigten, medens haglbygen trommede mod vinduet. Det her er et “still” derfra.
Inge gik endnu en tur medens vejret blev en smule bedre og kom tilbage med dette billede.
15:00 var der juleeftermiddagskaffeogkagebord. Et kvarter inden tog jeg dette billede fra hotelværelset. Vejret var blevet bedre!
Kagebordet var arrangeret i Pejsestuen. Fuldt af meget lækre kager fra hotellets eget konditori. Helt speciel var le buche de nöel, som desuden var let – hvilket var karakteristisk for alle kagerne, som var af fransk og dansk tilsnit. Det kunne vi godt lide. Og brunkagerne var også af typen, det er svært at holde igen med.
Vi sad længe i pejsestuen og kiggede på de andre gæster, der – som vi – var traditions-frafaldne, og lod juleroen sænke sig over os.
Inden aftensmad kl. 18:00 malede jeg videre og vi hørte julemusik og havde TVet gående på en dansk kanal med noget julehalløj på.
Lidt før spisetid gik vi ned i Pejsestuen og ventede på at spisestuen blev åbnet. Der var samlet spisning. Der var bordplan (havde jeg checket om formiddagen) så der var altså ikke noget ræs for at få et interessant bord. Vi havde, synes jeg, et af de bedste borde – omtrent lige midt i lokalet – så vi havde noget at glo på i alle retninger
For at gøre “seatingen” (som receptionisten kaldte det) så behagelig som mulig, fik vi hurtigt efter at være kommet til bordet serveret et glas cremant rosé fra Loire og en skål rodfrugtchips.
Der var dækket meget smagfuldt op til 3 retter og den medfølgende vinmenu.
Indledende ret hed Skagen Fisk. Den bestod af pighvar med høvlet blomkål og en sauce beurre blanc dertil. At drikke fik vi en Chardonnay fra Bourgogne (Domaine Alain Chavy 2014).
Hovedretten var andebryst med rødkålsmousse og marinerede rosenkålblade, samt et lille glas kartoffelkompot med hollandaiseskum. Dertil fik vi en rød Moulin de la Gardette 2014 fra Cigondas.
Rødvinsglassene var så store, at de næsten kunne regnes som “Duftkaminer” – et udtryk vi hørte i TVudsendelsen “ARD Buffet”, hvor en vinkender sagde om et stort glas med god vin i bunden; “Eine wahre Duftkamin!” Fra da af leder vi i genbrugsbutikker efter “Duftkaminer”
Fra væggen i baggrunden overskuer Herr Ruth, at alt går korrekt til under julemiddagen.
Der var lange pauser mellem retterne, men der skænkedes velvilligt op i glassene, efterhånden som de blev drukket halvtomme. Så hvis man skulle træde af på naturens vegne eller hive sig en smøg, så var pauserne komfortabelt lange
Desserten var noget meget velsmagende bestående af karamelmousse med amaronekirsebær og kirsebærsorbet. Et stort glas portvin (Quinta Vale d. Maria – Reserve Porto) blev serveret dertil.
Det var denne trio, der fulgte de velsmagende retter på vej ned i vores maver
Efter eftermiddagskaffebord og julemiddag var det nu på tide igen at tilfredsstille aktivitetsmålerne, så 21:15 var vi ude på dagens sidste gåtur. Inge var lidt foran mig, og her står hun på Jeckelsvej mellem Restaurant Sømærket til venstre og Jeckels Hotel til højre.
Henne ved Solnedgangspladsen holdt en bil med fjernlyset tændt. Meget belejligt for os, så vi kunne se andet end en skibslanterne ude i horisonten
Hvor Højensvej og Jeckelsvej mødes stod dette juletræ. Det var forsvarligt sikret med kæder, hvilket måske også er hemmeligheden bag, at det stadig stod rankt og flot med sine lys.
Vi gik ud ad Højensvej indtil de “pæne” gadelygter ophørte, vendte om og tog på tilbagevejen en runde ind om Jens Bergs Vej og kom tilbage til hotellet ad den vej. Dermed fik vi hotellet at se – som vist her – med juleroen sænket over sig.
Tilbage på hotellet var det på tide at pakke julegaver op.
Der var julegave fra Roland og Katy.
Indholdet af konvolutten var et meget specielt sort/hvidt fotografi af 6 kronhjorte, og en medfølgende forklaring. Det helt specielle er, at hjortene dukker op bag bakkekammen på en måde, så den til venstre altid er mindre end den til højre. Vi sendte en email til Roland og Katy med en varm tak for dette dejlige billede. Roland svarede tilbage med en forklaring:
“Billedet er taget på Chatsworth House, måske kan I huske at vi besøgte det sammen med jer engang! Der er en lille artikel om billedet her: http://www.
Vi glæder os meget til at få det op hjemme hos os.
Det var en dejlig juleaften med god mad og gode vine og en dejlig gave fra et sted, hvor vi tilbragte en dejlig dag sammen med Roland og Katy og – hvis jeg husker rigtigt – så en juleudstilling hvor Mr. Scrooge indgik i…