07:33 var vi her på vej til morgenmad hos Emmery’s og dette fantastiske morgenlys strømmede igen ind fra havnen.
Og i den anden retning var det svenske flag smukt oplyst. Det tegnede til en smuk dag.
Bemærk cyklen! Vi sidder inde hos Emmery’s og spiser morgenmad og ser ud på forbipasserende og kunder der kommer til butikken. En herre stiger af sin cykel, låser den ikke og tager heller ikke sin håndtaske med. Den ligger bare der i cykelkurven, medens han står lidt i kø og senere køber sin morgenbolle og en flaske saft. Så går han ud til cyklen og triller videre! Måske er København et relativt fredeligt sted, for andre steder ville taske- og lommetyve vokse op fra fortovet som svampe efter regnvejr og manden ville aldrig gense hverken cykel eller håndtaske
Efter morgenmad gik vi tilbage til hotellet for at afvente butikkernes åbningstid. Imedens fotograferede jeg havnen, hvor lyset faldt klart ind fra en lav vinkel og lovede en fortsat smuk dag. Kvæsthusbroen er nu færdig og det bliver interessant at se, hvad den overjordiske del skal bruges til. Underjordisk er der jo parkeringshus.
Vi var i byens butiksverden, da den åbnede, og gik ind og ud af den ene butik efter den anden – målbevidst, naturligvis, men alligevel bliver det nemt for meget. Vi måtte tanke stamina ved 12-tiden og det gjorde vi igen i Palæo i toppen af Illum.
Jeg fik en slags juice, Inge en anden og hver især et skud ingefær oveni. Loftet er ret godt lavet hos Illum og der er fornemmelse af luft oppe på etagen her, selv om der er flere restauranter rundt omkring.
Så var vi hos Georg Jensen, hvor vi også så deres juleborde, dækket af forskellige indbudte.
Og der var dette dækket af en dame med iranske rødder.
Og dette bord dækket til to – et dansk/engelsk par hvor deres 2 nationaliteter skal afspejles i dekorationen.
Det kunne vi altsammen læse på en stor plakat.
Set fra en anden vinkel. Bemærk juletræet, der er tegnet på væggen
Og så et rum i lyserødt – “En moderne minimalistisk jul” – Gennemført, må man sige, men hvordan med appetitten?
“En dekonstrueret jul” var titlen på den næste.
“Juleaften på le petit Trianon” er titlen på denne. Meget interessant at se disse udstillinger og så fint, at det aldrig er de samme mennesker bag.
Og så var vi minsandten henne omring Magasin igen for at fokusere på bestik. Fokus kom på dette, men vi kunne ikke få at vide om og hvordan det var overfladebehandlet. Ingen handel.
Og så var vi henne forbi Samsonites butik for at kigge på tasker. Fik en lagt side og købte den senere. Her ser vi, at den nye taske er større og jeg kan nu have solbriller med, og evt. lægge handsker i osv. Det kan jeg ikke med den lille. Ja, den nye er ikke den smukkeste i verden, men den er funktionel og må funktionere, indtil jeg møder den smukkeste
17:24 sad vi i “Pensionistcaféen” som Café Victor også kaldes. Vi måtte tanke stamina efter alt det butiksrenderi og tilfældigvis var der et bord frit her. Det var helt klart for længe siden, at vi havde været i hovedstaden sidst. Vi havde så mange punkter på hver dags dagsorden og overraskende tidkrævende renden rundt efter produkter, vi ville se og evt. købe, at vi måtte lægge en ekstra dag til opholdet, og det var ikke engang nok til, at vi havde tid til samvær med familie og venner. Det havde vi filosoferet lidt over hver dag, og gjorde det igen her i den dunkle café…
Vi besluttede os for en picnic på hotelværelset og gik til Hafnia Bar for at købe mad. Vi valgte “Falafel” sandwiches lavet af spelt falafel, pesto, hummus, avocado, tomat & rucola.
I elevatoren op til 4. etage stod jeg med poser i hænderne, medens Inge forevigede min nye cap. Bemærk at lynlåsen er åben på min gamle taske. Den var ikke længere pålidelig
18:43 tog jeg dette billede af “aftensbordet”. De “Falafel”-sandwiches, vi havde købt, var ikke kun gode, de var fremragende! Vinen fra Løgismose var god dertil.
20:18 blev dagens slutbillede taget. Vinden var gået i nordvest.