Denne gang pakkede vi i tasker, og lod kufferterne blive hjemme – bortset fra Inges lille til laptopper og tilbehør. Herved har vi allerede hjemmefra gearet ned på bagagevægten og kan så nemmere komme op på en etage, hvis der ikke er elevator i et hotel.
Første etapemål var Koldinghus.
Parkeringsplads var intet problem, men lidt mere tricky var det at finde ud af parkeringsbilletautomaten. Det kostede 11 kr per time. Jeg ville have 2 timer men kunne kun se mulighederne for at angive 1 kr, 5 kr, 10 kr eller 20 kr. Med de valg kunne jeg jo ikke få 2 timer…
En dame, jeg spurgte, fortalte at jeg kunne benytte alle 4 muligheder til at summere et beløb op, som så ville passe. Jeg er nydansker på mange måder – for mig ville det have været mere logisk at vælge den tidsperiode jeg ønskede at parkere 🙂
Vi ville se Fabergé-udstillingen, der blev åbnet af Prinsesse Benedikte for et par uger siden.
Medens jeg købte billet til bilen, købte Inge til os. Vi kunne nu bevæge os frit inden for murene.
Vi gik op på 3. etage til udstillingen og kunne glæde os over, at Dannebrog vejede smukt mod den blå himmel…
…herefter hen over hængebroen…
…til udstillingens forværelse, hvor en video forklarede om Fabergé og hans virksomhed og at han altid havde noget finurligt med i sine kreationer – i eksemplet her med fødderne på en ged, udført i massivt guld 🙂
Og så kom vi ind til juvelerkunsten! Papirkniven til venstre er, for nu at tage et eksempel lavet af nefrit, diamanter, guld, sølv og emalje. Den tilhører Prinsesse Benedikte.
Et cigaretetui udført i St. Petersborg før 1896 af materialerne guld og kvarts var meget flot – det tilhører Prins Henrik, som bestemt beundrer det, hver gang han skal have en smøg…
Hvad det oprindelige formål med disse skåle på fod har været kan jeg ikke huske fra teksten på den anden side af montren, men jeg kan godt forestille mig at have dem til at servere fyldte chokolader fra Sprüngli i 🙂
Og så var der dette beskedne te- 0g kaffestel – fremstillet af sølv, rubiner og elfenben og tilsyneladende også lidt guld – med samovar og det hele fra 1876 som Deres Excellencer Prins Ingolf og fru Sussie kan hygge sig med om eftermiddagen på terrassen. Men mon ikke de foretrækker noget lettere…
Og en champagnekøler. Den må kunne rumme 6 kasser champagne og 50 kg. knust is!
…og så var der billedrammer. Her en med Majestæten en miniature i en sølvramme med diamanter og andet godt, som en video vist inde i udstillingsrummet gav en introduktion til.
Som en gadget til de besøgende var der lavet en fotokopi af en anden billedramme, forstørret så meget at man kunne spejle sig deri…
Selve rammen var vel ikke mere end 12 x 18 cm – men detaljerne var mangfolige 🙂
Og dette tidløse muntre stykke af en halskæde som Hendes Højhed Prinsesse Elisabeth fint kan matche til et par jeans når hun mødes med veninderne. Den er fremstillet af guld, diamanter, rubiner, safirer, smaragder, bjergkrystal, grøn agat, karneol, rosa kvarts, ametyst, aventurinkvarts, månesten, samt diverse andre kvartsarter og emalie. Ikke så lidt af en opskrift 🙂
Denne lille kontakt til en elektrisk klokke, udført som en elefant, syntes jeg så godt om, at det blev den udstillingsgenstand, jeg helst ville tage med mig derfra.
Det er en meget interessant udstilling – ikke så omfattende, som man skulle tro, men bestemt et besøg værd, hvis man kan lide smukt, veludført håndværk.
Anderledes var der nede i restauranten, hvor vi forespurgte på, om vi kunne få en kop kaffe – hvilket vi kunne, men der kom ingen betjening indenfor vores tålmodighedsramme. Så vi gik igen…
…og parkerede vores selvklæbende billetter et sted, som slottet havde sat op. Meget klogt, for så skal de ikke gå i 100 meters omkreds af porten og samle de brugte op.
Fremme ved hotellet omkring 14:15 snuppede vi en kop te i lobbyen, og der gled vist også en småkage ned. Jeg havde aftalt besøg hos Annemi kl. 15:00 og vidste, at der snart ville være kaffe og kage – God kaffe som hun laver og gode kager som jeg køber hos Fru Geest 🙂
Det blev et godt besøg med kaffe og 1 stykke brødtorte til hver. Det er første gang jeg smager denne sønderjyske specialitet, som alle andre lader til at kende. Inge og jeg mødtes til en lille aperitif inden vi skulle op til Fru Geests torsdag-aftens-buffet. På hotellets nye terrasse blev det lidt udfordrende med den kølige vind, men det kunne et strikket tæppe afhjælpe 🙂
Fru Geest er et finurligt sted med alt muligt tingeltangel og sjove ting. Torsdags-buffetten arrangeres på disken…
Til osten var der hendes eget knækbrød. Det havde en snert af chili – meget overraskende, men ikke tosset.
Omkring 21:30 var vi mætte og forlod stedet…
Vi gik en lille omvej gennem Genforeningshaven, hvor der nu er en såkaldt “multibane”, der om vinteren fungerer som skøjtebane og om sommeren som en bane, hvor der kan spilles fodbold, basketball, etc.
Figuren på toppen forestiller Mor Danmark og hendes søn parate til at kæmpe for den nationale sag. Medaljonen på soklen viser H. P. Hanssen, som var forkæmper for den danske sag, da Sønderjylland var under tysk herredømme og indtil landsdelen skulle stemmes tilbage til kongeriget i 1920. Statuen har stået der i min tid i byen, men jeg har aldrig lagt mærke til den 🙂
Dagens sidste billede var af Aabenraa “sky-line” i aftensolen.