Allerede 06:15 var Inge vågen og gik en tur ud på balkonen. Smuk mandag morgen, der lovede godt.
Til gengæld var jeg først nede til morgenmad – af os to, så jeg, for der var allerede hentet juice af ægteparret der sad ved bordet i nederste højre hjørne af billedet. Vores bord er i højre side, lige på den anden side af rumdeleren.
“Erfurth’s Tagesblättle” havde i dag som Ausflugtipp en tur til Belchen og citerede Karl Baedekers rejsehåndbog ved at skrive, at det er Schwarzwalds skønneste bjerg. Inge sagde: “Når vi er her, tager vi aldrig nogen steder! Hvorfor ikke gøre det denne gang?” Vejrudsigten lovede godt vejr for både for- og eftermiddag, så det besluttede vi at gøre.
I afslappet tempo forlod vi hotellet 10:20, fortalte Fräulein BMW, hvor vi ville hen – og kørte ud i det dejlige vejr.
På vejen kørte vi ind i Tittisee for at se om træskæreren havde noget interessant. Vi fik ikke fotograferet hans butik, men i stedet busholdepladsen ved banegården! Og hvorfor gjorde vi det? Var det som en lille husker til når vi skulle skrive denne blog? Ja og fordi træskærerens butik er bag den grønne bus, der holder lidt længere fremme!
Men så fik vi et kort med i posen, da vi forlod butikken. Det kan så bruges i stedet – og med fordel, for her ser vi der Holzschnitzer i arbejde på en legemsstor skulptur af Skt. Florian. Den havde han stående færdig (umalet) i butikken og den gjorde indtryk på mig. Et fremragende stykke arbejde! Han er en meget dygtig træskærer….
Til vores samling købte vi en bjørn i ubehandlet træ. Ubehandlet træ, for Herr Holz (ja, det hedder træsnitteren) forklarede os, hvordan man bejdser, henholdsvis maler, træfigurer. Så det vil jeg selv prøve. Det bliver spændende at prøve, nu har jeg jo ganske lidt erfaring med spritbejdse, men hr. Holz havde himmelvendte øjne, da jeg nævnede det! Næh, det skal være vandbejdse! Hr. Holz fortæller altid velvilligt om hvordan han gør, men er også altid behjælpelig med gode råd til os vedrørende køb og kendskab til denne verden.
Inge købte en engel til sin englesamling.
Vi forlod Titisee og begav os mod sydvest mod bjerget “Belchen”. Undervejs kom vi op i 1233 meters højde ved et andet bjerg, “Feldberg” – et udflugtsmål vi også skal besøge en dag.
Et meget sjovt billede, Inge knipsede der på P-pladsen ved Talstation Belchen. Jeg ligner en fra SOKO Wien in action! Måske ser vi her en stor skuespillerkarriere, der aldrig blev til noget 😉
En stor planche oplyste om mulige vandreture for at komme op på toppen i 1414 meters højde.
Men vi valgte den sorte linie på kortet, der symboliserede svævebanen og de gule pile på gulvet i dalstationen. Det var godt, at Inge købte sig en fleece i går, ellers kunne vi ikke være taget op i højderne. Vi lod venligt de andre tage afsted…
…så vi kunne få en kabine for os selv. En af fordelene ved at rejse inden den absolutte højsæson starter er, at der normalt er god plads ved turistmål.
Så vi kunne brede os i hele kabinen…
…og knipse løs.
Og så var vi oppe! Flot vejr, ikke? Og flot udsigt mod syd, som ved klart vejr viser Mont Blanc, Jungfrau og en hel række berømte bjergtoppe. Vi måtte “nøjes” med dette, men for os var det fint – bare det at have godt vejr 🙂
Vi stod så her ved “Belchenhaus” i 1360 meters højde og besluttede os til at gå rundturen med uret omkring og til toppen.
Ved hvert af numrene på kortet stod en informationstavle ved stien. Her lærte vi, at de blomster, der var masser af omkring os og som gav en dejlig blomsterduft heroppe på bjerget, hedder Bärwurz (Meum athamanticum). Kvæget kan ikke lide den, men den anvendes gerne til Schwarzwälder Kräuterschnaps 🙂
Om planten skrives der:
Bjørnerod (Meum athamanticum)
(Bjørnedild, Bjørneurt, Katterod, Moderurtsrod, Karryplante)
Bjørnerod bliver ca. 45 cm høj, med fine bregnelignende fjersnitdelte frodiggrønne blade med trådformede afsnit. De er meget velegnede til buketter. De typiske hvide skærmplanteblomster fremkommer i juni-juli. De kraftige rødder er tæt behårede, hvilket får dem til at ligne en bjørnepels.
Blade og rødder har en mild løvstikke-selleriagtig duft. Blomsterne dufter lidt af karry.
Den vokser hovedsagligt på bjergenge i Europa, men har været vidt udbredt som haveplante i bondehaver førhen. At den er gledet lidt ud, er temmelig uforståeligt i betragtning af hvor køn og anvendelig en plante det er. Det skyldes formentlig at den er lidt svær og langsom at formere fra frø.
Den er blevet dyrket som persillerodsagtig rodgrønsag i Skotland og andre steder.
Her ses blomsternes mangfoldighed på Bergwiesen i forgrunden til højre i billedet. I den fjerneste baggrund er vi nede i Rhindalen og hvis skyerne ikke trak ind fra nordvest, så havde vi kunnet se Alsace. Men skyerne giver drama til udsigten og opholdet heroppe.
Her udsigten mod syd/sydvest.
Næste informationstavle fortalte os, at det var almindelige ravne (Kolkraben) og sortkrager (Rabenkrähen) vi så i luften over os. Vi bliver så kloge.
Fra vest – eller var det nordvest? – begyndte der at komme skyer. Det var spændende hvilken virkning de ville få…
Så blev vi igen belært om bjerget. Denne gang fik vi svaret på, om “Belchen” altid havde været ubevokset: Nej! For 800-1000 år siden ryddede bønderne skoven, der dækkede hele bjerget, hvis top er 200 meter under den naturlige skovgrænse. De gjorde det for at få græsarealer til deres kvæg. Og så var skaden sket…
Skyerne fra vest kom nærmere og skjulte Rhindalen….
På toppen så vi en håndfuld af sådanne udhuggede granitpæle, som nok har markeret noget, vi ikke ved, men kan gætte på: Ejerskabet af bjerget 🙂
Og snart kom skyerne også op ad nordsiden og 90 graders udsigt var væk 🙂
En orienteringsskive fortalte hvilke bjergtoppe eller byer vi teoretisk skulle kunne se og hvor langt borte de ligger. Yderst til højre i billedet ser vi, at Zugspitze med sine 2963 meters højde befinder sig 241 km. borte 🙂
Og et lille stykke derfra…
…kunne Inge læse, at hun i godt vejr mod sydvest kan se det 4848 meter høje Mont Blanc 233 km borte 🙂
Endnu en informationstavle. Den fortalte, at bjergpiberen opholder sig på bjerget om sommeren og at “Belchen” er det eneste af de tyske “Mittelgebirge”, hvor den alpine bjerggræshoppe findes. Vigtigt at vide. Turen blev nærmest helt akademisk 🙂
Vi var kommet om på toppens østside og kunne kigge ned i dalen, hvor vi kom fra. Set herfra var vejret stadig dejligt og vi var ligeglade med, om man kunne se noget mod nordvest eller ej 🙂
Og så fik vi at vide, at bjerggræshoppen, blandt andre af bjergets beboere, var en slags overlevering fra Istiden.
Og så var vi ved rundturens ende! Den begyndte og endte ved “Belchenhaus”, hvor der var Einkehrmöglichkeit – et ord man som vandrer hurtigt lærer og skatter, når det dukker op 🙂
Vi fandt et bord, købte te og kaffe og postkort og lidt at spise. Det at spise skulle bringes ud af personalet, så ventetiden brugte vi til at skrive kortet på stedet.
Så kom den – Käsebrot mit Essiggurken. Overraskende god! Men også overraskende så stor portionerne var. Ingen af os kunne spise op, men det var godt med Essiggurken til!
Og så kørte vi ned. Igen kun os to i kabinen – som skrevet tidligere, en af fordelene ved at rejse uden for højsæsonen 🙂
Vi kørte “gennem det skønne Swarzwald og måtte standse for rigtigt at kunne nyde det og fotografere”, som min farmor Dorthea ville have skrevet i sin rejsedagbog. Vi har ikke beviser på, at hun nogensinde kom til denne del af Tyskland, men hun ville have eeeelsket at være med. Inge mener, at hun måske sidder på bagsædet sammen med Arne – en sympatisk tanke og hvor ville det have været herligt 🙂
I lørdags måtte vi gå med uforrettet sag fra vinbutikken, så tilbage i Hinterzarten holdt vi ind for at købe en kasse Sauvignon Blanc fra Lindenhof.
Nu var der ikke brug for vinen øjeblikkeligt, for huset, vi bor i, har en stor kælder og en dejlig åben Riesling, som er perfekt følgesvend til de emails, der er kommet ind i dagens løb. Her læser jeg en fra Charlotte 🙂
Vi fik jo også noget at spise. Mon ikke der er lidt perlehøne på tallerkenen og Weissherbst i glassene?
…og dessert var der også.
Det havde været en oplevelsesrig dag og vi talte om, at sådanne udflugter skal vi have flere af. Inge sørgede for godnat-billedet. Mon jeg også kigger hoteller her?