6. april 2016

IMG_6377 627

Da Inges fysioterapi var overstået omkring 10:45, forlod vi Struer og kørte i gråvejr sydpå og halvanden time senere var vi 72 km fra vores midlertidige mål…

IMG_6379 627

…som var kongernes Jelling. Et waypoint undervejs til et mål længere sydpå, men jeg har endnu ikke fundet ud af det med at indsætte waypoints i en rute, så jeg satte helt primitivt stedet her ind i navigatoren 🙂

IMG_6384 627

Inge sprang ind for lige at knipse de berømte runesten og blev så begejstret at hun også kiggede ind i kirken.

IMG_6393 550

…hvor øjet fangede dette kors over indgangen fra våbenhuset…

IMG_6398 627

…og på nordvæggen i kirkens tårnrum de 6 apostle og Catharina af Alexandria skåret i træ omkring 1500. Catharina afbildes ofte med et sværd, som det hun blev halshugget med, og figuren her har også en bog i hånden. Catherina var nemlig en lærd kvinde.

IMG_6395 627På sydvæggen i tårnrummet de resterende 6 apostle, som blev skåret i 1970 som erstatning for de originale, der forsvandt omkring 1900.

20160406_124553 627

Da Inge kom tilbage gjorde regnen det også. Hun fortalte begejstret om kirken og vi kørte lidt frem til en bedre P-plads…

20160406_125208 627

…og gik hen til kirken. Jellinge-stenene var bag glas nu, sagde Inge på vej derhen. Det var nu ganske omhyggeligt gjort, så jeg har ikke noget imod det – kan bare glæde mig over, at jeg har rørt dem, medens de i vores unge dage stod frit fremme og underlagt de skiftende vejrlig.

20160406_125241 627 2

Kirkens midtergang var meget interessant og designet af billedhuggeren Jørn Larsen. Et sted i gulvet skulle en af de mørke streger på et lille stykke være lavet i sølv for dermed at understrege at her ligger Gorm den Gamle.

20160406_125438 627

Der var en helt speciel stemning i kirkens kor. Det må hænge sammen med kalkmalerierne, det meget varme lys fra vinduet og den rødlige granit, som alteret er lavet af. Jeg kunne godt lide denne rå fremstilling af alteret, for det giver ligesom en link til de rå overflader på Jellingestenene uden for kirken.

20160406_125500 550

Og nu, hvor min interesse for mindre skibe er vakt, måtte jeg naturligvis studere den 3-mastede fuldrigger “Minerva”, som hang oppe under loftet. Der skulle i skroget være indlagt et stykke papir, som ingen ved, hvad står på. Skibsbyggeren, en tidligere kaptajn, er ikke længere i live til at afsløre hemmeligheden.

20160406_125555 627

Vi måtte videre og museet overfor kirken må vente til næste gang vi kommer til byen.

IMG_6406 627

14:15 var vi checket ind på hotellet. Jeg havde et møde kl. 14:30 kun 5 minutters gang herfra, så det var nærmest perfekt.

20160406_154300 627

Jeg havde møde med denne person, som min søster Birte klippede i profil – måske i 1962. Det er klassekammeraten Jytte, som medbragte sin lillesøster Åse, som jeg har gået i parallel-klasse med. Vi mødtes hos Fru Geest.

20160406_154337 627

Jytte havde også medbragt et klassefoto fra Nygade Skole. Det må være taget en sommerdag omkring 1960. Birte sidder yderst til venstre i forreste række og  jeg tror, at Jytte sidder ved siden af.

20160406_154435 627

Der var også et foto fra Jyttes fødselsdag engang i sidste halvdel af 1950’erne, antager jeg. Det er taget i familiens have på Løgumklostervej. Birte sidder yderst til venstre i gruppen og er desværre blevet offer for den mislykkede del af billedet. Men det illustrerer meget fint, hvordan en flok unger så ud dengang.

img039 Birte i ternet kjole 500

Jeg fandt derhjemme et foto af Birte i samme kjole og det er vist fint nok at antage at billedet af fødselsdagsselskabet og dette er taget samme sommer.

IMG_6409 627

Det var et vældig hyggeligt møde. Vi snakkede i 2:30 timer og damerne ville kun have kaffe – jeg, som troede at vi skulle snakke over et landskab af flødeskum! Det med flødeskum kunne så komme på bane, da Inge kom efter at jeg havde taget afsked med Jytte og Åse. Vi fik hver en gang kaffe med marcipanroulade, som var dejlig, absolut dejlig!

IMG_6411 627 2

Da Inge og jeg forlod caféen var det blevet regnvejr.

20160406_185056 627 3

Det blev apéritif-tid og den tilbragte vi i hotellets kælder.

IMG_6422 627

…og aftensmaden valgte vi fra hotellets lettere ende af menukortet.

IMG_6424 550

Og medens jeg ventede på min Gråsten-hane i perlecouscous og estragon, glaskål, squash, syltede multebær og brunet smør, kunne jeg spekulere på, om der i min barndom ikke var en bilforhandler i bygningen derovre på den anden side af H. P. Hanssens Gade.

20160406_204209 627

Vi var mætte og måske også lidt trætte og lod natten falde på over Aabenraa.

This entry was posted in Aabenraa april 2016. Bookmark the permalink.