07:50 – morgenmad med udsigt til Sønderjyllandshallen, som altid vækker minder fra perioden 1960-64.
Oppe fra etagen, en halv time senere, var udsigten mod vest denne. I den udsigt bemærkede jeg et spøjst vindue i et af husene…
…og havde ingen forklaring på eller idé om, hvorfor det så sådan ud. Var det ældgammelt, eller havde en vinduessnedker i mellemkrigsårene moret sig med at lave en slags art nouveau? Jeg besluttede mig til at lægge billedet op på “Aabenraa i gamle dage”, når vi kom hjem.
PS: Jeg satte dette foto med pilen op på “Aabenraa i gamle dage” og spurgte om nogen kendte til vinduets historie. Det forårsagede 45 likes og en relativt lang “tråd”, som blandt andet inkluderede nabohusets histore, men historien om vinduet fik jeg ikke i denne omgang 🙂
Vi besluttede at køre på “forretningsrejse” og ved grænseovergangen blev jeg helt glad over at se, at også det Slesvig-Holstenske flag var oppe.
Her er så forretningen, vi rejste til 🙂
Billedbladet var det første produkt der – til vores overraskelse – mødte os i butikken. Derfor ligger det nederst i indkøbsvognen under tyngden af rosé, rød og hvid :-))))
Tilbage i Aabenraa besøgte vi genbrugsbutikkerne på Tøndervej. Der var bla. denne originale radering af vandmøllen ude ved Brundlund slot, men det blev istedet en hest til samlingen vi fik købt. Vandmøllemotivet mindede mig om, at Arne tilbage i begyndelsen af 1960’erne byggede en lille model af vandmøllen. Hvor mon den blev af – forærede han den til sin studiekammerat Preben Aunstoft, eller hvem fik den ?
Og så skulle vi ned i Persillegade for at se på en kanonkugle i en mur – på vejen gik vi over den gamle skolegård ved Nygade Skole, hvor jeg i stueetagen her tilbragte 1. og 2. klasse. I frikvartererne var pladsen her fuld af unger, nu er den fuld af biler hele dagen – og der var dengang ingen passage til venstre for bygningen. Der var fællesindgangen og til venstre for den toiletbygningen. Skolegården var lukket dengang og der var træbænke langs bygningens mur, hvor vi sad og spiste vores madpakker, når der var “spisefrikvarter” 🙂
Det var med denne bygning som baggrund, at min søster Birte og klassen blev fotograferet (Jyttes foto, som jeg viste i går).
…og her tilbragte jeg skoletiden i realklasserne. I kælderetagen var der køkkenskole – og der var naturligvis kun træet i skolegården og ellers eleverne i frikvartererne – ingen lygtepæle, biler eller cykelstativer.
Det var her, vi skulle hen og ved nærmere inspektion af bygningen konkluderede jeg, at jeg måske havde misforstået Jyttes bemærkning om, at der skulle være muret en kanonkugle ind i muren, for jeg fandt ikke nogen. “Brunshave” var sidst i 1950’erne alderdomshjem og her boede mormor de første år af hendes tid i Aabenraaa.
Vores tur tilbage til bymidten blev helt turistagtig, for vi gav os tid til at se på detaljer, så som inskriptioner på de indmurede tavler her i krydset mellem Nygade, Persillegade og Store Pottergade (hvorfra billedet er taget).
Vi fortsatte op ad Store Pottergade…
…til Vægterpladsen. Så bliver det ikke meget mere “Gamle Aabenraa” 🙂
Efter at have købt te hos Carstensens Tehandel satte vi os ind til Fru Geest – et herligt og finurligt sted – for at få os en kande te og boller med ost dertil.
Ved hotellet bemærkede Inge en reklame, der var stukket ind under vinduesviskeren. Det var for bilpleje – et begreb der lader til at gribe om sig. Selv i Struer er der kommet en. Jeg ville være tilfreds med en “Blå Elefant”, som jeg har været vant til i Frankrig, siden vi kom dertil i tidernes morgen – altså hvor man putter nogle Euro i systemet og kan vælge varmt sæbevan, almindeligt vand og demineraliseret vand til slutskylning om man styrer selv vasken via en højtryks-pistol med gummidup på spidsen så man ikke kommer til at ridse lakken, men kan komme rundt i alle hjørner og op under skærmene. – Ja, egentlig, når jeg nu tænker over det, så vaskede jeg første gang bil på den måde i Huntsville, Alabama tilbage i 1980 ;.)
Men “Blå elefanter” findes ikke i Danmark (bortset fra en i Vendsyssel). Her er bilisterne åbenbart tilfredse med de roterende børster der ridser lakken og kalkpletter på vinduer og lak efter vasken 🙂
Jeg havde en aftale med Annemi klokken 14:00, lod bilen stå og gik derop med et par af Fru Geests marcipanroulader. Undervejs kiggede jeg op til barndomshjemmet, som jeg – igen – synes er malet i en alt for skrap gul farve…
…men ellers ser det ud til, at der i mellemtiden er kommet nyt tag og at altanen er udvidet, hvilket jeg godt kan forstå, for den oprindelige var – efter moderne normer – lidt smal. De udvendige træskodder mangler også, ville Arne sige. Han havde tegnet huset med dem på, højst sandsynlig fordi han godt kunne lide byggestilen i Schwarzwald.
Her er et billede fra dengang vi boede der, hvor skodderne ses og altanen har sin oprindelige størrelse. Beplantningen var også mere frodig, men en sammenligning med et april-billede er måske ikke helt fair 🙂
Det var et hyggeligt møde og godt at se, at Annemi var installeret hos sig selv efter hospitalsopholdet. På vej ned ad Hjarupvej kunne jeg ikke lade være med at fotografere byen. Det er et af de gode steder at gøre netop det. Pudsigt at tænke på, at Enstedværket i baggrunden ikke længere er i drift, men siden 2013 hensat i “mølpose”. Her kælkede vi også i barndomstiden og der kunne komme sindsoprivende fart på, for vejen er stejl.
Senere, på vej til en apéritif, genfandt vi endelig den lille gyde, der leder ned til det hus, hvor Arne havde sin konsultation tilbage i 1950’erne. Måske var trappen på siden af det mørke hus der ikke dengang, og dermed kunne han parkere nede i gården. Huset er nu lavet til lejligheder, og Jyttes mor boede de sidste år i stueetagen. Morteren på gitterlågen til højre er et levn fra dengang, da nabohuset til højre var Svane Apoteket.
Her er et par fotos, som jeg antager er taget ca. 1953, hvor Arne overtog praksis’en i Ramsherred. Måske har han taget dem en af de første dage, for at have noget at vise familien – han havde jo her fod under eget bord som man siger. Det har været betydningsfuldt for ham at blive praktiserende læge 🙂
Fra sidste besøg huskede Inge en adresse i Rådhusgade – en tapasbar! Den skulle vi prøve og startede med at prøve en af deres hvide vin. Meget sjovt at sidde lidt højt ved vinduet og kigge ud i den regngrå gade og tænke på, at i mine drengeår var der ikke noget der hed tapasbar – jeg vidste ikke engang hvad tapas var – vi rejste jo ikke til Spanien 🙂
Jeg bestilte et sønderjysk bræt med Aabenraa-skinke, snysk, solæg, hvidkåls budding, grovhakket leverpølse, løgflan og sønderjysk spegepølse med grevefedt. Det var godt at rødvinen var kraftig, for det krævede leverpølsen og især spegepølsen med grevefedt! Nej, det var OK, jeg er bare ikke vant til fed mad 🙂
… og Inge fik deres ostebræt med 4 slags oste og sødt og sprødt.
Det var her vi spiste. Maden var fin, men vi har stadig ikke løst gåden om hvilken forbindelse der er mellem admiral Nelson og tapas 🙂
Ved 21-tiden var vi tilbage på hotellet. Jeg vil lade dette billede af mig og min sorte notesbog være dagens godnat-billede. Det havde været endnu en dag med mange indtryks. Jeg lærer og genser meget af barndommens Aabenraa på disse besøg i byen.