13. marts 2016

IMG_6054 550

7:50 var vi klar til at starte dagen og gjorde det med at hilse på påskepynten…

IMG_6057 550

Hotelavisen fortalte, at det ville blive fint vejr og så havde den, som sådanne hotelaviser ofte har, et lille Spruch: Nicht durch reden, sondern durch Zuhören, kann man die Welt der anderen verstehen. Inge mener, at hotelpersonalet må kende mig godt, siden de netop i dag har valgt denne formaning 🙂

20160313_082047 627

Den righoldige morgenbuffet var også bemandet med en omeletkok – og man kunne få den som man ville. Svært at modstå – og hvorfor skulle man også det?

IMG_6061 550

Og så fandt Inge, blandt de mange frugtsafter, en blanding af friskpresset porre- og æblesaft. Første gang vi har smagt porresaft, men det var en fremragende frisk drik, som næsten kunne forlede mig til at anskaffe endnu en maskine til køkkenet 🙂

IMG_6069 627

Vi kiggede en sidste gang ud af vinduet og kunne konsatere, at solen endnu ikke havde fortrængt morgendisen. Lidt gråt så det ud, men hotelavisen havde jo sagt, at det skulle blive fint vejr, så det gør det så!

IMG_6068 627

Vi sagde farvel til værelse 24, som vi havde været meget tilfredse med – nu var det heller ikke myggesæson endnu 🙂

IMG_6077 627

Det var søndag, middel trafiktæthed og stort set ingen lastbiler på vejen. Hvis det holder gennem Hamburg og vejarbejdet nord og syd for byen, så bliver det ikke bedre på det tyske motorvejsnet.

IMG_6082 627

…og det gjorde det…

IMG_6088 627

Det gik over al forventning, så vi fik ikke brug for vores to back-up hoteller i Slesvig-Holsten. Det var dog en rar tanke at have i baghovedet, at hvis trafikken skulle blive ugunstig, så havde vi et par interesante kandidater i området.

Ved grænsen skulle vi helt ned i fart og jeg standsede og rullede vinduet ned, da vi kom hen til grænsebetjenten og spurgte, om hun skulle se noget. Hun smilede stort og sagde, at vi skulle bare køre videre 🙂 Vi viste ikke pas en eneste gang på vores køretur!

IMG_6096 627

Hvor det oppe på motorvejen var solskin, så det anderledes ud på kystvejen i Aabenraa…

IMG_6102 627

Hvad skulle vi så i Aabenraa? Have en lille bid, og hvem kan levere den på en søndag eftermiddag? Det kan Lagkagehuset på H. P. Hanssensvej, så der holdt vi ind. De lavede os müesli-boller med ost, gav os en prøve på deres rugbrød med chokoladestykker i – og så købte vi 4 brød til at have med hjem.
Medens jeg stod der, tænkte jeg på, at ovre i det gule hus, i stueetagen, tilbage i første halvdel af 1960’erne, der boede en af mine skolekammerater…

IMG_6104 627 2

Og så kørte vi hjem…
Det var igen en køretur på over de 500 kilometer. Jeg må altså lære, at jeg er pensionist og snart halvgammel. Hvad har jeg så travlt for, hvad er det jeg skal nå, jeg har jo god tid?
Oplevelser skal man samle på, og det havde vi gjort på denne tur.

This entry was posted in DK-D-F 2016. Bookmark the permalink.