Dagens “morgenbillede”…
Inges fysioterapeuter havde læst at ananas eventuelt kan fremme helingen af knoglebrud. Så hvorfor ikke prøve det, når der lå mange skiver ananas på ta’ selv-buffen. Da hun ikke selv kan føre både kniv og gaffel, måtte jeg træde til…
Det havde regnet lidt, men ved 9-tiden var der forbedring derude og det så ud til at blive en fin dag.
Inge havde et ærinde inde bag dette flotte Valentinshjerte. Brillerne skulle rettes til, hvilket de blev, og hun gik meget tilfreds derfra.
Og så kom kransekagerne hos La Glace ind i billedet. Ifølge vores smag er det byens bedste. Dem skulle vi ovenpå for at købe, hvilket var fint, for så fik jeg også set det nyligt udvidede butiksområde og kom dermed på omgangshøjde med Inge på det felt.
Ved Helligåndskirken står en pølsevogn. “Hanegal” hedder den og der sælges økologiske pølser i mange varianter, blandt andet en vegetarisk. Det gav idéen til frokosten i morgen, hvor vi kunne foreslå Roland og Katy en gang street-food.
Denne gang var Inge hurtig på aftrækkeren. Hun tog dette billede, inden jeg havde bemærket at garderne kom marcherende. De spillede ikke musik i dag, men alligevel…
…vi var på vej til den “daglige” kaffepause med et hvedestykke med ost. Ja, det smager godt!
“An army is marching on its stomach!” og vi var nu parate til at opleve kunst og begav os på vej til Statens Museum for Kunst, af sig selv kaldet SMK. Vi gik omkring en genbrugsbutik “Blå Kors” og det var interessant at se at priserne ikke var skyhøje. Med genbrugsbutik mener jeg ikke Amalienborg, selv om den på sin egen måde også er en slags genbrugsbutik 🙂
Vejret holdt sig pænt hele vejen og vi glædede os til at gøre brug af vores medlemskort, som vi købte sidst i december.
Men der var ingen specialudstillinger, der krævede indgangsbillet. Det der var, var gratis – så vi besluttede at starte med fransk maleri fra første halvdel af 1900-tallet. Det var jo også længe siden, at vi havde været omkring denne samling. Her står jeg og kan ikke finde hesten i maleriet…
Herfra gik vi ad galleriet hen til en anden af de “faste” udstillinger. På vej derhen snuppede Inge dette billede af mig – det blev et meget interessant billede!
Det blev til “Europæisk kunst” og selv om vi har været her før, var der alligevel nye detaljer at kigge på. Disse kister var jeg tidligere gået forbi, men i dag kiggede jeg nærmere på middelalderscenen på forsiden. I tiden, flere århundrede før TV og ugeblade og internet, må det have været et spændende møbel, et møbel at snakke om…
Der hang i en isoleret “celle” et lille maleri, som illustration til begrebet “dannelsesrejse”.
De 5 unge havde hver deres oplevelse hvad dannelsesrejse angår. Det var faktisk noget at tænke over, for hvornår er det en uddannelsesrejse? En af dem havde jo altid været i København, mens en anden opremsede en lang liste af byer i udlandet. Hvor havde min dannelsrejse været? – ikke et nemt spørgsmål at svare på…
Og så kom vi igen forbi Abbed Yrselius malet af Rubens. Ham smiler vi til hver gang, for i flere år havde vi (læs: jeg) en plakat købt her på museet af netop ham. Inge spørger mig hver gang om, hvorfor vi havde den hængende – og i så lang tid – og jeg må indrømme, at jeg ikke husker specielt hvorfor. Var jeg dengang i 1970’erne fascineret af den røde baggrund, eller var det fordi jeg lige havde læst lidt om, hvordan man maler hud? Jeg har ikke svaret 🙂
En lille ting fangede min opmærksom og beundring. 6-8 cm i diameter er denne træ-kugle, og se hvilket relief en træskærer har fået ud af det. Fantastisk!
Vi sidder gerne på bænkene og kigger rundt i ro og mag i den sal vi er i. Og på en af dem aktiverede Inge selfie-funktionen på sin telefon. Der kom dette charmerende dobbeltportræt ud af det 🙂
På vejen ud fra denne udstilling snakkede vi om, hvilket kunstværk vi hver især ville tage med herfra – hvis vi kunne. Det gør vi ofte for ligesom at konkludere lidt på, hvad vi har set. Jeg valgte dette billede og Inge valgte de 5 unge menneskers forklaring på hvordan de oplevede “dannelsesrejse”.
…og så kom det pinlige – for mig. Galant havde jeg ved ankomsten båret frakkerne herned i garderoben og låst dem inde. Da jeg igen skulle være galant og gå ned efter dem, virkede koden ikke. Jeg må have tippet forkert, da jeg låste, og havde nu ingen chancer for – inden for rimelig tid – at gætte, hvad jeg egentlig havde kodet. Efter henvendelse i receptionen kom en sikkerhedsvagt og åbnede. Han trøstede mig med, at jeg ikke var den første og ikke ville blive den sidste, som kom ud for dette!
Aftensmaden købte vi oppe ved Toldboden og kunne ved samme lejlighed checke at Rigets Flag vejede smukt i søndenvinden. Nu fik vi så kun min aftensmad – tapas’er. Inges ost skulle vi så have hos Emmerys.
Emmerys lukker klokken 17:00 og mellem det klokkeslet og 17:01 tog vi i døren – og fandt den låst, med 3 medarbejdere indefor. Vi spurgte, om vi ikke lige kunne købe en pakke ost, men det “måtte de ikke”. Ingen argumenter holdt – og så gør danskere ofte nar af den “preussiske mentalitet”! I Frascati havde man for det første ikke lukket klokken 17:00 og for det andet ville de have låst op og budt os velkommen og spurgt om der ikke var mere, de kunne gøre for os :-)))
Vi gik så i Magasins kælderetage for at købe ost – fandt dog ikke den, som Inge havde udset sig – at spise de oste, vi kender derhjemme fra, er jo ikke spændende – som plaster på såret tog vi et glas ganske udmærket Sancerre.
Den endelige løsning fandt vi i form af en take-out pizza fra Gorm’s i Nyhavn. Vores picnic kunne begynde…
… og mætte kunne vi tage aftenens billede over mod “Papfrøen” og gå til ro, og i aften var Roland og Katy derovre. Vi havde fået en sms om, at de var vel ankommet til Danmarks hovedstad. En dag har det været, hvor vi fik klaret vores planlagte indkøb, ja, egentlig en dag, hvor vi havde oplevet en masse forskelligt og jeg har sikret mig, at mine fødselsdagsgaver blev købt, så nu kan jeg glæde mig til at tage dem i brug, når jeg kommer hjem.