Rolands fødselsdag 🙂
Han må have opført sig nogenlunde pænt i det forgangne år, siden det kan smitte så fint af herovre ved Øresund…
D’Angleterre flagede behørigt – det er ikke mig, som har fortalt dem, at det i dag er Rolands fødselsdag 🙂
Vi havde forskelligt, vi gerne ville kigge nærmere på hos Illums Bolighus. Jeg var for eksempel interesseret i stegepander og især hvordan de ligger i hånden. Det grinede Inge lidt af, for jeg kan jo ikke jonglere med en pandes indhold ligesom TV-kokkene – og hvor meget mad er det nu lige, at jeg laver 🙂 Ja, vi kiggede også på ure, og hvilket ur er det lige, at man gerne vil se tiden på?
I posen er der “radioknapper” og marcipanbrød. I butikken blev vi overrasket over, at der ikke som normalt var propfuldt i caféen. Forklaringen er, at La Glace har udvidet markant og de gæster, som ellers ville have siddet tæt nu i lokalet ved siden af disken, har nu god plads at fordele sig på. Udvidelsen har ikke påvirket kvaliteten 🙂
…og så en tur op langs kajen for at gøre de sidste indkøb inden lukketid.
Vi kunne igen konstatere, at Rigets Flag vejede smukt i vinden, at Mastekranen stadig stod, hvor den plejer og at museums-krigskibet “Peder Skram” stadig lå ved kaj og holdt sig flydende. Meget tilfredsstillende, og jeg ville gerne have haft min far med på denne gåtur. Man kan komme ombord på “Peder Skram” og det ville han have nydt enormt!
Jeg skal ikke afsløre, hvad vi har købt, men mere bruge billedet til at illustrere, at der skulle handsker på herude i vinden.
Og så – 3 minutter i 6 – tændte vi for fjernsynet…
…for at se og høre Dronningens nytårstale. Hun fik rodet lidt rundt i sine papirer, men var ret cool med hensyn til at få styr på situationen. Jeg vil hellere se et statsoverhoved eller minister on-line med de småfejl, der måtte komme i udsendelsens løb, end de sammenklippede studieoptagelser statsministre benytter sig af, for det giver et falsk indtryk af, at de er perfekte.
Tidligere kiggede Dronningen ofte på kameraet og det var nemt at få et billede af hende i den situation, men i år havde hun øjnene i papirerne næsten hele tiden. Det ville jeg også have haft :-)))
Vi spiste aftensmad på d’Angleterre. Maden var god, de havde valgt minimale zen portioner, og det skal ikke forstås sådan, at vi ikke blev mætte, men mere at de havde valgt de små portioner, noget man stort set ikke ser mere. Maden var velsmagende og det var ikke lynmad, tværtimod, for der ikke var tvivl om, at de intense smagsindtryk var resultaterne af lang tids tilberedning – eller hvordan kokke nu vil udtrykke det.
På den negative konto kan man måske notere, at vi knap havde tømt tallerkenen, før næste ret stor der.
Og åh nåja, så var deres servietringe af kohorn. Ja, det tror jeg de var og at de kommer ude fra Hornfabrikken i Bøvlingbjerg. Vi må huske at spørge fabrikanten, næste gang vi kommer derud. Sidst fortalte de, at de har lavet 30.000 æggeskeer til Georg Jensen . dog med den klausul, at de ikke måtte sælge dem selv. Det skulle kun ske via Georg Jensens butikker. I den på Amagertorv så vi æggeskeerne i en eksklusiv æske med 4 skeer i, som var placeret ved siden af Georg Jensens æggebægre. Vi har også servietringe derude fra, men vi valgte nogle halvsmalle -måske skal vi opgradere os selv med brede servietringe, så det hos bliver ligeså “fint” som på d’Angleterre :-)))))))
Københavnerne holdt sig ikke tilbage med hensyn til fyrværkeri. Her et kig ud omkr. 20:20.
23:59 strømmede “Admiralens” nytårsgæster ud på kajen – som sædvanligt – for at at se på fyrværkeri, men vi havde prime pladser på 4. sal og vi kunne stå inde i varmen med åben vindue/balkon-dør.
… og de blev ikke skuffet, for præcis 00:00 gik de igang ovre på plænen ved Operaen!
…de måtte dog vente 10 minutter før “Admiralens” eget show startede ovre på Kvæsthusbroen.Det var lige så stort og langvarigt som sidste år
Inge snuppede dette billede af fyrværkerifotografen – det illustrerer fint, hvor voldsomt det gik for sig udenfor 🙂
Men så faldt roen over byen. Endnu en dag – ja, også endnu et år var til ende. Roland var blevet et år ældre og vi havde fejret nytåret, for mig det første som pensionist – og jeg kan kun spørge mig selv om, hvor er tiden dog blevet af, andre kan jo ikke svare 🙂